Jeannette hjælper biblioteker med at få queer-kultur: ”Dragqueens er ikke farlige”

Husker du, da Frederiksberg Bibliotek i København hyrede dragqueens til at underholde børn?

Det gør bibliotekskonsulent Jeannette Søgaard, og hun mener, at biblioteket gjorde det helt rigtige, selvom arrangementet skabte en heftig debat, medførte en demonstration og resulterede i dødstrusler mod de to deltagende dragqueens.

”Dragqueens er ikke farlige,” siger Jeannette Søgaard, der har rådgivet biblioteker om demokratiunderstøttende begivenheder de seneste 12 måneder som selvstændig bibliotekskonsulent.

Hun fremhæver Frederiksberg Bibliotek som et godt eksempel på et bibliotek, der faciliterer queer-kultur, hvilket lige præcis er det, Jeannette Søgaard arbejder for også sker på andre biblioteker. Især så hun det gerne ske uden for de store danske byer.

”Rigtig meget kultur og især queer-kultur er mere tilgængeligt i de større byer. Et af projektets mål at sprede kulturen, så den ikke kun findes i Aarhus og København,” siger hun.

En måde at sørge for det på, er ved at finde kulturelle tilbud, som er mere lokale. Så skal de optrædende ikke rejse så langt.

”Når man skal have et arrangement i udkantsområder eller mindre byer, så er der rigtig mange omkostninger til transport eller overnatning. Det gør det sværere at få kulturen ud, og det øger uligheden i forhold til kulturtilbud,” siger Jeannette Søgaard.

Et redskab til biblioteker

Derfor har Jeannette Søgaard skabt queer-kulturformidlingsplatformen ’Qltur’, som er en hjemmeside til de biblioteker og kulturinstitutioner, der gerne vil have mere queer-kultur ind.

Her kan de finde aktører til workshops, temadage, kulturarrangementer eller debatter. Personerne, som kan findes via platformen, er enten selv queer eller også beskæftiger de sig med det, der bliver betegnet som queer.

”Det er et redskab til biblioteker eller kulturinstitutioner, som gerne vil lave queer-orienteret indhold, hvilket ikke er det, der normalvis bliver repræsenteret i dansk kulturliv. Det er ikke alle, der føler, at biblioteksrummet er noget for dem,” fortæller Jeannette Søgaard.

Queer-kultur på biblioteker kan være events med farverige dragqueens, men det kan også være foredrag med en forsker, der beskæftiger sig med kønsidentitet, eller en kunstudstilling, der kan udvide borgerens horisont.

Flere queer-tilbud vil kunne give danskerne et nyt perspektiv, mener Jeannette Søgaard.

”Det er noget, vi har brug for i den offentlige debat. Nye målinger af queer-personers trivsel viser, at mange ikke har det supergodt, og det gælder nok især queer-personer i provinsen. Hvis man får flere queer-kulturtilbud i biblioteksrummet, kan det hjælpe,” siger Jeannette Søgaard.

Hun mener både, at det kan hjælpe queer-personer til at føle sig mere trygge ved for eksempel at være åbne om deres seksualitet eller køn, men også, at det kan mindske fjendtlighed mod queer-personer, fordi folk bliver mere oplyse om, hvad ’queer’ betyder.

Men initiativet er ikke blevet lige godt modtaget hos alle.

Det oprindelige websitedomæne – som Jeannette Søgaard delte navnet på, før hun nåede at købe det – blev opkøbt af en anden, som er imod hendes projekt. Så hun har måttet sløjfe et ”u” i det endelige navn i det, der skulle have heddet ’Qultur’.

Kan gøre en forskel

Jeannette Søgaard har en kandidat i filosofi. Da hun var ansat som litteraturformidler i Nordjylland, blev hun inspireret af arbejdet med at lave et LGBT+-netværk i Skive og queer-arrangementer i Salling. Hun har før oplevet, hvordan den slags hjælper folk til at blive mere åbne om deres kønsidentitet eller seksualitet.

”De oplevelser inspirerede mig meget. Jeg kunne se, hvor stor en forskel det gør, når sådan noget virker. Bibliotekerne kan løfte en kæmpe trivselsopgave for de her mennesker, som ikke har så mange andre steder at gå hen,” fortæller hun.

Et af målene med Qltur er, at platformen kan inspirere bibliotekerne til at tænke i andre målgrupper end dem, de allerede har godt fat i.

”Der er et stort, ret uudforsket potentiale for at lave god kultur for andre grupper, som for eksempel folk, som bliver ekskluderet på grund af deres køn, seksualitet eller etnicitet. Det mangler bibliotekerne i dag,” siger Jeannette Søgaard.

Jeannette Søgaard argumenterer for, at mere lokal rummelighed over for queer-personer vil føre til, at de føler sig mere velkomne, hvilket vil øge deres trivsel.

”Bibliotekerne kan hjælpe med at nedbryde barrierer mellem queer-personer og folk, som ikke er queer ved at tage gode og svære samtaler lokalt. Det kan være et foredrag med en queer-person. Det kan også være, hvis en biblioteksbruger undrer sig over, at der er et queer-arrangement. Så kan man tage en samtale om det, og forhåbentligt vil personen gå fra biblioteket og tænke, at det giver mening. De fleste mennesker er mere åbensindede end de tror,” siger Jeannette Søgaard.

Aktivistisk formidling

Nogen ser queer-arrangementer som aktivistiske for en bestemt del af befolkningen. Den kritik har Jeannette Søgaard noteret sig.

”Men jeg synes også i høj grad, at det er bibliotekernes opgave at være aktivistiske. Når der er grupper i samfundet, som lider under strukturel dårlig trivsel på grund af diskrimination, så er det helt klart bibliotekernes ansvar som kulturinstitution at modvirke lokal modvilje og dårligt netværk,” siger Jeannette Søgaard.

Men opgaven kræver ifølge Jeannette Søgaard, at bibliotekerne skal være mere politiske.

”Mange er bange for at blive for politiske. Det er dog vigtigt at huske på, at det i høj grad også er et politisk valg ikke at tage hånd om udsatte med sin kulturformidling,” siger hun.

Når et bibliotek går forrest i lokalsamfundet og laver et drag-arrangement, så kan det hjælpe på den lokale velvilje, mener Jeannette Søgaard.

”Når de lokale biblioteksbrugere ser queer-kultur i biblioteksrummet og ser, at der kommer alle mulige forskellige folk på biblioteket, så kan de også lettere omfavne queer-kulturen,” siger Jeannette Søgaard.

Bibliotekerne er for alle, og derfor har de også en særlig opgave i at sørge for, at alle er velkomne, mener Jeannette Søgaard.

”Måske lyder det umiddelbart smalt for nogen.  Ordet ’queer’ dækker over en lille andel af befolkningen, så man kan undre sig over, hvorfor de skal have deres egen platform. Det er rigtigt, at det ikke er nok bare at lave queer-formidling, men man skal jo lave kultur for alle. Og derudover er queer-kultur også for alle andre, der vil have udfordret deres syn på mennesker og samfundet – og især for dem, der virkelig ikke vil,” siger hun.

Nogen i ryggen

Jeannette Søgaard understreger, at biblioteker i dag trækker et stort læs i forhold til deres trivselsopgave. Men hun kunne selv mærke gennem arbejdet på et bibliotek, at det var svært for nogle at komme i gang med at lave en trivselsindsats på for eksempel queer-området, fordi de mangler viden.

”Hvordan skal de vide, hvad man leder efter, hvis man skal finde et godt arrangement om kønsidentitet? Og nogle er også bange for at gøre noget forkert og trække biblioteket ind i en shitstorm, ligesom vi har set ske tidligere,” siger hun.

Derfor håber Jeannette Søgaard, at Qltur kan hjælpe med ved at samle queer-kulturtilbud for dem, der ikke har fingeren på pulsen, men gerne vil facilitere queer-kultur i god kvalitet.

”Det kan være en hjælp for bibliotekerne at have nogen i ryggen, som siger: ’Det her er et oplysende og godt arrangement’,” siger hun.

Jeannette Søgaard og hendes kollegaer er ved at forberede det sidste indhold til queer-kulturplatformen, som snart kan findes på adressen Qltur.dk.