Midler til kvinde­lige forskere revet væk
Hele 97 procent af ansøgerne til de såkaldte YDUN-midler fik afslag.
Der er sædvanligvis stor kamp om midlerne, når Det Frie Forskningsråd uddeler penge, men interessen i forbindelse med det såkaldte YDUN-initiativ, der skal rokke ved en skæv kønsbalance i de danske forskningsmiljøer, har været exceptionel.
Forskningsprogrammet har med en ramme på 110 mio. kr. modtaget 553 ansøgninger - herunder 26 fra mænd - og med i alt 17 bevillinger er kun tre ud af 100 ansøgere sluppet gennem nåleøjet.
Den lave succesrate giver stof til eftertanke, mener Peter Munk Christiansen, der er formand for Det Frie Forskningsråd.
”Vi havde forventet at få måske 250 ansøgninger, og hvis vi kom op på 300 ville det være en kæmpe succes. At vi næsten nåede det dobbelte er overraskende, og også lidt rystende. Vi har jo sat en hel masse kvinder – og også nogle mænd - i gang med at søge. En afslagsrate på 97 pct. er simpelthen for høj. Generelt skal man ikke køre programmer med så lave succesrater, for så giver det jo ingen mening at søge”.
Et one-shot game
Hvis de 553 håbefulde ansøgere i gennemsnit har brugt en arbejdsuge på at skrive deres ansøgning, er der i alt brugt mere end 20.000 timer ansøgningsprocessen – eller i omegnen af ti årsværk a 1924 timer.
Peter Munk Christiansen har også et bud på en forklaring på, hvorfor programmet har været så søgt.
”Programmet har mobiliseret en del kvinder på universiteterne. Institutledere har opfordret dygtige kvinder på institutterne til at søge. Det kan også godt være, at nogle har troet, at når nu puljen mest var til kvinder, så sad pengene nok lidt løsere, og det kan også have spillet ind, at YDUN har været et one-shot-game. YDUN-midlerne bliver kun givet én gang, så folk vidste, at det ikke ville ske igen lige foreløbig. Det har skærpet interessen”.
Det store ansøgerfelt er dog ifølge Peter Munk Christiansen først og fremmest udtryk for, at dansk forskning er kraftigt underfinansieret.
”Forskersamfundet fattes penge, og det gælder ikke kun kvinder. Succesraterne er meget lave og i Det Frie Forskningsråd lander vi i år med en succesrate på 11 pct. Det er for lavt, og på et eller andet tidspunkt kommer man til at sortere en masse dygtige forskere fra. Chancen for succes bliver simpelthen så lille, at man afholder sig fra at søge”, siger han.
Selvom ligeså mange kvinder som mænd får en ph.d.-grad, er under en tredjedel af lektorerne på de danske universiteter kvinder. Og når det gælder kvindelige professorer befinder Danmark sig med 17 pct. i den europæiske bund.
