Ekspert: Ledelseskommission skal tage opgør med konkurrencestaten
Der er for mange dårlige ledere i det offentlige. Det skyldes i høj grad de rammer, som skiftende regeringer de seneste år har lagt ned over den offentlige sektor, mener ekspert.
Skiftende regeringer og topembedsmænd har bragt os i en historisk ledelseskrise i den offentlige sektor. Det bør regeringens netop nedsatte Ledelseskommission gøre op med en gang for alle, når den ved udgangen af 2017 skal forelægge sine anbefalinger til at skabe bedre ledelse i det offentlige, så det giver mere engagerede medarbejdere og bedre velfærd.
Det mener Jan Nørgaard, organisationsstrateg og medstifter af konsulentfirmaet Cairos, der arbejder med at udvikle organisationer og virksomheder. Han er medforfatter til bogen ’Ledelseskrise i konkurrencestaten’ fra 2015, hvor der argumenteres for et opgør med konkurrencestaten og den topstyrede måde at lede på.
"Vi har brug for et opgør med konkurrencestaten med klare og enkle krav fra toppen, og hvor der er meget større frihedsgrader lokalt, så den enkelte leder får ansvaret for at opnå indlysende og meningsfulde mål", siger Jan Nørgaard.
I Berlingske mandag udtalte Erik Bonnerup, som blandt andet sad i VK-regeringens nedsatte Strukturkommission i 2002 med henblik på at reducere det politisk-administrative lag, at regeringens nedsatte Ledelseskommission bør føre til en større udrensning blandt offentlige ledere, fordi de aldrig bliver gode.
"Jeg savner, at nogen tør sige: Kære venner, der er nogle af de offentlige ledere, hvor det er spild af penge at prøve at gøre dem til bedre ledere,« siger han og peger på, at mange udnævnes til ledere som følge af anciennitet, gode tekniske kundskaber eller for slet og ret at være en god medarbejder", siger Eric Bonnerup til Berlingske.
En Ledelsesform, der handlingslammer
Også Jan Nørgaard påpeger, at der er alt for mange dårlig ledere i det offentlige.
"De dårligere ledere møder vi også, og nogen gange kan man virkelig undre sig over, hvordan de er blevet rekrutteret til en ledelsesposition", siger Jan Nørgaard.
Han understreger, at man bliver nødt til at forstå, hvorfor vi er havnet i den situation. Og netop det spadestik dybere håber han også, at Ledelseskommissionen vil gå i sit arbejde, og at den ikke blot vil reducere ledelseskrisen til et spørgsmål om enkeltindivider og tilfældige målinger.
"Det strukturelle problem er, at vi nu har to stater med to vidt forskellige værdisæt med konkurrencestaten på den ene side og velfærdsstaten på den anden. Oveni det har vi en styringsfikseret ledelsesform, som ofte handlingslammer både medarbejdere og ledere. Det skaber et uklart og ofte kaotisk ledelses- og samarbejdsrum, som gør ledelsesarbejdet meget vanskeligt. Det skal vi gøre op med", siger Jan Nørgaard.
Point fra vugge til grav
Jan Nørgaard forklarer, at styringsfikseringen i det offentlige, som fx udmønter sig i ”pointgivningen fra vugge til grav” skal staten trække sig væk fra og give ansvaret tilbage de offentlige ledere.
"Det skal være den tydelige og konsekvente ansvarstildeling, hvor lederne ikke kan blive siddende, hvis ikke de lykkes med de få meningsfulde mål de skal nå. Og så skal de ledere der opnår markant mere end forventet belønnes sammen med det team, der rykker ud over det forventelige", siger Jan Nørgaard.
Han understreger, at der er gode ledere, som har fokus på opgaven, relationerne smat ro og retning i organisationen. Men vi ser en klar tendens, hvor folk med den samme type uddannelse og faglige baggrund skaber en politisk-økonomisk elite, som reproducerer sig selv i lukkede rum.
"Der mangler klare krav til de personer, som søger lederposterne eller rekrutteres af firmaer ind i ledelseslaget, for mange har lært adgangskoden uden at have substansen med sig. En gruppe ledere har slet ikke de sociale og relationelle kompetencer, der skal til for at være en god leder i dag. Det er en gruppe ledere, som skal finde sig et andet job".
Det mener Jan Nørgaard, organisationsstrateg og medstifter af konsulentfirmaet Cairos, der arbejder med at udvikle organisationer og virksomheder. Han er medforfatter til bogen ’Ledelseskrise i konkurrencestaten’ fra 2015, hvor der argumenteres for et opgør med konkurrencestaten og den topstyrede måde at lede på.
"Vi har brug for et opgør med konkurrencestaten med klare og enkle krav fra toppen, og hvor der er meget større frihedsgrader lokalt, så den enkelte leder får ansvaret for at opnå indlysende og meningsfulde mål", siger Jan Nørgaard.
I Berlingske mandag udtalte Erik Bonnerup, som blandt andet sad i VK-regeringens nedsatte Strukturkommission i 2002 med henblik på at reducere det politisk-administrative lag, at regeringens nedsatte Ledelseskommission bør føre til en større udrensning blandt offentlige ledere, fordi de aldrig bliver gode.
"Jeg savner, at nogen tør sige: Kære venner, der er nogle af de offentlige ledere, hvor det er spild af penge at prøve at gøre dem til bedre ledere,« siger han og peger på, at mange udnævnes til ledere som følge af anciennitet, gode tekniske kundskaber eller for slet og ret at være en god medarbejder", siger Eric Bonnerup til Berlingske.
En Ledelsesform, der handlingslammer
Også Jan Nørgaard påpeger, at der er alt for mange dårlig ledere i det offentlige.
"De dårligere ledere møder vi også, og nogen gange kan man virkelig undre sig over, hvordan de er blevet rekrutteret til en ledelsesposition", siger Jan Nørgaard.
Han understreger, at man bliver nødt til at forstå, hvorfor vi er havnet i den situation. Og netop det spadestik dybere håber han også, at Ledelseskommissionen vil gå i sit arbejde, og at den ikke blot vil reducere ledelseskrisen til et spørgsmål om enkeltindivider og tilfældige målinger.
"Det strukturelle problem er, at vi nu har to stater med to vidt forskellige værdisæt med konkurrencestaten på den ene side og velfærdsstaten på den anden. Oveni det har vi en styringsfikseret ledelsesform, som ofte handlingslammer både medarbejdere og ledere. Det skaber et uklart og ofte kaotisk ledelses- og samarbejdsrum, som gør ledelsesarbejdet meget vanskeligt. Det skal vi gøre op med", siger Jan Nørgaard.
Point fra vugge til grav
Jan Nørgaard forklarer, at styringsfikseringen i det offentlige, som fx udmønter sig i ”pointgivningen fra vugge til grav” skal staten trække sig væk fra og give ansvaret tilbage de offentlige ledere.
"Det skal være den tydelige og konsekvente ansvarstildeling, hvor lederne ikke kan blive siddende, hvis ikke de lykkes med de få meningsfulde mål de skal nå. Og så skal de ledere der opnår markant mere end forventet belønnes sammen med det team, der rykker ud over det forventelige", siger Jan Nørgaard.
Han understreger, at der er gode ledere, som har fokus på opgaven, relationerne smat ro og retning i organisationen. Men vi ser en klar tendens, hvor folk med den samme type uddannelse og faglige baggrund skaber en politisk-økonomisk elite, som reproducerer sig selv i lukkede rum.
"Der mangler klare krav til de personer, som søger lederposterne eller rekrutteres af firmaer ind i ledelseslaget, for mange har lært adgangskoden uden at have substansen med sig. En gruppe ledere har slet ikke de sociale og relationelle kompetencer, der skal til for at være en god leder i dag. Det er en gruppe ledere, som skal finde sig et andet job".
