Det evige angreb på vores kyster

Danmark er under angreb. Ikke med bomber og droner, men med vand. Det er havet, vores vældige nabo, der hele tiden flår og rusker i de danske kyster.

Men havet er ikke bare en slughals, der spiser af landjorden. Det leverer også tilbage. Og helt kort fortalt, er det de store bølger, der tager, og de små bølger, der giver.

”Under bølgetoppen sker der en transport mod land. Så når vi har stille forhold, vil de små bølge transportere sand ind mod land. Men når bølgerne bliver store, afleverer de en masse vand, der skal ud igen, og det skaber en kraftig understrøm, der trækker sandet ud.”

Sådan fortæller Drude Fritsbøger Christensen, geograf og postdoc ved henholdsvis Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet og rådgivnings- og forskningsorganisationen DHI, Institut for Vand og Miljø, i Akademikerbladets podcastserie ’10 videnskaber du aldrig har hørt om’.

Her går vi i dybden med en række små, nørdede og fascinerende videnskabsnicher, og det andet afsnit handler om kystmorfologi – videnskaben om kystens former.

Store storme er de farligste

Transporten af sand ind og ud fra kysten, kaldes et ’sedimentbudget’, og selv om man inden for kystmorfologien har styr på de overordnede processer, er der en masse åbne spørgsmål.

”Vi har særligt svært ved at beregne tilvæksten af sand, for der er en masse processer, der komplicerer billedet. For eksempel kan man have de der små bølgeribber på bunden. De kan gøre, at der bliver skudt små sedimentskyer af under bølgetruget, og så er transporten ikke mod land, men mod havet. Derfor foregår der i dag stadig rigtig meget forskning i, hvordan vi skal forstå den proces, og hvordan vi kan proppe det ind i vores computermodeller,” fortæller hun.

Det farligste for vores kyster er dog de store storme. Det er her, der bliver spist af klinter og klitter, og jorden under huse ved kysten kan erodere. Og på grund af klimaudviklingen bliver det et problem, der bare vil vokse.

Mange peger på kystsikring som løsning. Men ifølge Drude Fritzbøger Christensen fjerner kystsikring med diger og bølgebrydere ikke problemet, det flytter det bare.

”Når der er storm, vil bølgerne æde af kysten, og når de bliver godt vejr igen, transporterer bølgerne sandet tilbage. Det er et system i balance. Men når vi befæster vores kystlinjer, så er ikke noget tilskud længere til systemet. Og det vil sige, der kommer til hele tiden at være et underskud. Og så vil havet bare tage det de steder, hvor den kan komme til det – altså de steder, hvor der ikke er lavet en stensætning langs kysten,” siger hun.

Hør mere i afsnittet om vores dynamiske kyster – blandt andet om Danmarkshistoriens værste syndflod.