Arbejdsmiljø højeste prioritet for medlemmerne

Prioriteringen passer fint med, at DM kræver forbedringer af det psykiske arbejdsmiljø ved OK15. Præcis hvordan kravene vil blive udformet i den fælles forhandlingsaftale for de akademiske fagforeninger, skal drøftes i de kommende måneder op til kravudvekslingen i december. Men at implementering og konkretisering af principperne i aftalen om modernisering af den offentlige sektor (også kaldet tillidsreformen), i eller anden form skal indgå i kravene, er der ikke tvivl om, ligesom tillidsrepræsentanternes og samarbejdsudvalgenes roller og vilkår også vil blive inddraget.

Det er ikke overraskende, at medlemmerne ser kampen for et bedre arbejdsmiljø som den allervigtigste opgave for DM.  Vi ved, arbejdsmiljøet er under pres på mange ar vores arbejdspladser, både offentlige og private. Alt for mange af vores medlemmer går ned med stressrelaterede sygdomme, og de redskaber, vi har til at forebygge eller afhjælpe problemerne, er mangelfulde.  Hensigtserklæringer om fælles indsats fra parterne på arbejdspladsen kan være et positivt skridt, men langt fra tilstrækkeligt.  Vi går efter mere konkrete tiltag.

Med udsigten til, at den økonomiske krise kun meget langsomt bedres, er det desværre ikke realistisk at forvente større lønforbedringer for medlemmerne ved OK15. Men hvis ikke reallønsforbedringer, hvad får medlemmerne så egentlig ud af deres kontingent?   Og hvad får vi ud af de utroligt mange timer, vi bruger på at forhandle centrale overenskomster?

Indsatsen for et bedre arbejdsmiljø må være en del af det svar, vi kan levere på den udfordring.  Sådan tolker jeg det signal, som medlemmerne sendte os i den lille vox pop på medlemsmødet.  Som i øvrigt stemmer med mange af de mails, jeg har fået fra medlemmer og tillidsrepræsentanter gennem de seneste år.

Opgaven for os ved forhandlingerne er at blive så konkrete i vores aftaleformuleringer, at vores tillidsvalgte på arbejdspladserne får realistiske muligheder for at implementere aftalerne lokalt. Det dur ikke, hvis vi ender med luftige hensigtserklæringer, som medlemmerne ikke har tiltro til, og som tillidsrepræsentanterne ikke har mulighed for at føre ud i livet.

Men hvilke elementer skaber så grundlaget for et godt arbejdsmiljø? Det vil der ganske givet være mange forskellige svar på, alt efter hvilken type akademisk arbejdsplads man er på. Men på de 5 regionale inspirationsarrangementer om tillidsreformen, som jeg på vegne af Akademikerne deltog i gennem forårsmånederne, var der flere gennemgående træk:

Et godt arbejdsmiljø er betinget af, at man som medarbejder kan stå inde for den faglige kvalitet, man leverer. Og det kræver:

• Medindflydelse: at medarbejdernes faglighed respekteres og inddrages i de afgørende beslutninger på arbejdspladsen af faglig og strategisk art.
• Risikovillighed både blandt ledere og medarbejdere til at afprøve nye ideer og procedurer
• Opgør med unødvendigt og uhensigtsmæssigt bureaukrati, kontrol og dokumentationskrav
• Åbenhedskultur, hvor medarbejderne frit kan ytre sig uden risiko for sanktioner af direkte eller indirekte art
• Tilstrækkelige ressourcer, økonomisk og personalemæssigt, til at opgaverne kan udføres forsvarligt inden for en 37-timers arbejdsuge.

Meget kan vi forsøge at få igennem i overenskomstforhandlingerne, men først og fremmest kræver forbedringer af arbejdsmiljøet politisk vilje på Christiansborg, i kommuner og regioner. Derfor skal vores overenskomstforhandlinger også gå hånd i hånd i med politiske kampagner, presse- og lobbyarbejde i en samlet interessevaretagelse, der giver værdi for kontingentet.