Dansk Magisterforening

Danske forældre er under pres fra to sider – og det rammer særligt mødrene

Forælderbarometer Af Pernille Siegumfeldt. Foto: Marcus Trappaud Bjørn.
Del artikel:

Krydspresset i børnefamilierne vokser i takt med, at velfærdsstaten lægger flere opgaver over på familierne, siger forskere. Akademikerbladets Forælderbarometer dokumenterer presset.

Som leder af et kvalitetskontrolteam i medicinalvirksomheden Bavarian Nordic er Siri Kerta Møller ansat til den slags arbejde, man aldrig bliver helt færdig med.

”Jeg går tit og planlægger et kommende møde eller en arbejdsopgave i mit hoved samtidig med, at jeg tænker på aula, flyverdragter og legeaftaler. Jeg mærker krydspresset mest, når jeg er hjemme uden at være ordentligt til stede mentalt”, siger den 37-årige humanbiolog.

Sammen med sin mand, der også arbejder i medicinalindustrien, har Siri Kerta Møller en fireårig i børnehave og en seksårig, der går i børnehaveklasse. Og selv om fordelingen af de huslige opgaver i hjemmet i Kokkedal er nogenlunde fifty-fifty, mener hun, at hun er anderledes skruet sammen end sin mand.

Jeg går tit og planlægger et kommende møde eller en arbejdsopgave i mit hoved samtidig med, at jeg tænker på Aula, flyverdragter og legeaftaler

Siri Kerta Møller, humanbiolog

”Han er ikke på samme måde som mig tynget af en dårlig samvittighed. Og selv om vi blev enige om at fordele nogle konkrete arbejdsopgaver anderledes, ville det ikke fjerne det pres, jeg kan føle. Deltid er heller ikke hverken et ønske eller en løsning. For det største pres er noget, der foregår inde i mit hoved. Jeg kan ikke altid slukke for min hjerne,” siger Siri Kerta Møller.

Besparelser øger krydspres

Humanbiologen fra Kokkedal er langt fra den eneste, der synes, at krydspresset mellem familie og arbejdsliv kan være stressende i de år, hvor børnene er små.

Det viser undersøgelsen Forælderbarometer 2024, som Akademikerbladet har fået foretaget blandt 1.010 repræsentativt udvalgte forældre på arbejdsmarkedet med børn mellem nul og seks år.

Ifølge spørgeundersøgelsen, som Norstat står bag, stresser to ud af tre mødre over, at de både skal være en god forælder og en god medarbejder. Blandt fædrene gælder det for 51 procent.

Svarene viser, at familie- og arbejdslivspolitik langt fra rammer kønsneutralt. Sådan siger lektor Lise lotte Hansen fra Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på RUC.

”Det er et element af omsorgskrisen, at velfærdsstaten omfordeler stadigt mere arbejde fra den offentlige sektor til familierne. Hver gang, der bliver flyttet nye opgaver over på borgerne, slider det lidt mere, især på kvinderne. Det gælder både dem, der skal tage sig af vores ældre og handicappede, og det gælder for børnefamilierne”, siger Lise Lotte Hansen.

Det krydspres blandt småbørnsforældre, som Akademikerbladets undersøgelse afdækker, er kun vokset i takt med, at institutioner og ældrepleje igen og igen i de sidste 20 år er blevet underlagt besparelser, forklarer RUC-lektoren.

”Og konsekvenserne begynder nu for alvor at bide. For eksempel kan vi se, at flere udsætter at stifte familie – og flere overvejer helt at lade være med at få børn,” påpeger Lise Lotte Hansen.

Forældrebarometer 2024

Forældrebarometeret er en spørgeundersøgelse med 1.010 forældre til børn på 0-6 år. Respondenterne er repræsentativt vægtet på køn, alder og region.

Dataindsamlingen er foretaget af analyseinstituttet Norstat for DM Akademikerbladet i perioden februar-marts 2024.

Det er første gang, undersøgelsen bliver lavet.

Ondt i maven hver dag

Også Mette Verner, der er seniorforsker ved VIVE og ekspert i ligestilling og arbejdsmarkedsforhold, finder det alarmerende, at så mange småbørnsforældre hænger i en klokkestreng hver eneste dag.

”Vi taler om rigtigt mange mennesker, der går rundt med ondt i maven og samtidig kan se, at det går den forkerte vej med både åbningstider, antallet af lukkedage og kvaliteten i de institutioner, de afleverer deres børn i,” siger Mette Verner.

Vi taler om rigtigt mange mennesker, der går rundt med ondt i maven

Mette Verner, seniorforsker ved VIVE

At det primært er kvinderne der oplever et sammenstød mellem at være en god forælder og en god medarbejder er tidligere blevet bekræftet i tidsstudier, som VIVE og Rockwool Fondet står bag.

”Mødrene står for mange af de opgaver, som ikke kan laves på et andet tidspunkt, og som kan give en skævhed i hverdagen, fx at hente børn, køre til svømning eller smøre madpakker. Mænd tager sig i højere grad af opgaver, der ikke presser dem på tiden i det daglige. Det kan være bilvask onsdag aften eller græsslåning i weekenden,” siger Mette Verner.

Arbejdslivet bygger på en forældet samfundsmodel

Debattør Emma Holten har netop udgivet bogen ’Underskud – om værdien af omsorg’, som kaster et historisk blik på værdisættelsen af omsorgsarbejde.

Regnemodellerne i Finansministeriet gør det endnu sværere at investere i omsorg, fordi man ikke tjener en løn for arbejdet, og dets værdi derfor anses for at være behæftet med stor usikkerhed, siger Holten. Samtidig er problemet for især kvinderne, at arbejdslivet stadig er tilrettelagt efter et samfund, der ikke længere eksisterer.

”Da kvinderne i stor stil skulle ud på arbejdsmarkedet, blev der talt meget lidt om, hvem der så skulle stå for opgaverne i hjemmet. Der blev reflekteret meget over, hvordan kvinderne kunne komme ud i stort tal, og mindre over, hvordan mændene samtidig kunne komme mere ’hjem’,” forklarer Emma Holten.

Emma Holten er aktuel med bogen 'Underskud - om værdien af omsorg'. © Foto: Thomas Borberg/Ritzau Scanpix.

Det er vigtigt at sige, at det ikke kun er skidesynd for kvinderne, mener debattøren. Og når krydspresset opleves så komplekst af især mødrene i småbørnsfamilier, så skyldes det, at omsorgsarbejdet både er en gave og en byrde:

”Når kvinder tager mere ansvar for børnene, investerer de også i den gode livskvalitet og i relationer, der i sidste ende holder dem ude af de dårlige statistikker over for eksempel misbrug og ensomhed, hvor mændene er overrepræsenterede,” siger Emma Holten.

Samtidig med, at der har været en helt afsindig stigning i både produktiviteten og velstanden, har danskerne ikke fået mere fritid, siden 37-timers arbejdsugen blev indført i 1990.

”Fordelingen af døgnets timer – otte til arbejde, otte til fritid og otte til søvn – fungerede godt, da de fleste havde en kone til at tage sig af arbejdet derhjemme. Derfor er det en helt naturlig progression, når så mange i dag har et begær efter mere fleksibilitet og en firedages arbejdsuge,” forklarer Emma Holten.

© Foto: Marcus Trappaud Bjørn.

Vi mangler en samfundskontrakt for omsorgsopgaver

På det praktiske plan hænger hverdagen ret godt sammen for Siri Kerta Møller og hendes familie. De bor tæt på bedsteforældre, der kan hjælpe til og har minimeret transporttiden til arbejde. Så det er ikke den daglige logistik, der kan udfordre teamlederen i Bavarian Nordic.

”Jeg har hjælp, hvis børnene bliver syge eller skal til læge. Og vi har en aftale med mine forældre, der henter unger fast en dag om ugen. For mig er det alene det mentale overarbejde, der indimellem skaber ubalance i mit regnskab,” forklarer Siri Kerta Møller.

Og det kan være mere end vanskeligt som individ at stå op imod nogle strukturer, som ikke passer til en moderne småbørnsfamilie.

Det kræver en samfundskontrakt om omsorgsopgaverne, hvis vi skal arbejde mere og føde flere børn

Lektor Lise Lotte Hansen, Roskilde Universitet

Ligestillingsstrategierne i Danmark har typisk alene koncentreret sig om at give kvinder og mænd lige adgang til det betalte arbejde. Ifølge RUC-lektor Lise Lotte Hansen bliver resultatet at flere og flere må finde deres egne løsninger.

“Internationalt tales der meget om for eksempel quiet quitting, og de såkaldte trad wives ('traditional housewives', red.) er nærmest blevet en hel bevægelse. Herhjemme er der også en løbende diskussion af, om lønarbejdet nu også er livet," siger Lise Lotte Hansen.

"Hvis folk både skal arbejde mere og længere og føde flere børn, så kræver det, at der også ligger en samfundskontrakt, hvad omsorgsopgaverne angår. Og den skal være lige så klokkeklar som den kontrakt, vi laver med vores arbejdsgiver."

}