Lars genopfinder kollegaen: "Vi smitter hinanden"

Udenfor dytter morgentrafikken løs. Et par vejarbejdere skramler rundt med skovle og trafikkegler på ladet af en arbejdsvogn. 

Inde på Tranquebar Boghandel i Indre By er der anderledes stille. Klokken har kun lige nærmet sig 9:30, så boghandlen er i princippet ikke åben endnu. Medmindre man altså skal slutte sig til den lille gruppe mennesker, der sidder ved langbordet bagerst i boghandlen.  

Det er her, Lars Andreas Pedersen, i folkemunde bedre kendt som Lars AP, hver mandag inviterer til ‘sammenskrivninger’ — et par timer, hvor fremmede sidder sammen blandt bogreolerne og fordyber sig i hver sin opgave. Formatets simpelhed grænser til det banale, som manden bag selv formulerer det. 

“Det er virkeligheden en så banal ting, at man næsten bliver nødt til at være til stede for at føle det,” siger Lars AP. 

En ‘sammenskrivning’ består først af en kort opvarmning for at få energien, kreativiteten og tankerne fra hovedet ned i fingrene. For at få kroppen i gang ruller deltagerne skuldrene frem og så tilbage med lukkede øjne. Med et ‘værsgo’ giver Lars AP tegn til at tage et par dybe vejrtrækninger. Efter opvarmningen følger der to gange 45 minutters koncentreret arbejde med en kort pause imellem.  

Og selv om konceptet er simpelt, er effekten overraskende stor.  

En mand finder en lille stak papirer, der er blevet foldet på midten, frem fra tasken. Han har deltaget i ‘sammenskrivningerne’ med jævne mellemrum, siden konceptet startede op i juni sidste år. 

For ham spiller det ingen rolle, om der kommer tre eller tyve andre. 

”Det helt særlige ved dette rum,” fortæller han, ”er, at det opstår helt af sig selv.” 

Nok faciliterer Lars AP det fysiske rum for ‘sammenskrivningerne’, men det, der opstår i rummet, står deltagerne selv for.  

“Jeg er opmærksom på ikke at forcere noget, så det føles påtvunget for folk. Alle skal have lov til selv at styre, om de vil snakke med sidemanden eller ej,” siger han. 

I det hele taget er det ikke afgørende, om deltagerne skribler på dagbogsnotater til en roman eller lægger en række LinkedIn-opslag op. Det er det derimod, at de kan sidde og arbejde sammen, men hver for sig. Det er særligt selvstændige eller freelancere, som gør brug af ‘sammenskrivningerne’, fordi de ikke har et klassisk kollegaskab at møde op til hver morgen. 

“Jeg kender fra mig selv, hvordan mandag morgen nærmest kan blive en arbejdsmæssig eksistentiel krise, hvor man føler, at man skal genopfinde sig selv på ny som selvstændig. Derfor kalder jeg det også for et plug in-kollegaskab, fordi man kan sætte stikket til en stribe kolleger for en formiddag,” siger Lars AP. 

Lille format, store tanker

Lars AP har flere velkendte koncepter i porteføljen som manuskriptforfatter til reklamefilmene Polle fra Snave og som manden bag bevægelsen Fucking Flink, hvor han satte fokus på at danskerne ikke kun skulle være verdens lykkeligste, men også verdens flinkeste folk. 

Inspirationen til ‘sammenskrivningerne’ går tilbage til 90’erne. Dengang studerende Lars AP på universitetet og havde studenterjob som eksamensvagt.  

“Jeg husker, hvordan der altid gik sådan et sug af koncentration gennem lokalet, når jeg satte eksamenerne i gang. Det var en helt særlig energi,” fortæller han.  

“Jeg blev selv så opslugt af det, at jeg med tiden tog mit eget arbejde med og gav de studerende ekstra papir, så der gik længere tid, før de bad om mere. Så kunne jeg sidde helt uforstyrret og arbejde. Og det er faktisk det arbejdsrum, jeg forsøger at genskabe her.” 

Sammenskrivningerne handler om at gentænke kollegaskabet i en tid, hvor det langsomt bliver mindre tilstedeværende, siger Lars AP. 

“Der bliver færre og færre oaser, hvor vi kan mødes, interagere og tænde noget i hinanden — særligt med mennesker, vi ikke har en stærk relation til i forvejen,” siger han.  

Arbejdslivet er i opbrud. Ifølge Lars AP er vi i gang med at forlade det klassiske liv i tre faser — uddannelse, arbejde, pension — til fordel for et mere uforudsigeligt liv i flere faser, hvor vi må skifte spor flere gange. 

“Togskinnerne lige ud i fremtiden er revet op. Vi uddanner os ikke længere til én bestemt jobfunktion, som vi har resten af vores liv. Langt størstedelen af os bliver nødt til at rekalibrere og gentænke vores karriereveje i løbet af vores arbejdsliv,” siger han.  

“Dér er det ekstremt vigtigt, at vi har nogen sparringspartnere, der kan hjælpe en med at afsøge nye muligheder og finde veje, man ikke selv havde overvejet. Rigtig ofte finder vi de bedste sparringspartnere til den slags uden for vores tætte indercirkel.”  

Netop derfor har ‘sammenskrivningerne’ fået en særlig funktion for mange af deltagerne. Det er en anledning til at mødes og få følelsen af at være en del af kollegaskab. 

“Det er jo lidt som at have meldt sig til et hold i træningscentret. Du glæder dig ikke nødvendigvis til øvelserne, men fordi du ved, at der står nogen andre klar, kommer du nemmere afsted,” siger Lars AP. 

“Alene det, at man sidder ved siden af hinanden, giver en følelse af kollegialitet. Vi smitter nærmest hinanden med koncentration.” 

Klokken har nærmet sig 11:30, og Lars AP slår let på glasset med enden af sin kuglepen for at afslutte ‘sammenskrivningen’. Én deltager fortæller, at hun allerede efter de første 45 minutter havde nået alt det, hun havde at sig for. Manden med papirstakken går endnu gang tilfreds derfra. Men inden han begiver sig ud ad døren, stopper han op og bladrer et par sider igennem i en bog fra bordet ved vinduet.