5 dilemmaer, som mange forældre bakser med i deres karriere

Oplever du perioder med dårlig samvittighed og dage, hvor krydspresset mellem job og familie er ved at få dit hoved til at eksplodere?

Følelsen af at hænge i en klokkestreng er du langt fra ene om i de år, hvor børnene er små, og du samtidig er i begyndelsen af dit arbejdsliv.

Ifølge teamchef Cecilie Cohrt fra DM's karriereafdeling handler rigtigt mange rådgivningssamtaler med småbørnsforældre om, at de leder efter en løsning, så det hele går op i en højere enhed, og de ikke skal føle sig utilstrækkelige hver dag.

”En karrieresamtale starter typisk et andet sted. Med mistrivsel i jobbet, overvejelser om at gå selvstændigt, en drøm om deltid, en længsel efter de gode opgaver eller en lønforhøjelse, det er svært at bede om. Men trangen til en hverdag uden dårlig samvittighed ligger tit under det hele,” siger Cecilie Cohrt.

Flere småbørnsmødre end fædre henvender sig til DM’s karriererådgivning:

”Særligt de unge akademisk uddannede mødre vil gerne handle og gøre noget ved krydspresset. De vil ikke bare sidde og brokke sig over, at det er svært at få til at hænge sammen, men er utroligt løsningsorienterede og opsøger viden og input, så de kan finde på kreative løsninger,” siger DM’s karriererådgiver.

Forældrene ved godt, at hvis de ikke udviser rettidig omhu, så ender de måske et sted, hvor krydspresset over længere tid kan medføre alvorlig stress og en sygemelding. Og det tager de heldigvis dybt alvorligt, tilføjer Cecilie Cohrt.

Her er fem eksempler på hyppige dilemmaer blandt småbørnsforældre – og hendes råd til at håndtere dem:

1. Jeg vil godt have mere i løn, men jeg skal også gå tidligt nogle dage for at hente børn

Der behøver slet ikke at være en modsætning her. Mange arbejdspladser vil rigtigt gerne være med til, at det hele hænger sammen, så længe opgaverne bliver varetaget. Og opgaverne er nøglen her, siger Cecilie Cohrt:

”Du skal tænke dit arbejde i opgaver frem for i tid, og forventningsafstem med din leder. Hvad skal du i mål med? Hvad er forventningen til kvantitet og kvalitet – og følg op, så din leder ved, at du er nået i mål. Husk, at lønforhandlinger foregår hele året, og tit handler det også om at sætte sig selv i spil.

Forud for en lønsamtale skal du gøre dine bidrag op og finde argumenterne for, hvorfor du fortjener en lønforhøjelse. Chefen ser ikke alt, så det er op til dig at vise, hvad du bidrager med,” siger Cecilie Cohrt.

Hun anbefaler, at man bruger sin faglige organisation til forberedelse. Lønforhandling kan læres af alle, men som så meget andet er det ikke noget, man bare lige er verdensmester i uden at øve sig.

2. Jeg er bange for at lukke karrieredøre, hvis jeg siger nej til noget

”Midt i hverdagens travlhed glemmer nogle, at arbejdslivet måske varer de næste 40 år. Mange bliver bange for, at det lukker nogle døre, hvis de siger nej. Men alt behøver ikke at ske i akkurat de år, hvor børnene er små, og karrieren bliver ikke fastlagt, inden du fylder 35. Du kommer til at skifte job mange gange,” påpeger Cecilie Cohrt.

Og uanset hvad du gør, så kommer du til at lukke nogle døre. Men tænk over, at hvis alle døre skal holdes åbne, så bliver man tit handlingslammet.

”Du kan kun foretage valg ud fra den viden, du har nu. Så gør det, der er bedst lige nu – og tag fremtidens udfordringer, når du når dertil,” siger karriererådgiveren.

”Hvis der er opgaver, ansvar eller et nyt job, du gerne vil have, så byd ind på dem – og du må også gerne tænke lidt ud i fremtiden. Og hvis der er noget, der bare ikke passer i dit liv lige nu, så giv slip med god samvittighed,” siger Cecilie Cohrt og tilføjer, at det faktisk utroligt sjældent sker, at nogen alligevel vil tilbage på den karrierevej, der ikke gav mening tidligere.

3. Jeg overvejer at gå på deltid for at mindske hverdagspresset

En del henvender sig til DM, fordi de overvejer, om de skal gå på deltid eller prøve et arbejdsliv som selvstændig – især mødre med små børn.
Drømmen er et liv, der hænger sammen med både overskud til unger og arbejde.

”Hvis man overvejer det, så skal man forventningsafstemme ret ærligt med sig selv først. Hvad ønsker jeg af mit arbejdsliv, hvilke opgaver ønsker jeg, hvordan skal mine timer være fordelt, og hvor vigtig er min arbejdsidentitet for mig?” lyder det fra DM’s karriererådgiver.

Mange kommer i trangen efter deltid til at tage imod de ikke-karrierefremmende og ret kedelige opgaver på arbejdspladsen. Det behøver ikke at være sådan.

”Det er op til dig at finde løsninger og skabe rammerne for en deltidsansættelse. For tit er den en forhandling med arbejdspladsen om timer, opgaver med videre. Og så skal du passe på, at du ikke bliver fanget i ’falsk deltid’, hvor du skal løse de samme opgaver til en dårligere løn,” siger Cecilie Cohrt.

Hvis du overvejer at gøre noget ved din arbejdstid og opgaver, så anbefaler hun, at du ser dig omkring blandt dine kolleger. Måske du også har en tillidsrepræsentant, du kan tale med:
”Man behøver ikke at opfinde alting selv. Der er mange, der har stået i din situation før og måske har fundet på en løsning, du kan bruge.”

4. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal tale med min chef om arbejdspresset

Alle fornuftige ledere vil hellere mindske opgavelæsset hos en medarbejder, end de vil have en sygemelding. Det er værd at huske på, hvis du går og tager tilløb til en svær samtale med din chef.

”Chefen er ikke tankelæser og kan ikke altid se eller mærke, hvis en medarbejder er på vej ud over kanten. Derfor er du nødt til selv at sætte ord på det, hvis krydspresset i perioder bliver for belastende,” siger DM’s karriererådgiver.

Flere kvinder end mænd synes, det er svært at tale med chefen om, hvis de er for pressede.

”Frem for at stå alene kan du spørge din tillidsrepræsentant om råd og vejledning. Tag et realitetstjek hos dine kolleger. Få en pejling på, hvilke kutymer, der gælder for arbejdspladsen og hvordan kulturen er der, hvor du arbejder. Der vil ofte være nogle du kan spejle dig i, måske en anden, der går to eller tre gange om ugen for at hente børn. Det kan være en hjælp at få afdækket, hvilke aftaler andre har,” forklarer Cecilie Cohrt.

Og så skal man jo ikke glemme, at vi som samfund lige nu hylder en mand, der vil hente sit barn, men stadig tænker helt anderledes, når kvinder gør det.

”Så der er ikke noget at sige til, at vi også har forskellige forventninger til, hvordan det bliver modtaget, når man tager en snak med chefen, tilføjer hun.

5. Jeg vil gerne finde løsningen, der gør det hele nemmere

”Mange tænker, at der findes en løsning derude, som får det hele til at gå op i en højere enhed. Og de føler sig måske utilstrækkelige eller oplever skyldfølelse, fordi de ikke har fundet løsningen endnu.

”Men det ér bare hårdt at have små børn og arbejde samtidig. Man har ikke nok timer i døgnet. Og for de fleste vil der være nogle år, hvor de laver lappeløsninger og overlever – men aldrig får det hele til at spille sammen hele tide,” siger Cecilie Cohrt.

”Det skal vi gøre mere ud af at normalisere. Hvis du synes, det er hårdt, er det ikke fordi, du fejler, men fordi man ikke kan vinde i et spil, hvor der altid er flere opgaver og krav til dig, end der er timer i døgnet,” siger Cecilie Cohrt.