Nye tal afslører, hvor ofte kvinder henter børn: "Mere ulige end forventet"

Knap 20 procent af mødre til børn under syv år både afleverer og henter i institution alle ugens dage. Det samme gælder for7 procent af fædrene.

Det viser Akademikerbladets undersøgelse ’Forældrebarometer 2025’, der sætter fokus på balancen mellem familieliv og arbejdsliv.

”Når mor både skal hente og bringe hver dag, bliver det også hende, der oftere skal åbne computeren om aftenen. Hun kommer også jævnligt til at møde senere, fordi hun skal nå at tale med en pædagog eller nogle andre forældre,” siger Anja Marschall, der er lektor og forsker på KP.

Hun kalder opgavefordeling for ”endnu mere ulige”, end hun havde forventet.

”Det kan være med til at forklare, hvorfor balancen mellem arbejds- og familieliv især skrider for kvinder,” pointerer hun.

Der følger mange andre opgaver med den praktiske del. Den forælder, der modtager alle informationer og vigtig viden fra institutionen og samtidig har en bedre føling med barnet uden for hjemmet, får hurtigt kaptajnskasketten på i familien.

Det forklarer Maria Ørskov Akselvoll, der er familiesociolog, ph.d. og forfatter, blandt andet til bogen ’Det grænseløse forældreskab’.

Svarene i forældrebarometeret stemmer overens med det, andre undersøgelser viser, siger hun.

”Rockwoolfondets tidsundersøgelse viste, at kvinder bruger en time mere dagligt på husarbejde og børn, mens Falcks sundhedsbarometer fra 2024 pegede på, at småbørnsmødre er særligt udsatte for mental trivsel,” forklarer Maria Ørskov Akselvoll.

”I den psykologiske forskning er det veldokumenteret, at der er flere negative konsekvenser forbundet med forældrerollen for kvinder, ligesom den sociologiske forskning længe har dokumenteret, hvordan særligt kvinder udfører usynligt arbejde i familien," siger hun. 

"Uligheden skyldes blandt andet de idealer, der knytter sig til moderrollen, men også, at der følger et større ’mental load’ med at være den hovedansvarlige for familien,” uddyber Maria Ørskov Akselvoll.

Kravene og forventningerne til forældreskabet har været støt stigende igennem en årrække, påpeger familiesociologen. 

”Objektivt set er ansvaret og de opgaver, som staten lægger ud til familierne, vokset. Vi har set Aula rykke ind i familien. En mor, jeg talte med, havde for eksempel opgjort, at hun brugte, hvad der svarer til fire-fem arbejdsdage, på at deltage i sociale arrangementer med tilknytning til sine børn.”

Vi henter overraskende tidligt

Forælderbarometer 2025 viser også, hvornår vi typisk henter vores børn. Og det er ”virkeligt overraskende”, hvor mange børn, der bliver hentet tidligt, lyder reaktionen fra Lise Lotte Hansen, der er arbejdsmarkedsforsker ved Roskilde Universitet.

Ifølge forældrebarometret bliver mere end hvert fjerde barn hentet kl. 15 i Region Sjælland, Syddanmark og Nordjylland, mens det gælder for henholdsvis 20 procent og 22 procent i Region Hovedstaden og Region Midtjylland.

Efter 16:30 er kun to procent af børnene stadig i institution, og de bor alle i København.

”Det handler om idealer, men det handler ikke mindst om kvaliteten af pasningstilbuddet. Hvis omsorgen ikke er god nok, vil forældrene sørge for, at børnene er der mindst muligt – og Forældrebarometeret bekræfter, at det stadig oftere er mor end far, der tager opgaven på sig,” siger Lise Lotte Hansen.

Også et stigende antal lukkedage og en kortere åbningstid i institutionerne har en kønnet slagside, forklarer arbejdsmarkedsforskeren.

”Når velfærdsstaten ikke leverer, tvinger det flere kvinder på deltid. Det er i stort omfang dem, der vælger omsorgsopgaven til, så den faldende kvalitet i daginstitutionerne får store konsekvenser for især kvindernes livsindkomst og karrieremuligheder. Og vi skal jo som samfund også være taknemmelige for, at der er nogle, som vil tage sig af omsorgen,” siger Lise Lotte Hansen.

Samtidig er der både i arbejdspladskulturen og i politikkerne på arbejdspladserne en indbygget forventning til, at kvinderne er de primære i familien. 

”Hvis den ’gode arbejdskraft’ er den person, der kan deltage i møder sidst på dagen og have en lang, hård arbejdsdag hver dag, så vil færre kvinder for eksempel få lederstillinger”, siger Lise Lotte Hansen.

Familier skal bakkes op af politik

Tid er et tema i mange familier. Mens det i Danmark bliver et individuelt ansvar, hvordan man får det til at hænge sammen, prøver man andre steder med løsninger, der giver alle mere luft i hverdagen. Det siger lektor på KP, Anja Marschall.

”I Holland har begge forældre i hvert fald tidligere haft ret til hver en fridag om ugen. I Sverige har forældre ret til deltid, mens børnene er små. Hvis man politisk bakker op om, at ro og nærvær i familien ikke hænger sammen med to fuldtidsjobs og transporttid hver dag, vil det også smitte positivt af på arbejdspladskulturen,” siger Anja Marschall.

Vi bør dog også have en samtale om, hvad familielivet skal indeholde, påpeger hun.

”Jeg bor på Samsø. De tilflyttere med børn, jeg taler med, siger, det er den vildeste lettelse, at ungerne ikke får 100 tilbud om ting, de skal gå til, og at der kun er én film i biffen, og den går om lørdagen. Måske trænger flere unger til at tulre lidt mere rundt uden for mange stimuli og oplevelser,” siger Anja Marschall.

Forældreudbrændthed er ikke klynk

Også familiesociolog Maria Ørskov Akselvoll peger på, at der hele tiden bliver læsset flere opgaver på forældrenes tallerken. 

”Det er ikke klynk, når unge familier oplever, at det er blevet mere kompliceret og arbejdsomt at være forælder. Du kan bare se på, hvad staten kommer med af informationer og opfordringer til familierne. Det er accelereret op igennem de sidste 25 år,” siger Maria Ørskov Akselvoll. 

Forældreudbrændthed er et vestligt fænomen, hun støder stadig oftere på.

”Antallet af forældrehåndbøger, der udgives, er eksploderet. Det samme er de gode råd på sociale medier. Det er i højere grad mødrene, der søger råd og bliver mere usikre. Og undersøgelser bekræfter, at skam, skyld og bekymringer sætter sig mere i hovedet på dem end på fædrene,” siger Maria Ørskov Akselvoll.

”Når hver femte kvinde henter og bringer børn hver dag – og føler sig presset til at gå på deltid og komme til at stå svagere økonomisk – så bliver det et meget konkret billede på, at vi som samfund har skabt nogle strukturelle ubalancer, men at vi lader det være op til individet at rette op på dem.