Regeringen vil skære 6.500 statsansatte væk, men en detalje i planen undrer en professor: "Så er den jo overflødig"

Ambitionerne var store, da SVM-regeringen i 2023 fremlagde sin 2030-plan for den offentlige sektor med mål om ”frisættelse, digital transformation og skrappe prioriteringer”.

De visioner har en tillidsrepræsentant på Det Kongelige Bibliotek og en professor på Aalborg Universitet nu svært ved at genkende, efter at regeringen har fremlagt en stærkt forsinket køreplan for, hvordan planen skal indfries i staten.

Godt nok står der i planen, at regeringen med en række tiltag, herunder indførelse af kunstig intelligens, sanering af regler og effektive indkøb, vil reducere den statslige administration med 5,5 milliarder kroner, hvilket svarer til 6.500 årsværk.

Men i praksis har regeringen har valgt at køre en økonomisk grønthøster i hen over ministerierne, før initiativerne overhovedet er iværksat. Besparelserne skal de enkelte ministerier så håndtere efter eget valg.

Det får man at mærke på Det Kongelige Bibliotek (KB) under Kulturministeriet, der som det første ministerium har løftet sløret for, hvor nedskæringer for i alt 103,5 millioner kroner på ministeriets område skal findes.

Regeringen har overladt det til de enkelte ministerier at finde besparelserne, og kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) har besluttet, at størstedelen af reduktionen, 62 millioner kroner, skal findes i KB’s budget med 12,5 millioner kroner pr. år frem til 2030.

”Man må sige, vi tager en solid portion. Fuld indfaset i 2030 er det 9 procent af vores nuværende budget,” siger tillidsrepræsentant Niels Bønding.

Bibliotekets ledelse har overfor medarbejderne givet udtryk for, at alt skal gennemgås. For eksempel en del af de 62 millioner kroner måske findes ved at reducere udgifterne til bygningsdrift. Ifølge Niels Bønding råder biblioteket over i alt 34 fysiske lokationer.

”Det, vi har hørt fra ledelsen, er egentlig positivt, og vi har jo fem år til at indfase det, så man har lov til at være håbefuld. Men når det er sagt, så er det svært at tro, at det ikke skulle komme til at koste kolleger,” siger han.

Ifølge Niels Bønding er det uklart om besparelsen vil resultere i mindre administration og mere tid til kerneopgaverne, hvilket er målet med køreplanen.

”Ligesom sidst, hvor man fjernede opgaver for 1000 årsværk, siger regeringen, at man vil gøre op med bureaukrati. Men på Det Kongelige Bibliotek har vi ikke så meget bureaukrati, så det er svært at se forbindelsen mellem virkeligheden og regeringens slagord,” siger han.

Også Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, har svært ved at se sammenhængen mellem de kontante besparelser, der nu rammer ministerierne, og den nye køreplan med 11 tiltag.

”Det er i udspillet helt uklart, hvor meget de her initiativer giver af besparelser, og man anviser ikke, hvad man vil opnå med dem hver især. Så det er meget svært at forholde sig til, og det er egentlig overraskende, når regeringen har brugt så lang tid på at forberede det,” siger Per Nikolaj Bukh. 

Torben M. Andersen, økonomiprofessor ved Aarhus Universitet, udtrykker problemstillingen sådan:

”Selvom der anvises en række tiltag, der skal levere besparelser – og der er givetvis et potentiale – så er det en vanskelig opgave at sikre sig disse effekter i praksis, og det kan også efterfølgende være svært at se, om disse forudsætninger er opfyldt,” skriver han i en mail til Akademikerbladet. 

Han peger samtidig på, at nye krav og reguleringer kan ende med at modvirke tiltagene. 

”Det hænger ikke sammen”

Per Nikolaj Bukh sætter spørgsmålstegn ved, om besparelserne og de mange initiativer overhovedet er nødvendige.

For ifølge køreplanens første tiltag om kunstig intelligens skal udbredelsen af AI i den offentlige sektor frigøre mindst 30.000 årsværk frem mod 2035 – og en væsentlig del af disse skal være indfriet allerede i 2030.

”Det hænger jo ikke sammen. Det er et potentiale, der i sig selv er meget større end det, vi nu skal indhente. Så hvad skal vi med alle de andre linjer i dokumentet”, spørger Per Nikolaj Bukh.

Også Niels Bønding finder tallet påfaldende.

”Det er især nu, hvor ingen rigtig ved, hvad kunstig intelligens kan bruges til, at man kan "spare" flest årsværk. Når man så finder ud af, hvad det kan bruges til, kan man næppe spare helt så mange”, siger han og slår en alvorlig tone an:

”Jeg tror godt vi kan gå ud fra, at vi skal af med medarbejdere i et eller anden omfang. Og vi er ikke interesserede i, at dem der er tilbage, bare skal løbe hurtigere. Så som tillidsrepræsentant vil jeg foretrække, at regeringen tager stilling til, hvilke af vores services vi fremover ikke skal levere”.