Podcast: Pengene gør os rigere – og klogere

Det skulle bare være en underjordisk hule i forældrenes have i Terslev. Men pludselig stod 9-årige Otto og hans legekammerat med en fantastisk skat med 1000 år gamle sølvmønter fra Abbaside-kalifatet i Mellemøsten.

Skatten, som drengene fandt i 1911, var ikke bare kostbar, den var også uhyre interessant for arkæologer. For de arabiske mønter fortalte en masse om den vidtrækkende handel, som de danske vikinger bedrev med fremmede lande.

Møntfundene op gennem Østeuropa til Danmark er som spor, der viser de gamle handelsruter og sætter tidsangivelser på.

”Mønter er nogle af de genstande, vi arkæologer finder, hvor man ved allermest om, hvor og hvornår de er lavet. De fleste andre genstandsgrupper kan ikke placeres nøjagtigt. Men med mønterne kan vi drage nytte af det kæmpe systematiseringsarbejde, der er sket gennem århundreder. Derfor er det et arkæologisk materiale, som er vanvittig præcist.”

Sådan fortæller Helle Horsnæs, seniorforsker ved Den Kongelige Mønt- og Medaljesamling, i Akademikerbladets podcastserie ’10 videnskaber du aldrig har hørt om’.

Her går vi i dybden med en række små, nørdede og fascinerende videnskabsnicher, og det seneste afsnit handler om numismatik – videnskaben om mønter og betalingsmidler.

Vi ofrer stadig

Numismatikken er i sin tid opstået helt banalt med, at folk er begyndt at samle på mønter. Det gjorde for eksempel den romerske kejser Augustus. Og under oplysningstiden, hvor folk blev optaget af at tænke rationelt og sætte verden i system, begyndte man for alvor at kategorisere mønterne og samlingerne.

I dag studerer forskningen en lang række ting, der har med penge at gøre, for eksempel kulturer og traditioner omkring brugen af penge.

Har du for eksempel nogen sinde kastet en mønt i Fontana de Trevi i Rom, eller i et af de andre berømte springvand, når du var på ferie?

”Vis mig et hul i jorden på en turistdestination, hvor der står lidt vand, og så kommer der nogen og dumper mønter i det. Det er jo lidt sjovt," siger Helle Horsnæs.

"Jeg tror ikke, folk tænker det som en religiøs handling. Men traditionen kan føres tilbage til de offerhandlinger, som vi havde i den førkristne kultur, hvor vi ofrede genstand i kilder og floder. Og en mønt i et springvand er jo også en offerhandling, et lille ritual."

Penge som sneglehuse og kæmpesten

Når vi snakker betalingsmidler i vores del af verden, tænker vi almindeligvis på mønter og pengesedler. Men ser man ud i verden er pengebegrebet meget bredere.

På stillehavsøen Yap havde man langt op i moderne tid mønter i form af store, mandshøje sten, der var så tunge, at de dårligt kunne løftes væk. Når de indgik i en handel, skiftede de ejermand, men blev stående hvor de stod.

”De blev hugget af en klippe, der ikke findes på Yap. Så man skulle sejle flere hundrede kilometer for at få fat i de sten og fragte dem tilbage på en flåde.”

Et andet eksempel på besynderlige penge er kauriskaller, som engang var almindeligt betalingsmiddel i store dele af Østasien.

”Kauriskaller er sådan nogle skaller fra havsnegle, og de er blevet brugt som betalingsmiddel i Kina, Japan, i det indiske ocean og i store dele af Afrika. Det er faktisk sådan, at nogle af de ældste kinesiske mønter efterligner de her kauriskaller. Det siger noget om, hvor udbredt, de var,” siger Helle Horsnæs.

Hør mere i afsnittet om hvordan de danske konger i middelalderen begyndte at snyde med lødigheden af deres sølvmønter for at spare penge.