Frygten for dommedag former stadig vores verden

Ifølge biblen vil vi mennesker blive ramt af en lang række frygtelige katastrofer, der ultimativt vil ende med Jesu tilbagevenden og dagen, hvor alle skal dømmes, synderne skal kastes i en brændende sø, og kun 144.000 mennesker vil blive frelst.

Sådan lyder det i hvert fald i Johannes’ åbenbaring – apokalypsen – den nok mest barske forestilling om vor tids ende.

Selv om vi refererer til dommedag, hver gang vi siger trosbekendelsen i kirken, er det ikke Johannes’ version med katastrofer og brændende søer, vi forestiller os. Men det er der i høj grad andre, der gør og har gjort gennem tiden.

”Det betyder en hel del for kristendommens historie, hvilke skrifter i det nye testamente man læser man først og læser mest. Og op gennem tiden er der nogen, der har valgt at læse biblen bagfra og er begyndt med Johannes åbenbaring.”

Sådan fortæller Bo Holm, professor i teologi ved AU i Akademikerbladets podcastserie ’10 videnskaber du aldrig har hørt om’.

Her går vi i dybden med en række små, nørdede og fascinerende videnskabsnicher, og det sjette afsnit handler om eskatologi – læren om ’den sidste tid’, altså afslutningen af tiden for os mennesker og verden som helhed.

De undertryktes tro på oprejsning

Forestillingen om dommedag opstod omkring 600 før Kristi fødsel, da det jødiske folk var besejret og underkuet af Babylon. Og Johannes’ åbenbaring kom også på et tidspunkt, hvor dyrkerne af Jesus Kristus var forfulgte. På den måde har der hele vejen været et mønster i, at eskatologien og dommedagen er blevet dyrket af de grupper, der har følt sig undertrykt og marginaliserede.

”I det øjeblik, at kristendommen kommer tæt på den politiske magt, så er interessen i eskatologi ikke stor. Forestilling om, at der skal komme en anden verden, der skal slå den her ned, er jo ikke hensigtsmæssig for en konge eller fyrste, der gerne vil have stabilitet. Og de perioder har kirken haft mere fokus på den individuelle frelse,” siger Bo Holm.

Dommedag fylder i USA

Men selv om kirken har været en del af statsmagten, er dommedagsfortællingen blevet dyrket af uafhængige religiøse grupper og retninger inden for kristendommen. Blandt andet af pietisterne, hvoraf mange i sin tid udvandrede til USA. Og den pietistiske kristendom præger stadig det amerikanske samfund både religiøst og politisk.

”I USA ser vi en voksende mængde megachurches, som ikke er bundet til de traditionelle institutionelle kirker, og mange af dem abonnerer på et apokalyptisk verdenssyn. Hvis man skal analysere det USA, der lige nu er ved at brække midt over, kommer man ikke uden om, at religion og kristendomstolkning og særligt synet på apokalyptik og eskatologi spiller en afgørende rolle for amerikansk politik,” siger Bo Holm.

Hør mere i afsnittet om for eksempel hvordan eskatologien i vores nordiske mytologi – Vølvens spådom – formentlig er godt inspireret af Johannes’ åbenbaring.