Dansk Magisterforening

5 problemer, som mange fleksjobbere møder - og hvordan man løser dem

"De udfordringer, man møder i jobcentrene, er man nødt til at acceptere med en stykke kafkask humor og udholdenhed, selvom det kan være svært," siger Ole Grønne, der er seniorrådgiver i DM. © Foto: Mette Ovgaard

Fleksjob
Del artikel:

Når fleksjobbere efter måneders afklaring med kommunen og arbejdsprøvning endelig skal finde et job, møder mange de samme udfordringer. Vi er gået på jagt efter løsningerne.

Selvom rekordmange danskere er kommet i fleksjob, oplever mange en række problemer med ordningen.

Det kan være svært at finde fleksjob, der er mange krav fra kommunen og uoverskuelige regler om modregning i ydelser. Og så har mange et skrantende helbred, der skal tilpasses både jobbet og privaten.

Seniorrådgiver i DM, Ole Grønne, har i mere end 25 år rådgivet medlemmerne i trivsel, karriere og arbejdsmiljø, og han møder og taler med mange personer, der er visiteret til fleksjob.

Ifølge ham er der fem typiske problemstillinger, som fleksjobber møder. Her er hans bud på, hvordan man løser dem

1. Tag dit helbred alvorligt

”Dette er det vigtigste råd overhovedet. For hvad er vigtigere end dit helbred? Dine børn? Hvordan vil du hjælpe dem, hvis du ikke tager dit helbred alvorligt? Uden helbredet har du ingen muligheder.

Som fleksjobber har du mistet dele af din arbejdsevne. Mange tænker de skal indhente noget, fordi de er gået glip af noget i deres karriere, men det bliver selvødelæggende, hvis du ikke siger fra.

Det gælder ikke bare fleksjobbere, men alle på arbejdsmarkedet. Uanset om det er stress, hjernerystelse eller en anden lidelse, som kombineres med ekstraordinært pres og stress over længere tid, så udfordres hovedlidelsen.

Din lidelse bliver altså værre, hvis belastningen udvides. Selvomsorg er karrierebehov.

To tricks du kan tage med dig:

1) Hvis du meningsfuldt kan forklare en partner, hvorfor du har travlt nu, er det nok ok. Kan du ikke rigtigt, så er du nok på usikker grund og bør rette ind.

2) Gå ud og lav an kop te, træk vejret dybt, og reflekter over, om det, du har gang i, nu også er en god ide. Du har som medarbejder pligt og ret til selvomsorg.”

2. Hvordan finder man et arbejde, når man er visiteret til kun at arbejde få timer om ugen?

”Det kan være svært at finde et fleksjob, og alt for få arbejdsgivere søger en ansat på få timer. Søg alligevel, og sig, at du kan arbejde lidt mindre og hvorfor. Det er ikke et handikap, men et vilkår. Du er dygtig til noget – fortæl til hvad, og hvordan virksomheden kan bruge dig.

Du er dygtig til noget – fortæl til hvad, og hvordan virksomheden kan bruge dig

Ole Grønne

Kig på potentialet i stedet for manglerne. Du er den positive undtagelse fra 37-timers hjulet, som resten af arbejdsmarkedet typisk er påtvunget.

Den undtagelse kan man vende til en fordel ved at finde en arbejdsgiver, der mangler præcis din ekspertise, men måske ikke har råd eller opgaver nok til en fuldtidsansat.”

3. Hvordan får man en arbejdsgiver til at interessere sig for at ansætte en medarbejder i fleksjob?

”Arbejdsgivere ser i mødet med en fleksjobber ikke på et handikap, men en begrænsning.

Mit indtryk er, at akademikere i fleksjob ofte er brandskarpe mennesker med masser af faglige kompetencer, som de stadig kan bruge - bare i mindre tid ad gangen end tidligere. Dine faglige evner har typisk ikke taget skade. Det skal du da udnytte.

Det kører bedst for fleksjobvisiterede, når de har fundet et jobområde, de brænder for, og hvor arbejdsgiveren tænker: ’Fedt vi har fået den her dygtige naturvejleder en dag om ugen, for vi havde ikke råd til mere alligevel’.

Jeg taler altså jævnligt med arbejdsgivere, som siger: Jamen det er megafedt, at vores fleksjobber bestrider de her opgaver, som vi ellers ikke lige kunne få løst.”

Har du en historie om fleksjob?

Rekordmange danskere er i fleksjob de seneste år. Men samtidig er tusindvis stadig uden for arbejdsmarkedet. Det sætter vi fokus på i en serie om fleksjob.

Har du en historie, som du vil dele med os?

Måske er du i fleksjob og har erfaringer, du vil dele? Eller er visiteret til et fleksjob, men kan ikke finde et sådant job?

Skriv meget gerne til journalist Martin Ejlertsen på me@dm.dk.

4. Accepter, at opbakningen fra jobcentrene er højest skiftende

”Jobcentrene er et vilkår, man er underlagt som fleksjobber, og folk har vidt forskellige opfattelser af hjælp eller manglende hjælp i jobcentrene.

De udfordringer, man møder i jobcentrene, er man nødt til at acceptere med en stykke kafkask humor og udholdenhed, selvom det kan være svært. Husk, at det også er svært for jobcentrene at agere i mange love og forordninger.

DM og FleksAjob-netværket vil gerne være din positive medspiller, men vi kan ikke trylle i systemet. DM kan dog se på ansættelseskontrakter og har juridisk ekspertise, og vi kan være din faglig medspiller. Det kan du få brug for.” 

5. Drop din skyld og skam

”Din situation er, som den er. Det er ikke din skyld.

 Alt andet bliver kontraproduktivt. Du har tilstrækkeligt med bøvl på grund af din lidelse i forvejen.

Arbejdsgivere kan som oftest slet ikke genkende den skyld og skam, som mange fleksjobbere går rundt med. Din ansættelse er bare en anden slags.

Du er god nok, men kan desværre bare arbejde for eksempel 15 timer i stedet for 37. Ingen bliver fleksjobbere af dovenskab.”