Vil du holde dig opdateret?
Tilmeld dig vores daglige nyhedsopdatering her. Så sender vi dig en mail hver morgen med vores seneste historier fra det akademiske arbejdsmarked.
"Fattigt og dovent": Mænd dominerer universiteters egne ekspertlister
Karen Hvidtfeldt er professor og forsker i kultur og kulturpolitik. Hun er en af dem, der er blevet fravalgt på ekspertlisterne - SDU henviser i stedet til pensioneret mand. © Foto: Lars Bech
Universiteterne henviser i mere end to ud af tre tilfælde til en mandlig ekspert. Videnscenter kalder det fattigt og dovent.
Kun seks ud af de 50 mest citerede eksperter i de danske medier sidste år var kvinder, viser en opgørelse foretaget af Infomedia for Akademikerbladet.
Men at journalisterne oftest ringer til en midaldrende mandlig universitetsprofessor for at få en ekspertudtalelse, skyldes ikke udelukkende dovenskab i kildevalg og ubevidst bias fra mediernes side. Universiteterne gør det i hvert fald ikke lettere for medierne at finde et kvindeligt ekspertalternativ.
En optælling, som Forskerforum har foretaget, viser således, at mænd udgør langt den største del af forskerne på de ekspertlister, som universiteterne offentliggør til hjælp for journalisterne, når de hurtigt skal finde en ekspert, der ved noget om corona, folketingsvalg eller noget helt tredje.
Jeg synes, at det er fattigt og doventHenriette Laursen, direktør for Kvinfo
På AAU er 22 procent af eksperterne på universitetets liste kvinder, og på KU er kvindeandelen 30 procent. Selv på SDU, der brander sig som et verdensmålsuniversitet, er kun 26 procent af eksperterne kvinder.
Manglen på kvinder på universiteternes ekspertlister møder kritik af Henriette Laursen, der er direktør for KVINFO – et videnscenter for køn og ligestilling.
“Jeg synes, at det er fattigt og dovent. Det afspejler, hvad vi ellers ser på universiteterne, hvor andelen af mandlige og kvindelige ph.d.-studerende er lige stor, men det ændrer sig drastisk, jo længere du kommer op ad den akademiske karrierestige”, siger hun.
Ifølge Danmarks Talentbarometer 2019 var der i alt 7.348 mandlige og 3.829 kvindelige forskere ansat i fuldtidsstillinger på professor-, lektor-, og adjunktniveau på de danske universiteter i 2018. Det svarer til en kvindeandel på 34 procent.
Danske Universiteter: Det afspejler en generel ulighed
Jesper Langergaard, direktør for universiteternes samarbejdsorganisation, Danske Universiteter, siger, at kvinders dårlige repræsentation er en del af problemstillingen med ligestilling på de danske universiteter. Han understreger, at alle universiteterne allerede nu kæmper for at få en større diversitet i det videnskabelige personale. Eksempelvis er kun 23 procent af professorerne kvinder.
“En stor del af de forskere, som er på ekspertlisterne, er professorer, så den ubalance, der er på kønsfordelingen af professorer på universiteterne, afspejles i den skævhed, der er på ekspertlisterne”, siger han.
