Forældre arbejder foran børnene og har det dårligt med det: ”Vi var ofte væk i tankerne”

Mens du er på legeplads med din datter, tikker der en mail ind fra din chef, og den kan du da godt lige nå at svare på, mens du skubber til gyngen.

Måske får du pludselig en indskydelse til et arbejdsprojekt, mens du sidder og laver modellervoks med ungerne, og så griber du lige telefonen og tager en note.

Eller måske kan du lige tage et telefonopkald med en kollega eller en kunde, mens din søn ser Bluey i sofaen.

I undersøgelsen Forældrebarometer 2024, som Norstat har udført for Akademikerbladet, svarer fire ud af ti småbørnsforældre ja til, at "der har været tidspunkter, hvor mit arbejde betød, at jeg ikke var opmærksom nok på mine børn".

Hver femte forælder har ”arbejdet hjemmefra, mens mit barn/mine børn var til stede (fx om aftenen eller i weekenden)".

En af dem, der har oplevet den dårlige samvittighed, er 37-årige Jytte Kammersgaard Müller, der arbejder med digital strategi og marketing, og som er mor til tre piger, en på seks år og tvillinger på snart tre.

”Jeg har stået i mangt en situation og tænkt, at det var ikke sådan her, jeg gerne ville være mor. Min hustru og jeg havde begge chefstillinger, som gjorde, at vi var for meget på. Selvom vi var hjemme med børnene, så var vi ofte væk i tankerne, skulle svare på en mail og tjekke et tal,” siger Jytte Kammersgaard Müller.

”Og når jeg så lagde hovedet på puden om aftenen og tænkte dagen igennem, kunne det ramme mig, at børnene havde noget, de gerne ville mig, men det var først nu, jeg opdagede det.”

Det grænseløse forældreskab

Tallene bekræfter det billede, som ph.d. og sociolog Maria Ørskov Akselvoll tegner i sin bog 'Det grænseløse forældreskab' fra 2022. Her undersøger hun mere end 250 forældres oplevelser af forældreskabets krav og forventninger.

Og de moderne forældre slår sig selv i hovedet med alt muligt: Vi skulle have læst lidt mere med vores børn. Leget lidt mere med dem. Været mere nærværende. Som forælder kan du hele tiden gøre mere.

”Paradokset er, at vi aldrig har været mere kompetente forældre, vi har aldrig vidst mere, og vi har aldrig brugt mere aktiv fritid med vores børn, og samtidig har vi aldrig følt os mere usikre og utilstrækkelige,” siger Maria Ørskov Akselvoll.

Tidligere blev forældre skildret som for eksempel Alfons Åbergs far, der mestendels sidder bag avisen og ryger pibe, mens hans søn leger. I dag er idealet snarere, at forældre hele tiden skal være tæt på deres børn og konstant følelsesmæssigt tilgængelige.

Som forælder forventes det, at du nærmest ved, hvad børnene tænker og føler. Og det er anstrengende.

”Forældrene føler dårlig samvittighed, fordi de måler sig op mod et ideal, der nemt står i modsætning til hverdagslivets muligheder og til kravene på arbejdsmarkedet,” siger Maria Ørskov Akselvoll.

”I dag ser vi meget forældre som årsagen til alt, der sker med børn, godt eller skidt. Det har gjort os hyperopmærksomme på at være nærværende og have blik for vores barns behov,” siger hun.

Forældre glemmer derfor let, at de skal måske bare skal stoppe op og se, om de har et barn i trivsel.

”Så behøver vi måske ikke have dårlig samvittighed over at tage et Teams-møde midt i hyggetid.” 

Hun understreger samtidig, at det ikke er forældrenes egen skyld. Den dårlige samvittighed er en strukturel og kulturel størrelse, for forældre i dag bombarderes med viden og anbefalinger både forældreindustrien, fra selvbestaltede eksperter på sociale medier og fra etablerede eksperter som Sundhedsstyrelsen, sundhedsplejen og vores daginstitutioner og skoler.

”Jeg er meget optaget af, at vi ikke retter kritikken indad, men udad og spørger: Hvor kommer det her krævende ideal fra? For det er ikke det gode liv for den voksne at være på hele tiden,” siger hun og tilføjer: ”Måske er det ikke en gang barnets behov.”

At gøre sit ypperste

Jytte Kammersgaard Müller og hendes hustru vil gerne gøre det ypperste for deres børn. ”Men det ypperste er ikke særligt meget, når man har tre børn og to voksen med fuldtidsjob,” siger hun.

Samtidig gik parret rundt og fortalte sig selv og hinanden, at det snart blev bedre, at de bare lige skulle igennem den her fase. Men så kom der bare en ny fase.

En morgen vågnede Jytte så op med en ny tanke: Hvorfor gik de og ventede på, at det skulle komme til at hænge sammen i fremtiden, i stedet for at gøre noget for at få det til at hænge sammen nu?

Så sagde hun sit direktørjob op – uden at have noget andet på hånden.

“Vi havde brug for at trække vejret og finde ud af, hvordan vi fik det til at gå op på en bedre måde,” siger hun.

Siden er Jytte blevet selvstændig, og hun laver digital strategi og marketing for startups og selvstændige. Og så arbejder hun aldrig mere end 30 timer om ugen, gerne nærmere de 25.

Helt lavpraktisk betyder det nye arbejdsliv, at hun kan at tømme opvaskemaskinen og vaske tøj i løbet af dagen, så familien har tid til at være sammen, når alle er hjemme.

Det har været familiens redning, mener Jytte selv.  

”Jeg føler mig overbevist om, at det har reddet vores ægteskab. Og det kan børnene også mærke.”