Se listen: Her er Danmarks 50 mest citerede eksperter i 2024
En krigsforsker indtager pladsen som den mest efterspurgte ekspert i Danmark - med længder.
Se hele listen nederst i artiklen.
Når der er krig og konflikter i verden, er der bud efter krigsforsker og lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen.
I 2022 og 2023 lå han på tredjepladsen på Akademikerbladets årlige liste over mediernes mest citerede eksperter, men i 2024 krøb den 58-årige østjyde helt op i toppen.
Af listen, som er lavet i samarbejde med Infomedia, fremgår det, at Peter Viggo Jakobsen optrådte som ekspertkilde i danske nyhedsmedier 1220 gange sidste år.
Renser man opgørelsen for de udtalelser, der går i kredsløb via nyhedsbureauet Ritzau, har han givet mere end to unikke interviews til pressen hver eneste dag i hele 2024.
”For en krigsforsker er det næsten lige så vigtigt at tage telefonen, når journalister ringer, som det er at forske og undervise på Forsvarsakademiet. Men det må ikke ske på bekostning af mit akademiske arbejde, så jeg har været nødt til at trække nogle grænser,” siger Peter Viggo Jakobsen.
For en krigsforsker er det næsten lige så vigtigt at tage telefonen, når journalister ringer, som det er at forske og undervisePeter Viggo Jakobsen, landets mest citerede forsker i 2024
Efterspørgslen på sikkerhed og forsvarspolitiske analyser skyldes både krigen i Ukraine, situationen i Mellemøsten og senest i Arktis.
Listens nummer to er økonomiprofessor Michael Svarer fra Aarhus Universitet og listens nummer tre er Flemming Splidsboel, der er seniorforsker ved DIIS, Dansk Institut for Internationale Studier.
Det viser listen også:
-
24 af eksperterne er professorer.
-
Fem eksperter er 70+ år. Den yngste er 40.
-
45 af listens 50 eksperter er mænd. Der er ingen kvinder i top 20.
-
Ingen af listens eksperter har minoritetsbaggrund.
-
19 af eksperterne har ikke optrådt på listen før.
Vil du vide mere om metoden bag listen? Så læs her
Det er femte gang, Akademikerbladet udkommer med top 50-listen.
Forskerne på listen fortjener stor ros for deres enorme formidlingsarbejde, mener DM-forperson Janne Gleerup.
”Det er helt afgørende, at vi har forskere, der er villige til at stille sig til rådighed for offentligheden og formidle deres forskning. Det gør os alle sammen klogere, kvalificerer den offentlige samtale og er med til at skabe de bedste løsninger for samfundet”, siger Janne Gleerup.
”I en tid, hvor misinformation truer vores demokratier, og polariseringen er stor, er der i den grad behov for eksperter, der med viden, fakta og kontekst sørger for, at vi taler sammen på et oplyst grundlag,” uddyber hun.
I en tid, hvor misinformation truer vores demokratier, og polariseringen er stor, er der i den grad behov for eksperterJanne Gleerup, forperson for DM
At blive nummer et er ikke uden betydning for konkurrencemennesket Peter Viggo. Det handler dog om mere end forfængelighed, siger han:
”Formidling er en vigtig lakmusprøve. Hvis jeg ikke kan forklare min forskning på en måde, som alle kan forstå, så er det nok, fordi der er noget jeg ikke selv har forstået. Jeg har det stramt med elitemiljøer, der kun er optaget af at tale ind i deres egen subkultur,” siger Peter Viggo Jakobsen.
Lige ud af posen
Når den statskundskabsuddannede lektor fra Forsvarsakademiet er på speed-dial hos landets journalister, har det meget at gøre med hans ligefremme facon og hans evne til at tale lige ud af posen.
Det vurderer professor Mark Ørsten fra Center for Nyhedsformidling på Roskilde Universitet.
”Såvel Peter Viggo Jakobsen og Flemming Splidsboel fra DIIS er sjove kilder at tale med, fordi de formår at gøre kompliceret stof tilgængeligt for os andre. De leverer både overskrifter og gode citater og er vanvittigt dygtige formidlere,” siger Mark Ørsten.
Der er en grund til, at en lang række ekspertkilder går igen på Akademikerbladets topliste år efter år, vurderer han.
”De er der selvfølgelig først og fremmest, fordi de ved noget og tager telefonen. Det skal vi kun være glade for. Men det udfordrer pluralismen, at der går lidt automatik i, hvem medierne ringer til. Vi går glip af nye perspektiver og stemmer,” siger Mark Ørsten.
Det udfordrer pluralismen, at der går lidt automatik i, hvem medierne ringer tilProfessor Mark Ørsten, Roskilde Universitet
Det er fortsat både relevant og betydningsfuldt for forskerne at have en prominent plads i de traditionelle medier.
”Trods alle de nye medier viser vores undersøgelser år efter år, at det stadig primært er i aviserne, at både politikerne og danskerne læser med. Hvis du vil have indflydelse, skal du være til stede der, så ja, det er et fedt sted at være,” siger RUC-professoren.
45 af de 50 mest citerede eksperter er mænd. Der er ingen kvinder i top 20 og slet ingen med minoritetsbaggrund.
Noa Redington, der er politisk kommentator og samfundsdebattør, kalder det for en total falliterklæring, at mediernes konservatisme fortsat står i vejen for, at flere kvindelige forskere og eksperter med anden etnisk baggrund bringes i spil.
”Samtidig er der grund til at være dybt taknemmelig over, at listen flyder over med den ene topkapacitet efter den anden, der tager deres bidrag til den offentlige debat dybt alvorligt,” siger Noa Redington.
”Vi kan jo se, at mange på listen er lidt oppe i årene. Det tager tid at blive en krigsanalytiker, som kan forklare en kompliceret konflikt så jordnært, at folk er på fornavn med dig,” siger Noa Redington.
Akademikerbladet opgør løbende sin egen fordeling af kilder. Den opgørelse kan ses her.