Gode råd til dit praktikophold

Emma var i praktik under sit studie, og det banede vejen for et fast job, da hun blev færdig.
Del artikel:

Kunne du bruge et break fra studierne, inden du går i gang med specialet? Vil du gerne afprøve, hvad din uddannelse kan bruges til ude på den anden side? Virker arbejdsmarkedet som lukket land?

Et praktikforløb kan give dig noget med hjem på mange planer. Nedenfor får du nogle bud på, hvad det kan være. Tænk over, hvad der giver mening for dig at fokusere på.

Hvor vil du i praktik?

Det er noget af det første, du skal finde ud af. Du kan starte med at tjekke på Studerende Online eller i dit universitets jobportal:

Hvis ikke din drømmepraktikplads er iblandt opslagene, kan du prøve at undersøge, om de bruger praktikanter eller sende en uopfordret ansøgning.

Opgaver

I praktikforløbet løser du typisk en opgave, som skal tjene to formål. Dels skal opgaveløsningen indgå i dit studieforløb; den skal understøtte din faglige profil, og helt konkret skal du afslutte forløbet med en rapport, som skal godkendes på dit studiested. Samtidig er den opgave du løser på praktikstedet typisk en, de ikke selv har haft tid til eller mulighed for at tage fat på.

Du kommer udefra med andre perspektiver og ny viden og metoder. Den opgave du løser, kombineret med den rolle du har, minder derfor rigtig meget om konsulentrollen. Praktikforløbet kan være en konkret anledning til at prøve kræfter med udviklings- og analyseopgaver.

  • Hvilken type opgaver vil du gerne prøve kræfter med?
  • Vil du specialisere dig yderligere eller lære noget helt nyt?

Metode

Tag et kig på de metoder du har arbejdet med i løbet af dit studie – hvilke typer af analyser og datamateriale har du arbejdet med? Er det kvalitativt eller kvantitativt? Tager du afsæt i statistik, narrativer, kortlægning af adfærd eller noget helt andet? Praktikken kan give dig mulighed for at bruge dine metoder problemorienteret og brugerrettet. Du og dit praktiksted skal blive enige om at definere problemfeltet og den mest hensigtsmæssige analyse.

  • Hvilke nye kompetencer kunne din faglige værktøjskasse bruge?

Branche og netværk

Går du og drømmer om at arbejde inden for en bestemt branche, når du er færdig? Har du brug for at få afmystificeret erhvervslivet? Vil du gerne møde nogle, som er i fuld gang med job og karriere for at høre, hvordan det egentlig er på den anden side? Praktikopholdet er en mulighed for at udvide dit netværk (med andre end dine medstuderende) og møde mennesker med en anden viden og erfaring inden for dit interesseområde.

  • Hvem du vil lære at kende?
  • Hvad vil du arbejde med?

Klare aftaler

Du har et liv uden for studiet. Skab et overblik over dine andre aktiviteter, når du skal lave en praktikaftale. Sørg for at forløbet passer ind i dine andre aktiviteter – specialeskrivning, studiejob eller måske frivilligt arbejde.

Dit praktikophold er en investering; du bruger din tid og løser en opgave for virksomheden, og du får erfaring, branchekendskab og netværk med hjem. Sæt dig selv i en position, hvor du får det maksimale ud af forløbet. Det er ikke meningen at du skal lave kaffe og sætte andres PowerPoints op.

Lav en klar aftale fra starten med din virksomhed, om hvad du skal lave. Udform en skriftlig aftale og sæt gerne konkrete mål op for din tid hos virksomheden med opgaver, du skal løse. Det kan være produkter, du skal udvikle, rapporter du skal skrive eller eksterne samarbejder, du skal pleje. Sørg for, at det fremgår så tydeligt som muligt af aftalen. Diskuter aftalen med din praktikvejleder, så du er sikker på, at forløbet bedst muligt indgår i dit studie.

  • Hvis du har brug få ekstra inspiration, så spørg på dit studiested, om der er tidligere praktikanter du kan kontakte for at høre, hvilke opgaver de har løst.
  • Følg op. Hvis du synes din praktik afviger fra det, I har aftalt, så vend det med din praktikvejleder eller din chef. Aftal evt. tjek-ind-møder 1-2 gange om måneden med din chef.

Sæt i gang

Når du først er begyndt hos virksomheden, har du et begrænset antal måneder til at få prøvet så meget som muligt. Spring ud i det, så du får mest muligt med videre. Undersøg om du kan få en mentor eller en praktikvejleder på stedet; én du løbende sparrer med, og som kan være din livline.

Husk dit værd! Du føler dig måske lidt på udebane. Alders- og erfaringsmæssigt er du tættest på studentermedhjælperne. Det kan være lidt af en mundfuld at formulere en holdning og stå ved din faglige vurdering. Mind dig selv om, at du er der for at lære. Praktikken er et skridt på vejen til at blive lige så dygtig som kollegerne på arbejdspladsen, du besøger.

Virksomheden er interesseret i dig og dit perspektiv. Du kommer udefra og har mandat til at løse en konkret opgave. Ofte er omdrejningspunktet at anlægge et nyt perspektiv på vante arbejdsgange, påpege forbedringer eller udviklingsmuligheder.

I praktikken opbygger du social kapital. Det vil sige, at du bliver klogere på samarbejdsformer, arbejdsfællesskaber og professionelle relationer. Du møder også en konkret arbejdspladskultur. Læg mærke til, hvad du trives med, og hvad du skal styre udenom fremover.

  • Hvilke samarbejdsformer trives du bedst med?
  • Hvad er en god arbejdsplads for dig? formel/uformel, eksperimenterende/nul-fejl, drift/udvikling?

Praktikken er også oplagt til at opbygge organisationsforståelse og branchekendskab. Dette er værdifuld viden, når du engang er færdig med specialet og skal ud på arbejdsmarkedet.

Læs mere om branchekendskab

Hvad har du med videre?

Gør status og saml op, når du er færdig. Mens du skriver praktikrapporten til dit studie, kan du beslutte dig for, hvad du har brug for at tage med videre.

  • Kompetencer – få noget (mere) på cv’et
    • Hvad har du lært?
    • Hvad har du opdaget at du kan?
    • Hvilke opgaver har du løst?
  • Arbejdsmarkedskendskab – få styr på dine pejlemærker til fremtidige jobs
    • Hvad har du lært om branchen? Er den noget for dig?
    • Hvilke opgaver løste dine kollegaer i virksomheden? Hvad kræver det?
    • Hvilken type arbejdsplads var det? Antal medarbejdere, organisationshierarkier (flad/mange chefniveauer), offentlig/privat, gazelle/start-up/veletableret
  • Relationer – få styr på dit netværk
    • Hvem har du fagfællesskab med? De kan være en indgang til faglig eller metodisk sparring. Spørg om du må ringe/skrive til en enkelt engang ude i fremtiden, hvis du får brug for det. Mærk efter, om der er basis for at udvide kontakten
    • Er der én du gerne vil være om fem-ti år? Indimellem får du et professionelt crush. Én, du gerne vil være, når du bliver voksen og færdig. De kan blive til dit forbillede eller mentor. Prøv at spørge ind til deres karriere. De fleste vil gerne dele ud af deres erfaringer og de overvejelser, de gjorde sig forud for det job, de har nu.
    • Hvem kan give dig adgang til viden? Benyt dig af, at du har været på en arbejdsplads i længere tid. Dine kollegaer ved meget mere end det, I har arbejdet sammen om. Vær nysgerrig og hør om deres erfaringer fra andre tidligere arbejdspladser. For eksempel typer af opgaver, arbejdspladskulturer, værdikæder, forventninger, typer af medarbejdere, mv.

Læs mere om, hvordan du opbygger og bruger dit netværk

Bliv ikke afskrækket af distancen – søg DM’s rejsepulje

Studerer du i byen, skal du ikke lade dig skræmme af, at du måske skal pendle for at komme ud til den fede praktikplads. Hos DM støtter vi, at alle i videst muligt omfang kan få mest ud af deres uddannelse – det gælder også praktikopholdet.

Derfor kan du ansøge DM om dækning til dine transport- eller rejseudgifter.

Læs mere om DM's rejselegat

Får du løn, når du er i praktik?

Som universitetsstuderende er du ikke praktikant på samme måde, som for eksempel en journalist eller en sygeplejerske er det. På størstedelen af universitetsuddannelserne bruges ordet ”praktik” til at henvise til et ”projektorienteret forløb”, som kan afvikles i samarbejde med en virksomhed og afsluttes med en opgave. Derfor bliver du heller ikke på samme måde, som en professionsbachelor, aflønnet under dit praktikophold.

I stedet for løn kan man som praktikant modtage en såkaldt ”erkendtlighed” som en del af et praktikforløb. En erkendtlighed ligger på maksimalt 3.000 kroner om måneden. Hos DM mener vi som udgangspunkt, at man ikke bør arbejde gratis. Derfor opfordrer vi alle, som overvejer mulighederne for at komme i praktik, til at afsøge mulighederne for at modtage en erkendtlighed.

Læs mere om erkendtligheder og krav om mindsteløn ved projektforløb i Danmark og udlandet