Fængselsdom skaber nervøsitet blandt medarbejderne i Naturstyrelsen

En dom over to medarbejdere bør give anledning til selvransagelse i Naturstyrelsen. 

Sådan lyder det fra advokat Helene Grarup Smidt, der er juridisk chef i DM.   

I sagen er to ansatte i Naturstyrelsen dømt for vanrøgt af de kreaturer, som indgik i naturplejen i Mols Bjerge.

I vinteren 2020/2021 undlod de to medarbejdere ifølge dommen at give tilstrækkelig instruktion om tildeling af foder til og pasning af flere kreaturer.

Samtidig undlod de at føre tilstrækkeligt tilsyn med, at dyrene blev behandlet dyrevelfærdsmæssigt forsvarligt.  

Det sker yderst sjældent, at det er domstolene, der sanktionerer fejl begået af medarbejdere i en statslig styrelse, forklarer Helene Grarup Smidt.  

”Normalt, hvis ansatte begår fejl og forsømmelser i deres arbejde, vil arbejdsgiver reagere med for eksempel en advarsel, en afskedigelse eller en bortvisning. Det er meget usædvanligt, at der bliver rejst en straffesag mod embedsmænd for fejl i deres arbejde,” siger DM’s advokat.  

”Sagen risikerer at gøre andre ansatte i Naturstyrelsen utrygge, og der ligger nu et stort arbejde for Naturstyrelsen med at gøre sine ansatte trygge og sikre i deres arbejde og i de beslutninger, de træffer,” uddyber hun.  

Procedurer og kommunikationsveje skal gennemgås  

Der er ingen tvivl om, at sagen har skabt en vis nervøsitet blandt medarbejderne i Naturstyrelsen. Især blandt dem, der arbejder med dyr eller snart skal til at arbejde med dyr.   

Det siger skovfoged Thorbjørn Nørgård, der foruden at arbejde med friluftsliv og skovdrift i Søhøjlandet også er tillidsrepræsentant for alle skovfogeder i Naturstyrelsen.  
  
”Lige om lidt skal vi til at udrulle yderligere seks nye naturnationalparker, så vi når op på i alt 21 parker, hvor en central del af naturplejen skal ske ved afgræsning med blandt andet køer og heste, som det var og er tilfældet i Mols Bjerge," forklarer han.   

“Langt flere medarbejdere vil få ansvaret for kreaturhold, så det er klart, at det gør os bekymrede, at det her er sket for medarbejdere, der tilsyneladende blot har passet deres arbejde,” siger Thorbjørn Nørgård.  
  
Naturstyrelsen har rykket sig siden sagen fra Mols i 2021, så det er usandsynligt, at en lignende sag vil opstå igen, siger tillidsrepræsentanten.  

”Men ikke desto mindre giver det god mening at gennemgå og præcisere procedurer, retningslinjer og kommunikationsveje i Naturstyrelsen, så ethvert tilløb til usikkerhed og nervøsitet blandt medarbejderne kan elimineres", siger Thorbjørn Nørgård.

"Hverken dyr, medarbejdere, ledelse – eller ministre for den sags skyld – må ende i en situation som denne igen,” understreger han.  

Vi har taget ved lære  

Det sidste søm er ikke slået endeligt i i sagen fra Mols Bjerge, og i Naturstyrelsens direktion er man fortsat i gang med at læse og analysere dommens præmisser. Alligevel vil også direktør Peter Ilsøe godt slå fast, at Naturstyrelsen er et helt andet sted i dag, end det var tilfældet i 2021.   

”Det her er en meget ulykkelig sag, som vi har taget ved lære af. I dag foreligger der både en beredskabsplan og et helt præcist sæt retningslinjer for dyrevelfærden på statens jorder. Vi har sikret os, at vi fremadrettet måler dyrevelfærden efter samme målestok som myndighederne,” siger Peter Ilsøe.  

Styrelsen har blandt andet fået udviklet en app, hvor medarbejderne i felten skal melde dyrenes ”huldscorer” ind, for eksempel i de kommende nationalparker.   

”I en styrelse som vores kan vi hurtigt styre os ihjel og sætte al medarbejderinitiativ i stå. Det skal stadig være muligt at tage lokale beslutninger. Men vi har løftet ansvaret længere op mod toppen," siger Peter Iløse.

"Hvis en ansat ellers følger de retningslinjer, vi har aftalt, så føler jeg mig meget tryg ved, at det både er første og sidste gang, vi har set en medarbejder sidde på anklagebænken,” siger Naturstyrelsens direktør.  

Medarbejdere skal være beskyttede  

Den ene medarbejder, en lokal leder, har valgt at anke sin dom fra 21. maj til Vestre Landsret. Den anden – agronom Peder Kirk Iversen – har valgt at modtage sin dom.  

”Jeg vil fastholde, at jeg arbejdede inden for nogle retningslinjer, som ikke var klare nok. Så på den baggrund er det jo træls, at min arbejdsgiver nøjes med en bøde, mens jeg bliver trukket i retten. Men jeg er videre i min tilværelse og ønsker ikke at bruge flere kræfter på at sidde i anklagestolen,” forklarer Peder Kirk Iversen i et længere interview med Akademikerbladet.   

DM vil fortsat følge sagen tæt. Det siger juridisk chef i DM Helene Grarup Smidt.  

”En betinget fængselsstraf er en meget alvorlig sanktion,” siger advokaten.