Fra tavle til chatbot: Ulrich Krühne gør undervisningen levende med digitale værktøjer

Ulrich Krühne har aldrig været bange for at gå forrest, når det gælder brugen af teknologi i undervisningen. Som professor og studieleder på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har han gennem flere år eksperimenteret med alt fra chatbots og digitale rollespil til videooptagelser og gamification.

Det har ikke blot gjort undervisningen mere fleksibel og tilgængelig for de studerende – det har også givet ham en plads blandt modtagerne af årets Undervisningspris.

”Jeg har flere roller her – jeg er både forsker, underviser og studieleder for de to diplomuddannelser kemi- og bioteknik og kemiteknik. Det er korte, praktiskorienterede uddannelser, hvor de studerende efter 3½ år kan gå ud og arbejde som ingeniører,” fortæller Ulrich Krühne. 

Han forsker og underviser i, hvordan væsker og gasser bevæger sig, og hvordan det påvirker kemiske reaktioner. Det handler om at kombinere strømningsmekanik med reaktionsteknik for at optimere processer – fra energiproduktion til grøn teknologi.
For Ulrich Krühne handler det ikke om at erstatte den klassiske undervisning, men om at supplere og styrke den. 

”Der er ikke én metode, der passer til alle. Nogle kurser er meget traditionelle med forelæsninger og gruppeøvelser, mens andre er mere digitale og selvstændighedsorienterede,” siger han.

Digitale værktøjer frigiver tid til nærvær

Under coronapandemien blev behovet for digitale løsninger akut. Da pilotanlægget, hvor de studerende før havde praktiske øvelser i at regulere trykket i en reaktor, lukkede, udviklede Ulrich Krühne og hans kolleger et rollespil, hvor de studerende skulle forberede og gennemføre en audit – en slags inspektion, som det foregår i industrien. 

”Det fungerede overraskende godt og blev faktisk så populært, at vi nu tilbyder både en teoretisk version med auditøvelsen og en praktisk version med øvelser i pilotanlægget,” fortæller han.

Ulrich Krühne forklarer, at arbejdet med pilotanlæg kræver stor præcision og ansvar, fordi selv små fejl i styringen af temperatur og tryk kan føre til alvorlige ulykker – i værste fald kan anlægget eksplodere. Hvis underviseren hele tiden kigger de studerende over skulderen og retter dem, lærer de ikke at tage ansvar for processen, og det kan føre til farlige situationer.

Siden har han været med til at udvikle en chatbot, der kan simulere interview med underviseren. Chatbotten bygger på en database af spørgsmål og svar fra tidligere undervisningsvideoer, og de studerende kan nu vælge mellem fysiske og digitale interview. 

”Der var delte meninger om det blandt kollegerne, men de studerende tog godt imod det, og resultaterne var på niveau med de traditionelle interview,” siger Ulrich Krühne.

Han optager også sine undervisningssessioner, så de studerende kan se dem igen, når de har brug for det. Det frigør tid til mere individuel feedback og nærvær i undervisningen. 

”Det kræver ekstra arbejde at udvikle de digitale værktøjer, men det betaler sig både for de studerende og for mig selv,” understreger han.

Undervisning med plads til fejl og forskellighed

Ulrich Krühne lægger vægt på at møde de studerende, hvor de er. Mange efterspørger videoer og digitale materialer, fordi de lærer bedst på den måde. 

”Det betyder ikke, at vi skal droppe bøgerne, men vi skal tilbyde flere forskellige læringsmuligheder,” siger han.

Han ser et stort potentiale i at bruge virtual reality og gamification, så de studerende kan øve sig i et sikkert miljø, hvor de kan begå fejl uden alvorlige konsekvenser. 

”Det er vigtigt, at vi som undervisere tør prøve nye ting og ikke er bange for at begå fejl – for det er også en vigtig del af læringen, både for os og for de studerende,” siger han.

På de mindre hold arbejder han intensivt sammen med de studerende i tre uger, hvor han både holder forelæsninger og hjælper med øvelser. Feedbacken er ofte, at det er hårdt, men lærerigt. 

Selvom Ulrich Krühne har været en pioner, har vejen ikke været uden udfordringer. Mange kolleger har været skeptiske over for de nye metoder, fordi det kræver ekstra tid og ressourcer at udvikle digitale løsninger. Mange holder derfor fast i de traditionelle metoder, fordi det er nemmest at genbruge sine slides år efter år, siger han.
Men han oplever, at det på sigt betaler sig at investere tid i nye metoder – både for de studerende og for underviseren selv. 

”Digitale værktøjer kan frigøre tid, så vi kan fokusere på det, der virkelig gør en forskel: at støtte og udfordre de studerende individuelt,” siger han.

Ifølge motivationen for Undervisningsprisen er det netop denne evne til at kombinere teknologisk nysgerrighed med pædagogisk indsigt, der gør Ulrich Krühne til et forbillede: ”Ulrich Krühne har med stor succes udviklet og implementeret innovative undervisningsformer, der styrker de studerendes læring og motivation,” lyder det fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Ulrich Krühne ser kun begyndelsen på de digitale muligheder. Han arbejder videre med at udvikle gamification og virtual reality i undervisningen og drømmer om endnu mere differentieret undervisning, hvor alle studerende kan lære på den måde, der passer dem bedst.

”Teknologien kommer ikke til at erstatte underviserne – tværtimod. Den kan frigøre tid, så vi kan fokusere på det, der virkelig gør en forskel. Det handler om at skabe et læringsrum, hvor der er plads til både nørder og nybegyndere,” siger Ulrich Krühne