Ny podcast: Mikroskopiske pollen afslører, hvordan Danmark så ud for 15.000 år siden

Røde øjne og løbende næse. For mange er pollen et onde, man helst ville være foruden. Men der er mange grund til at være glad for pollen.

For det første er det planternes måde at formere sig på. Så de er en livsnødvendig del af naturen. Men for os mennesker er der også en ekstra bonus. Pollen kan nemlig sige en masse ting om fortiden.

”Ved hjælp af pollen kan vi rekonstruere, hvordan landskabet har set ud helt tilbage til dengang, Danmark blev dannet for 15.000 år siden,” fortæller Morten Fischer Mortensen, seniorforsker ved Nationalmuseet, i Akademikerbladets nye podcastserie  ’10 videnskaber du aldrig har hørt om’.

Her går vi i dybden med en række små, nørdede og fascinerende videnskabsnicher. 

Og det første afsnit handler altså om palynologi – studiet af pollen.

Fra bisoner til bøgeskov

Pollen er nogle hårdføre små tingester. Og hvis de lander et sted, hvor der ikke er ilt, for eksempel i en sø, kan de blive liggende i tusindvis af år, uden at gå til.

Palynologerne gør derfor det, at de borer efter prøver i bunden af søer, hvor lag af pollen er sunket ned år for år. Ved at tælle og sammenligne de pollen, der ligger i forskellige dybder, kan de få et ret præcist billede af, hvilken slags planter, der voksede.

”Så kan man se, hvordan landskabet ændrer sig – altså fra den her åbne tundra, hvor de første mennesker indvandrer, hvor der har været rensdyr og steppebison og sådan nogle ting – til at se at de første birketræer opstår, så kommer fyrretræet, og så kommer alle de andre skovtræer dryssende bagefter over mange årtusinder,” siger Morten Fischer Mortensen.

Eksotisk mad i lokummet

Men pollenanalysen kan mere end det. Det kan for eksempel fortælle, hvad københavnere i middelalderen fik til aftensmad. 

Da man på et tidspunkt skulle skifte brosten på Kultorvet i København, fandt man to gamle, indtørrede lokummer, som stammede fra middelalderen. Og i disse fandt man pollen, der stammede fra den mad, folk havde spist.

Morten Fischer Mortensen var med til at lave analyserne, og han var især overrasket over, hvor mange krydderier fra fremmede lande, der blev brugt i maden allerede dengang.

”Ting fra Middelhavet er allerede meget til stede i Middelalderen. Det er jo nærmest som det mellemøstlige køkken med mange af de krydderier, der bliver brugt. Og det er lidt overraskende, at de er her så tidligt.”

Hør mere i afsnittet om al den viden, man kan trække ud af pollenstøvet – for eksempel, hvordan pollen bliver brugt i retstekniske analyser til at opklare mordsager.