Spring menu over
Dansk Magisterforening

Skræmmende møde med dansk læringskultur

Illustration til dansk læringskultur

 Illustration: Rasmus Buhl

Læring
Af Lasse Højsgaard
Del artikel:

Den danske undervisningskultur med dialog, gruppearbejder og fladt hierarki kan føles som en stor mundfuld, når man som forsker kommer udefra. Det har fået Aarhus Universitet til at eksperimentere med "pædagogisk onboarding".

For en udenlandsk forsker, der starter på et dansk universitet, er det sjældent det nye forskningsmiljø, der er den største udfordring. Langt mere angstprovokerende er mødet med de danske studerende og den særlige danske undervisningskultur.

Og det har der generelt været for lidt fokus på. Derfor har man på Centre for Educational Development (CED) på Aarhus Universitet (AU) udviklet et "pædagogisk onboardingforløb" for nye forskere, der kommer fra udlandet.

"Som en institutleder på Det Naturvidenskabelige Fakultet skrev til os på et tidspunkt: Vi har budt dem varmt velkommen på afdelingen, vist dem deres kontor og skrivebord, og så har vi ikke tænkt mere over det – det er jo for vildt."

Sådan fortæller Anders Hjortskov Larsen, der som pædagogisk konsulent på CED har arbejdet med onboardingforløbet. Her forsøger man at gå i kødet på de bekymringer, som de nye undervisere fra udlandet ofte går og holder for sig selv.

Man forstår ikke den danske måde at undervise på, man er måske ikke blevet introduceret til det, og det kan være svært at få hjælp

Anders Hjortskov Larsen, pædagogisk konsulent på Centre for Educational Development, Aarhus Universitet

"Når man kommer hertil for eksempel som postdoc, er man ofte godt integreret i sin forskning. Men i forhold til undervisningen kan man opleve, at man fejler totalt. Man forstår ikke den danske måde at undervise på, man er måske ikke blevet introduceret til det, og det kan være svært at få hjælp," fortæller han. 

Dialogkrav skaber nervøsitet

Undervisningsformer, som for danskere er fuldstændig naturlige, kan være stort set ukendte i andre lande. Det gælder for eksempel undervisning af hold i "klassestørrelse" og koncepter som student-centered learning og dialogisk undervisning.

"Hvis du er fra Spanien, er der en stor sandsynlighed for, at du ikke har prøvet andet end forelæsninger. Et andet eksempel er gruppearbejde og out of class-aktiviteter, som vi bruger meget i den danske undervisningskultur, og som de studerende kender fra gymnasiet. Den pakke er helt ny for mange undervisere, der kommer fra udlandet."

Og når man er vant til, at undervisningen primært består i kommunikation fra underviseren til de studerende, kan det godt skabe lidt nervøsitet, hvis man hele tiden skal være parat til at forholde sig til input fra salen.

"En postdoc har ofte lavet masser af oplæg til konferencer. Men at skulle stå i et rum med fladt gulv og interagere med studerende, som jo sågar kan finde på at kritisere en, kan godt være en mærkværdig ting. Og så henvender de sig gudhjælpemig med ens fornavn … der er en masse ting på spil," siger Anders Hjortskov Larsen.

Man skal ikke længere end til Tyskland, før det kan være almindeligt, at man er på efternavn med hinanden – i hvert fald når det er studerende, der henvender sig til en lærer.

"Så hvad sker der, når man får en e-mail fra en studerende, og teksten starter med: Hej Anders …? Kan det føles provokerende, fordi man bliver tiltalt på en anden måde, end man har forventet?" spørger Anders Hjortskov Larsen retorisk.

Og det kan det faktisk. En tysk deltager udtrykte specifikt, at det føles forkert at blive tiltalt med fornavn af studerende, når man møder dem første gang. Først når man lærer hinanden nærmere at kende, er det okay.

Studerende har evalueringsmagt

Den sproglige barriere er også en kilde til nervøsitet. På AU behøver man ikke at undervise på dansk, men mange udenlandske forskere, især dem uden for EU, oplever, at de er dårligere til at tale engelsk end de studerende, de underviser og gerne vil fremstå for som en autoritet.

"De ved og kan jo enormt meget, men de snakker måske med meget accent, eller hvad det nu kan være. Og det taler ind i de her hierarkiske dynamikker, ikke mindst når det er holdundervisning eller vejledningssituationer."

Endelig er underviserevalueringen noget, som mange udlændinge ikke er vant til, og særligt ikke at det faktisk tages alvorligt af ledelsen.

"Det, at de studerende har en vis demokratisk magt i undervisningsrummet, og at man kan risikere at få nogle røde flag, man skal forholde sig til, det overrasker nogle. På samme måde er det ikke altid almindeligt med en ekstern censor, når man skal eksaminere. Så pludselig kommer der en ukendt person, der skal påvirke, hvordan du giver karakterer. Det kan også være en uventet og lidt vild oplevelse," siger Anders Hjortskov Larsen.

Sen reaktion på internationalisering

Det er alle disse bekymringer og flere til, som man på AU nu forsøger at tage i opløbet med et pædagogisk onboardingforløb, som begyndte i 2023 og har været afholdt for foreløbig 75 internationale forskere på fire forskellige institutter. Forløbet består af et antal seancer på instituttet og ressourcer til selvstudier. 

Den grundlæggende øvelse er at få introduceret gruppen til den danske undervisningskultur – både de mere formelle koncepter omkring pædagogikken og alle de usagte ting, som danskere ikke tænker over, men som for mange udlændinge er helt anderledes.

"I første omgang samler vi dem i et rum med deres lokale leder, der indleder og snakker om forventningerne til undervisningen og sammenhængen mellem typer af undervisning. Og så arbejder vi meget med at få erfarne forskere med international baggrund til at fortælle om deres første undervisningsgange – altså en kollega, de kan spejle sig i."

Det element, som deltagerne er mest glade for, er en samtale med et panel af studerende, der fortæller om deres oplevelser og forventninger til undervisningen.

"Det boner altid ud som det vigtigste i vores workshops. Så kan vi stå med alle vores gode formater, men det at tale med rigtige studerende, før de kommer ind i løvens hule, det er enormt vigtigt for dem."

For to år siden fik Forskerforum opgjort, at 43 procent af alle forskere på danske universiteter har andet statsborgerskab end dansk. Og for adjunkter og postdocer er det langt over halvdelen. Med andre ord er internationaliseringen slået igennem med fuld kraft. Men reaktionen på det pædagogiske område har ladet vente på sig, mener Anders Hjortskov Larsen. 

"Vi er jo ofte gode til at hjælpe med det praktiske, og der er også nogle meget gennemarbejdede programmer for onboarding i forskningen. Men der er stadig hul i forhold til den pædagogiske dimension. Så der har vi fået en mulighed for at hjælpe med at komme lidt på forkant," siger han. 

Ny underviser i Danmark

Råd fra pædagogisk konsulent Anders Hjortskov Larsen omkring pædagogisk indføring for nye udenlandske forskere.

Hvad kan den nye forsker selv gøre?
"Jeg tror, man hjælper sig selv ved at være nysgerrig, i forhold til hvad det er for en undervisningskultur, man er på vej ind i. Det går hånd i hånd med, at man ofte selv skal være aktiv og opsøgende for at få undervisningsopgaver. Så det handler om at gå til den nærmeste leder og fortælle, at man gerne vil undervise, og så høre om, hvad det kræver."

Hvad skal man gøre som kollega?
"Nogle af de ord, vi hører fra nye udenlandske forskere, er usikkerhed og en følelse af isolation i forhold til undervisningsopgaverne. Så det kan man prøve at imødekomme som dansk kollega ved at spørge til det og have en snak om vedkommendes forventninger for eksempel til holdundervisning, eller hvordan den nye kollega selv forstår et koncept som studentercentreret læring."

Hvad skal man gøre som leder?
"Man skal samle dem i et rum og fortælle, hvilke forventninger der er, hvis man skal undervise, og få snakket om de ting, de er i tvivl om. Det er ikke sikkert, at alle skal undervise, men det at samle nye udlændinge er uanset hvad meget givende. De sidder på forskellige forskningsprojekter og bliver ikke tænkt som en samlet kohorte. Så det med at holde nogle møder og få en udveksling er absolut første skridt."