Forældres dårlige samvittighed: ”Arbejdet er også det humør, vi kommer hjem med”

Da Anne Lindhard var på kursus for 10 år siden, havde hun både sin mand og treårige søn med. I pauserne var hun oppe at se til dem på hotelværelset.

”Jeg ville ikke efterlade min søn, så han blev i stedet passet ind i mit travle liv,” siger Anne Lindhard, som er cand.mag. i engelsk og informationsvidenskab og mor til tre.

Hun havde i mange år en nagende dårlig samvittighed over den indre splittelse mellem arbejdet og sine børn. I dag har hun taget et aktivt valg om at prioritere tiden med børnene højest.

Splittelsen er Anne Lindhard ikke alene om.

40 procent af danske forældre til små børn har inden for den seneste måned haft dårlig samvittighed over, at deres arbejde betød, at deres børn ikke fik nok opmærksomhed.

Det viser den seneste udgave af Forælderbarometer 2025, en undersøgelse foretaget af Norstat for Akademikerbladet, der sætter fokus på balancen mellem arbejdsliv og familieliv.

Arbejdet kommer ind i det øvrige liv

Før i tiden fyldte arbejdet ofte i baghovedet, når Anne Lindhard var sammen med sine børn.

Så gik det op for hende, at den dårlige samvittighed skyldtes, at hun prøvede både at være på arbejde og sammen med børnene på én gang.

”Det gik op for mig, at arbejdet ikke bare er den tid, vi bruger på derhenne. Det er det humør, vi kommer hjem med, og de tanker om arbejdet, der fylder, når vi har fri,” siger Anne Lindhard.

En mulig fortolkning af tallene i undersøgelsen kan netop være, at arbejdet laver et ’spill over’ i privatlivet, siger Henrik Lambrecht Lund, der er arbejdslivsforsker og lektor på Roskilde Universitet.

”Arbejdet kan komme ind i det øvrige liv gennem et telefonopkald derhjemme, men det kan lige så vel være den mentale energi, man bruger på det. Det kan gøre, at man kognitivt er på overarbejde, og det kan også give dårlig samvittighed,” siger Henrik Lambrecht Lund.

Mængden af mental energi brugt på arbejdet kan være særligt højt hos akademikere, forklarer han, fordi de har mulighed for at arbejde konstant.

Særlig én del af undersøgelsen rejser et advarselsflag hos Henrik Lambrecht Lund.

”Det er bekymrende, at en så stor andel af småbørnsforældrene tilsyneladende har problemer med at få følelsen af at være hele mennesker. At arbejdets rolle i privatlivet kommer til at fylde frem for omvendt,” siger han.

Det er pudsigt, påpeger arbejdslivsforskeren, for traditionelt set forbindes akademisk arbejde med autonomi og selvbestemmelse.

”Men den her undersøgelse peger på, at det kan være svært at få det til at fungere med det moderne, grænseløse arbejde,” siger han.

Øreproblemer skabte splittelse

Når småbørnsforældre får dårlig samvittighed over at give opmærksomheden til arbejdet frem for børnene, passer det lige ned i tidsånden.

Det mener Fie Hørby, der er psyko- og familieterapeut MPF og blandt andet har skrevet bogen ’Drop opdragelsen’.

”I den moderne forældreskabskultur er det vigtigere end nogensinde for os at gøre det bedste for vores børn, og helst endnu bedre,” siger Fie Hørby.

Den dårlige samvittighed gavner hverken forældre eller børn, mener hun.

”Når vi har det dårligt, ryger vi ud af os selv. Men børn har brug for, at vi er der. At vi er ’hjemme’ i kroppen, så vi er nærværende og stabile.”

Tidligere oplevede Anne Lindhard også, at det var svært at ryste tankerne om arbejdet fra sig. Da hendes søn var lille, var han et ørebarn. Sådan ét, der sov dårligt og ofte var ked af det. 

Anne blev påvirket af situationen, men det betød ikke, at hun skruede ned for arbejdet.

”I stedet for at acceptere og prioritere at min søn havde øreproblemer, så blev det en ekstra byrde. Min tankegang var, at min søns øreproblemer ikke burde forhindre mig i også at præstere godt på arbejdet,” fortæller Anne Lindhard.

Det gør hende trist at tænke på i dag. Det, som Anne Lindhard kan se nu, som hun ikke kunne dengang, er, hvordan børn bliver en umage brik, der skal passes ind i forældrenes liv. Ligesom hendes søn skulle tilpasses hendes arbejde.

”Det er en sjov prioritering. Vi glæder os overalt på jorden til at få vores børn, og så tilbringer vi kun to-tre af døgnets mest travle timer med dem,” siger Anne Lindhard.

Sådan som Fie Hørby ser på problemstillingen med, at forældre kan få dårlig samvittighed, handler det om at hvile i de valg, man tager som forælder.

”Hvis du arbejder, men samtidig har det skidt med det, så find fred med dit valg, eller træf et andet,” mener Fie Hørby.

Hun har også en anden opfordring til forældre:

”Det er ærgerligt at stræbe efter det perfekte. Det uperfekte er langt mere menneskeligt, og vi vil jo gerne opdrage et menneske.”

Det er en samfundsopgave

Når Anne Lindhard hører småbørnsforældre sige, at de glæder sig til, at det hele er overstået, når børnene er ældre, bliver hun trist.

”Har vi ikke lov til at nyde der, hvor barnet er lige nu?” spørger hun.

Det er ikke Annes ærinde at give andre forældre dårlig samvittighed. I hendes øjne gør småbørnsforældre deres bedste i en umulig situation, og hun ser det som en samfundsopgave at sikre, at små børn kommer godt videre i livet.

En opgave, som arbejdspladser burde støtte op om, fordi det også er i deres interesse, mener Anne Lindhard.

”Nærvær og tid med børn burde være et punkt på ESG-regnskabet hos arbejdspladserne. Det ville hjælpe forældrene, og gavne virksomhedernes økonomi, fordi det er dyrt, når medarbejdere går ned med stress, fordi de ikke kan finde balancen,” siger hun.

Et forslag lyder, at chefer kunne støtte småbørnsforældre i at prioritere tid hjemme ved at skabe rammer, der anerkender og opmuntrer forældre til at prioritere deres børn.

”Det er jo arbejdet, der stiller forventningerne til, hvordan vi er gode medarbejdere, men der er endnu intet, som belønner os på arbejdet for rollen som gode forældre,” siger Anne Lindhard.