Næsten 1000 har skrevet under på støtteerklæring: vil have forlænget tidsbegrænsede ansættelser
Foto: ThisisEngineering RAEng/Unsplash
Næsten 700 af de tilkendegivne støtteerklæringer er forskere. Ekspert mener, at det kan have betydning, at så mange forskere har bekendt kulør.
En støtteerklæring har fået stor opmærksom hos forskere landet over. Næsten 700 forskere på landets universiteter har underskrevet støtteerklæringen i håb om at få forlænget ansættelser hos de tidsbegrænset ansatte forskere på landets universiteter.
Håbet om forlængelse kommer i forbindelse med coronakrisen og dens konsekvenser for forskningen. Flere forskere har ikke haft mulighed for at tilgå laboratorier, og det har betydet, at flere er kommet bagud med deres forskningsprojekter.
”Vi arbejder for, at hverken forskning eller forskere tabes på gulvet under Corona-krisen. Vi vil gerne gøre politikerne opmærksomme på, at de skal prioritere forskningen”, skrives der blandt i underskriftindsamlingen, som Dansk Magisterforening har startet.
Underskriftindsamlingen er blevet formet af, at tidsbegrænsede ansatte forskere har fået juridisk mulighed for at blive forlænget. Problemet for forskerne og universiteterne er, at det på nuværende tidspunkt er universiteterne selv, der står med regningen, og det presser universiteternes økonomi.
Den juridiske mulighed for at forlænge de tidsbegrænset ansatte forskeres kontrakter kom allerede i hus d. 28. april.
Camilla Gregersen mener, at det er vigtigt, at regningen for forlængelser af forskningsprojekter ikke ender hos universiteterne. Det vil nemlig skade forskerne og universiteterne.
”Det er positivt, at der nu er skabt hjemmel for arbejdsgivere til at forlænge ansættelser. Men det er kun første skridt. For det hjælper ikke, at midlerne til forlængelser skal findes inden for institutionernes nuværende budgetter, for så ender regningen hos forskning og undervisning”, sagde Camilla Gregersen d. 28. april.
Camilla Gregersen mener, at det er vitalt at forskerne kan få forlænget deres ansættelser.
”Vores opfordring til politikerne er, at de ser situationens alvor og prioriterer en pulje, der understøtter forskningen, så vi undgår at tabe forskning og forskere på gulvet. Forsinkelserne risikerer at ødelægge talentfulde forskerkarrierer samtidig med, at samfundet går glip af vigtig viden”, siger hun.
Forskningen bliver ekstra hårdt ramt
Camilla Gregersen er ikke alene om at mene, at forskningen bliver ramt. Det mener Peter Thulstrup også. Han er lektor på Københavns Universitet og har sat sin signatur på underskriftsindsamlingen.
”Normalt vil jeg sige, at vi (forskere, red.) har en dårlig case i offentligheden, når vi gør opmærksom på vores problemer, fordi der bliver brugt mange milliarder på forskning. Men det vil ramme forskningen dobbelt, hvis der ikke kommer flere penge. Der er i forvejen ikke meget luft i universiteternes budgetter”, siger han til Science Report.
Virker underskriftindsamlinger?
Men påvirker underskriftindsamlinger politikere? Det er der ikke meget viden om endnu, fortæller Silas Harrebye. Han er lektor og studieleder på RUC.
Han fortæller, at effektmålingen af underskriftindsamlinger afhænger meget af, hvilken effekt man ønsker.
”Der er en grund til, at man har brugt underskriftindsamlinger gennem de sidste 200 år. Det er dog svært at sige, hvor stor en effekt det har på direkte politisk indflydelse. Underskriftindsamlinger kan dog være gode til at sætte fokus på emner”, siger han.
Silas Harrebye understreger dog, at det kan have en effekt, i forhold til hvilke kort politikerne kan trække på for at ignorere problemet.
”Når så mange forskere offentligt har bekendt kulør, kan politikerne ikke sige, at det ikke er et problem for forskerne. Det gør det sværere at ignorere”, siger han.
