Løkkes regering skriver kvinde­historie igen
Mens Lars Løkke Rasmussens forrige regering havde det højeste andel kvindelige ministre i historien, har hans nye regering det laveste antal kvinder i nyere tid. Dermed får kvinder mindre taletid i medierne, viser forskning.
Da statsminister Lars Løkke Rasmussen offentliggjorde sit nye 17 personer lille ministerhold den 28. juni på Amalienborgs Slotsplads, glimtede det lille antal af kvinder. For bare fem ud af 17 ministre er kvinder. Det svarer til 29 procent.
Det er det lavets antal kvindelige ministre siden 1996, viser en gennemgang Magisterbladet har foretaget.
Tilfældigheder i ministerkabalen kan spille ind, og Løkke har tidligere kunne mønstre mange kvinder i sin regering. Men ministerkabalen er bemærkelsesværdig, for antallet af kvindelige ministre i Løkkes nye regering er det laveste i dette årtusinde, påpeger professor på Statskundskab på Københavns Universitet Tim Knudsen. Han forsker i den danske regerings ledelse og organisation historisk og i nutiden og har et omfattende datagrundlag på området tilbage fra 1848.
”Det er med til at fremme billedet af Venstre som et mandeparti. Og meningsmålinger viser i øvrigt stadig, at Løkke personligt ikke er så populær”, siger Tim Knudsen og uddyber:
”Når kvinderne desuden sidder på mindre magtfulde ministerier, vægter deres udtalelser i nyhedsmedierne typisk også mindre, for de reelt ikke kan ændre noget væsentligt. Det ville derfor nok være mere optimalt for Løkke, hvis han kunne præstere lidt flere kvinder på magtfulde poster i sin regering”, siger Tim Knudsen.
Mindre taletid
De fem kvindelige ministre i Løkkes nye regering er integrationsminister Inger Støjberg, miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen, socialminister Karen Ellemann, undervisningsminister Ellen Trane Nørby og sundhedsminister Sophie Løhde.
At Løkke har valgt ministerposter til mere end dobbelt så mange mænd betyder, at kvinder fylder langt mindre i nyhedsmedierne. For jo færre kvinder på magtfulde positioner, jo mindre taletid får kvinderne også i nyhedsmedierne. Det påpeger medieforsker på Roskilde Universitet Mark Ørsten, som under valgkampen var med til at lave en række analyser af mediedækningen.
”Kigger man generelt på nyhedsmedierne, er mænd overrepræsenteret. Men det er ikke mediernes skyld. Det afspejler et strukturelt problem. Under valgkampen blev kvinderne procentvist omtalt i medierne i det procentvise omfang, de findes. Faktisk lidt højere. Er der relativt færre kvinder i medierne, så skyldes det altså, at der på de ledende poster også er relativt færre kvinder”, siger Mark Ørsten.
Ønsker man at ændre det billede, er det derfor ikke medierne, der skal laves om på. Det handler om at ændre de samfundsstrukturer, hvor magtfulde positioner besættes af mænd.
”Når Lars Løkke derfor udpeger flere mandlige ministre end kvindelige ministre, så er han med til at sørge for, at der kommer endnu færre kvinder i nyhedsmedierne”, siger Mark Ørsten.
Han forklarer, at netop politik er et område, der har stor synlighed, og som medierne giver meget plads. ”Mænd bliver oftere ministre end kvinder. Dermed fylder mændene også mere i nyhedsmedierne. Derfor berøver man også kvinder en taleplads i medierne, når man fjerner eller skærer ned på antallet af kvinder i regeringen, som Løkke har gjort det”, siger Mark Ørsten.
Væk fra toppen
Lars Løkke toppede med sin forrige regering i 2012 ellers listen over danske regeringer med det største antal kvindelige ministre. Her var ni ud af 19 ministre kvinder. Dermed sad kvinderne på 47 procent af ministertaburetterne. Løkke slog dermed den socialdemokratiske statsminister Poul Nyrup Rasmussen af pinden som regeringen med det højeste antal kvindelige ministre nogensinde. Nyrup havde ni kvinder i sin 20 ministre store regering i år 2000, hvilket svarer til 45 procent.
Løkkes markante reduktion af kvinder slår ikke mindst ud i sammenligning med Helle Thorning-Schmidts (S) regering. Den første kvindelige statsministers regering var på den front var exceptionel med en erklæring om, at der skal være lige mange mandlige og kvindelige ministre, påpeger Tim Knudsen.
”Det projekt kuldsejlede Marianne Vestager dog, fordi hun mødte op til regeringsdannelsen med fem radikale herrer. Til gengæld fik kvinderne under Thorning nogle topposter, og det gør den historisk helt speciel”, siger Tim Knudsen.
Løkke her derimod tildelt sine kvindelige ministre langt mindre centrale poster, end Thorning gjorde det. Det slår også ud i taletiden i nyhedsmedierne. For de enkelte ministerressorter vægter typisk også forskelligt i nyhedsmedierne. De mest omtalte politiske historier handler typisk om statsministeren, justitsministeren, udenrigsministeren og finansministeren.
”En ligestillingsminister fx får ikke lige så meget plads, så der er en yderligere bias i hvilket type af ministerium, man er minister for”, siger Mark Ørsten.
Ifølge Tim Knudsen repræsenterer Løkkes regering på kønsfordelingen af ministerressorter en slags ”normalisering”. Der er ingen kvinder i det magtfulde koordinationsudvalg, hvor der under Løkke nu sidder tre herrer. Under Thorning sad i en periode tre kvinder i dette udvalg.
”Det har ellers altid været kvindernes lod at få mere ydmyge poster, mens mændene prægede de store linjer i regeringens politik”, siger Tim Knudsen.
Charmeoffensiv
Integrationsminister Inger Støjberg (V) er den minister, der i øjeblikket måske fylder mest i nyhedsmedierne. Men det er ikke et spørgsmål om, at hun pt. har meget magt. Støjberg har dækket sig ind i regeringstoppen.
”Det taktiske træk, at ville genbehandle 2500 dispensationer om statsborgerskab i Indfødsretsudvalget for at markere sig som udlændingepolitisk strammer, opstår ikke uden Løkkes og Claus Hjorts accept”, siger Tim Knudsen.
Men hvor meget tænker statsministeren typisk over kønsfordelingen i sammensætningen af et ministerhold?
Det er svært at vide, svarer Tim Knudsen. Men det er givet, at Fogh i 2004 skiftede et antal ministre ud og fik flere kvinder ind på ministerholdet som led i en charmeoffensiv.
”Det kan klart tolkes som et forsøg på at vende dårlige meningsmålinger. Venstre vidste fra flere undersøgelser, at kvinder havde det svært med partiet. Den charmeoffensiv var da formentlig også medvirkende til, at Fogh vandt valget i starten af 2005”, siger Tim Knudsen.
Han påpeger, at Løkke desuden igen har foretrukket ministre fra hovedstadsområdet. En øvelse, han fik tæsk for i af de jyske regioner under sin sidste regering.
”Det er ikke sikkert, det er klogt. Men det handler måske om, at kabalen kun kan gå op på en bestemt måde. Det samme gør sig måske gældende, når man ser så få kvinder blandt ministrene”, siger Tim Knudsen.
Magisterbladet har forsøgt at få en kommentar fra Lars Løkke Rasmussen, men statsministeren er ikke vendt tilbage på vores forespørgsler.
Det er det lavets antal kvindelige ministre siden 1996, viser en gennemgang Magisterbladet har foretaget.
Tilfældigheder i ministerkabalen kan spille ind, og Løkke har tidligere kunne mønstre mange kvinder i sin regering. Men ministerkabalen er bemærkelsesværdig, for antallet af kvindelige ministre i Løkkes nye regering er det laveste i dette årtusinde, påpeger professor på Statskundskab på Københavns Universitet Tim Knudsen. Han forsker i den danske regerings ledelse og organisation historisk og i nutiden og har et omfattende datagrundlag på området tilbage fra 1848.
”Det er med til at fremme billedet af Venstre som et mandeparti. Og meningsmålinger viser i øvrigt stadig, at Løkke personligt ikke er så populær”, siger Tim Knudsen og uddyber:
”Når kvinderne desuden sidder på mindre magtfulde ministerier, vægter deres udtalelser i nyhedsmedierne typisk også mindre, for de reelt ikke kan ændre noget væsentligt. Det ville derfor nok være mere optimalt for Løkke, hvis han kunne præstere lidt flere kvinder på magtfulde poster i sin regering”, siger Tim Knudsen.
Mindre taletid
De fem kvindelige ministre i Løkkes nye regering er integrationsminister Inger Støjberg, miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen, socialminister Karen Ellemann, undervisningsminister Ellen Trane Nørby og sundhedsminister Sophie Løhde.
At Løkke har valgt ministerposter til mere end dobbelt så mange mænd betyder, at kvinder fylder langt mindre i nyhedsmedierne. For jo færre kvinder på magtfulde positioner, jo mindre taletid får kvinderne også i nyhedsmedierne. Det påpeger medieforsker på Roskilde Universitet Mark Ørsten, som under valgkampen var med til at lave en række analyser af mediedækningen.
”Kigger man generelt på nyhedsmedierne, er mænd overrepræsenteret. Men det er ikke mediernes skyld. Det afspejler et strukturelt problem. Under valgkampen blev kvinderne procentvist omtalt i medierne i det procentvise omfang, de findes. Faktisk lidt højere. Er der relativt færre kvinder i medierne, så skyldes det altså, at der på de ledende poster også er relativt færre kvinder”, siger Mark Ørsten.
Ønsker man at ændre det billede, er det derfor ikke medierne, der skal laves om på. Det handler om at ændre de samfundsstrukturer, hvor magtfulde positioner besættes af mænd.
”Når Lars Løkke derfor udpeger flere mandlige ministre end kvindelige ministre, så er han med til at sørge for, at der kommer endnu færre kvinder i nyhedsmedierne”, siger Mark Ørsten.
Han forklarer, at netop politik er et område, der har stor synlighed, og som medierne giver meget plads. ”Mænd bliver oftere ministre end kvinder. Dermed fylder mændene også mere i nyhedsmedierne. Derfor berøver man også kvinder en taleplads i medierne, når man fjerner eller skærer ned på antallet af kvinder i regeringen, som Løkke har gjort det”, siger Mark Ørsten.
Væk fra toppen
Lars Løkke toppede med sin forrige regering i 2012 ellers listen over danske regeringer med det største antal kvindelige ministre. Her var ni ud af 19 ministre kvinder. Dermed sad kvinderne på 47 procent af ministertaburetterne. Løkke slog dermed den socialdemokratiske statsminister Poul Nyrup Rasmussen af pinden som regeringen med det højeste antal kvindelige ministre nogensinde. Nyrup havde ni kvinder i sin 20 ministre store regering i år 2000, hvilket svarer til 45 procent.
Løkkes markante reduktion af kvinder slår ikke mindst ud i sammenligning med Helle Thorning-Schmidts (S) regering. Den første kvindelige statsministers regering var på den front var exceptionel med en erklæring om, at der skal være lige mange mandlige og kvindelige ministre, påpeger Tim Knudsen.
”Det projekt kuldsejlede Marianne Vestager dog, fordi hun mødte op til regeringsdannelsen med fem radikale herrer. Til gengæld fik kvinderne under Thorning nogle topposter, og det gør den historisk helt speciel”, siger Tim Knudsen.
Løkke her derimod tildelt sine kvindelige ministre langt mindre centrale poster, end Thorning gjorde det. Det slår også ud i taletiden i nyhedsmedierne. For de enkelte ministerressorter vægter typisk også forskelligt i nyhedsmedierne. De mest omtalte politiske historier handler typisk om statsministeren, justitsministeren, udenrigsministeren og finansministeren.
”En ligestillingsminister fx får ikke lige så meget plads, så der er en yderligere bias i hvilket type af ministerium, man er minister for”, siger Mark Ørsten.
Ifølge Tim Knudsen repræsenterer Løkkes regering på kønsfordelingen af ministerressorter en slags ”normalisering”. Der er ingen kvinder i det magtfulde koordinationsudvalg, hvor der under Løkke nu sidder tre herrer. Under Thorning sad i en periode tre kvinder i dette udvalg.
”Det har ellers altid været kvindernes lod at få mere ydmyge poster, mens mændene prægede de store linjer i regeringens politik”, siger Tim Knudsen.
Charmeoffensiv
Integrationsminister Inger Støjberg (V) er den minister, der i øjeblikket måske fylder mest i nyhedsmedierne. Men det er ikke et spørgsmål om, at hun pt. har meget magt. Støjberg har dækket sig ind i regeringstoppen.
”Det taktiske træk, at ville genbehandle 2500 dispensationer om statsborgerskab i Indfødsretsudvalget for at markere sig som udlændingepolitisk strammer, opstår ikke uden Løkkes og Claus Hjorts accept”, siger Tim Knudsen.
Men hvor meget tænker statsministeren typisk over kønsfordelingen i sammensætningen af et ministerhold?
Det er svært at vide, svarer Tim Knudsen. Men det er givet, at Fogh i 2004 skiftede et antal ministre ud og fik flere kvinder ind på ministerholdet som led i en charmeoffensiv.
”Det kan klart tolkes som et forsøg på at vende dårlige meningsmålinger. Venstre vidste fra flere undersøgelser, at kvinder havde det svært med partiet. Den charmeoffensiv var da formentlig også medvirkende til, at Fogh vandt valget i starten af 2005”, siger Tim Knudsen.
Han påpeger, at Løkke desuden igen har foretrukket ministre fra hovedstadsområdet. En øvelse, han fik tæsk for i af de jyske regioner under sin sidste regering.
”Det er ikke sikkert, det er klogt. Men det handler måske om, at kabalen kun kan gå op på en bestemt måde. Det samme gør sig måske gældende, når man ser så få kvinder blandt ministrene”, siger Tim Knudsen.
Magisterbladet har forsøgt at få en kommentar fra Lars Løkke Rasmussen, men statsministeren er ikke vendt tilbage på vores forespørgsler.
