Anna vil have dig til at spise alger: "Hvis man dyrker dem på sukker, smager de faktisk af bouillonsuppe"
64-årige Anna Haldrup er uddannet agronom og institutleder for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet. © Claus Boesen
Anna Haldrup er med til at skabe fremtidens fødevarer. "På et tidspunkt bliver vi 10 milliarder mennesker i verden, så hvordan får vi fødevarer nok til dem? Der er biosolutions inden for fødevarer helt klart en mulighed", siger hun til Akademikerbladet.
Jeg har arbejdet med området i 15-20 år, men selve termen ’biosolutions’ er sådan set først kommet inden for de seneste par år.
Jeg synes, det er vigtigt, at vi gør fremtidens fødevarer mere bæredygtige, end de er nu. På et tidspunkt bliver vi 10 milliarder mennesker i verden, så hvordan får vi fødevarer nok til dem?
Der er biosolutions inden for fødevarer helt klart en mulighed.
Det kan godt være, vi tænker, vi ikke har lyst til at spise alger, men vi bliver nødt til at forske i, hvordan man kan lave det til nogle gode og nærende fødevarer, som ikke koster så meget energi og CO2 at lave.
Hvad er biosolutions?
Biosolutions er et nyt udtryk for et forskningsområde, der længe har været brugt inden for især fødevare-, farma-, og bioteknologiindustrien. Biosolutions er arbejdet med og forskningen i biologiske processer.
Akademikerbladet har talt med tre akademikere, der har fingrene langt nede i biomassen. Og ambitionerne er store.
Ordet ’biosolutions’ blev faktisk udviklet i Danmark i 2021 af analysevirksomheden IRIS Group på et tidspunkt, hvor Dansk Erhverv efterlyste et særligt begreb for den del af Life Science området, der beskæftiger sig med biobaserede løsninger.
Det er et marked i hastig vækst, ifølge en rapport fra Copenhagen Economics er forventningen, at det danske marked vil blive tredoblet inden 2030 og omsætte for 104 mia. kr.
I 2024 åbner den første akademiske biosolution-uddannelse i Danmark, fordi branchen har efterlyst akademikere, der kan ideudvikle og analysere.
Jeg er ansvarlig for, hvad vi underviser i og arbejder med på instituttet. Vi uddanner mejeriingeniører, så vi har uddannet studerende i at lave oste, yoghurt og mozzarella, men i stedet for at gøre det på mælk, så kan man gøre det på planter eller en blanding af mælk og planter.
Vi har også projekter, hvor vi dyrker biomasse til mad, for eksempel svampe, og vi arbejder på at gøre mikroalger til fødevarer.
Jeg drømmer virkelig om, at vi når så langt med den plantebaserede forskning og fermentering, at det er noget, der kan komme ud i butikkerneAnna Haldrup
Inden for plantebaserede fødevarer arbejder vi meget med fermentering. Oste og yoghurt er for eksempel også biosolutions. Nu arbejder vi med at tilsætte mikroorganismer til bønner og ærter for at få lavet nogle nye fødevarer, som har noget mere ernæring og smag, og som er bedre for dig, end hvis du bare spiste en rå grøntsag.
De grønne mikroalger, som er lavet via fotosyntese, smager af græs, og de smager ikke særligt godt, så dem er vi nødt til at gøre noget ved. Hvis man dyrker dem på sukker, så smager de faktisk af bouillonsuppe.
Mange plantebaserede oste er bare sådan en gang smat, man får ind i munden, det har man jo ikke lyst til. Så vi arbejder både på, at det skal være mere bæredygtigt og på, at det også skal smage godt og være lækkert, så man har lyst til at spise det, ellers dur det jo ikke.
Jeg har halvandet år tilbage, inden min kontrakt udløber. Jeg drømmer virkelig om, at vi når så langt med den plantebaserede forskning og fermentering, at det er noget, der kan komme ud i butikkerne, så folk kan købe det og spise det.
