Liberal Alliance vil stoppe detailstyringen af universiteterne

Udflytningsaftalen bør rulles delvist tilbage, forskningsmidlerne skal i højere grad udmøntes som frie basismidler, og universiteterne skal kunne drives uden statslig styring – også af private aktører. Det er nogle af de vigtigste mærkesager for Sandra Skalvig, forsknings- og uddannelsesordfører for Liberal Alliance (LA). 

Partiet fremsatte i marts 2024 et beslutningsforslag, der pålagde regeringen at annullere udflytningen og nedskaleringen af studiepladser i de fire største byer, som et flertal havde besluttet med den såkaldte udflytningsaftale i 2021. 

Sandra Skalvig kalder aftalen storby-bashing og siger, at den blev vedtaget uden tilstrækkelig hensyntagen til faktorer som studiemiljø, adgang til kvalificeret personale, de unges præferencer for at studere i større byer og virksomhedernes behov for specialiseret arbejdskraft.

Sandra Skalvig peger på, at mange uddannelser uden for de store byer allerede har svært ved at tiltrække studerende, og at udflytningen kan føre til endnu større mangel på den arbejdskraft, som virksomhederne efterspørger. 

Det lykkedes som bekendt ikke at samle flertal for at droppe udflytningsplanen, og ved studenteroptaget i slutningen af juli kunne man begynde at se konsekvenserne af udflytningen og universitetsreformen fra 2023, der pålagde at reducere optaget med cirka 10 procent i perioden 2025 til 2029. Universiteterne melder nu om, at de må afvise et stigende antal kvalificerede ansøgere, og det mener Sandra Skalvig blandt andet skyldes udflytningsplanen, som hun siger reelt har virket som en ekstra dimensionering og ikke har skabt en mere geografisk balanceret fordeling af videregående uddannelser. 

"Det er superærgerligt, at man har valgt at tvangslukke uddannelser i de fire største byer. For det er jo dér, de unge vil være. Mange vælger hellere et sabbatår eller to frem for at læse i provinsen," siger hun.

Hun understreger, at Liberal Alliance ikke er modstander af at oprette nye udbud uden for de store byer, hvis de unge vil læse der, og der er virksomheder i området, der vil ansætte de færdige kandidater.

"Du får ikke stærke forskningsmiljøer, hvis udbuddene bliver for små. Det er ikke nok at ønske sig, at de unge flytter ud. De gør det ikke, medmindre der er kvalitet og et studiemiljø omkring uddannelserne. Og det får vi ikke ved at nedlægge uddannelser i Aarhus og København," tilføjer hun.

Skal ikke detailstyres fra Christiansborg

Udflytningsplanen er blot et af mange eksempler på en overdreven lyst til at detailstyre universiteterne på Christiansborg, mener Sandra Skalvig.

Et andet er forskningsreserven, som er blevet for stor og for politisk styret, siger hun.

I år fordelte politikerne 5,5 milliarder kroner, og traditionen tro var langt de fleste midler øremærkede og tematiserede til en lang række mere eller mindre specifikke formål, som politikerne gerne vil støtte. Som noget nyt blev 500 millioner kroner tildelt som frie midler til universiteterne, og det er den vej, man burde gå, lyder der fra ordføreren.

"Det er virkelig mange penge, politikere sidder og fordeler med kortsigtede dagsordener. Vi mener, at en langt større andel skal fordeles som basismidler, som universiteterne selv råder over," siger hun.

Hun er ikke imod, at der politisk kan være akutte indsatser, hvor der mangler viden, som eksempelvis antisemitisme i Danmark, som Liberal Alliance selv skaffede midler til at undersøge – men hun advarer mod for mange små og tematiserede puljer:

"Jo flere små puljer, jo mere administrativt spild. Vi drukner forskerne i ansøgningsarbejde og ender med at detailstyre forskningen i stedet for at give plads til at understøtte banebrydende forskning, da det er vanskeligt at forudsige, hvor den næste store opdagelse sker. Det ved forskerne jo i mange tilfælde bedre end vi politikere," siger hun.

Til gengæld er Liberal Alliance ikke umiddelbart indstillet på at bruge mere end den ene procent af bruttonationalproduktet på offentligt finansieret forskning, som det er målsætningen i EU. Hun afviser dog ikke kategorisk at bruge mere, hvis midlerne anvendes klogt og målrettet på områder, hvor vi i Danmark har en styrkeposition.

Vil ikke blande sig i prekære arbejdsvilkår

Ifølge Sandra Skalvig er kernen i Liberal Alliances politik at give universiteterne størst mulig autonomi, i tillid til at institutionerne bedst selv kan sikre høj kvalitet i forskning og uddannelse. Ifølge Liberal Alliance bør staten ikke ensrette styringsmodeller eller pålægge universiteterne detaljerede processer for ansættelser. I stedet bør man skabe rammer, hvor universiteterne kan udvikle sig frit og målrette deres profiler mod samfundets eller erhvervslivets behov. 

Hun vil derfor heller ikke blande sig i ting som de ansattes arbejdsvilkår og universiteternes styreform.

Der har ellers været stor fokus på det prekære arbejdsmarked for yngre forskere, hvor de må hoppe fra den ene tidsbegrænsede ansættelse til den næste, men Liberal Alliance har tillid til, at lederne på universiteterne er i stand til at ansætte de medarbejdere, de har brug for. For Sandra Skalvig handler det om at respektere ledelsesretten og det faglige skøn ude på institutionerne. 

"Universiteterne ved bedst, hvilke kompetencer de har brug for – og hvor længe. Om det er faste stillinger eller tidsbegrænsede projektstillinger, må være op til dem selv. Det skal ikke besluttes fra Christiansborg," siger Sandra Skalvig.

Også spørgsmålet om universitetsdemokrati og bestyrelsessammensætning falder ifølge Sandra Skalvig ind under frihedsdagsordenen, men hun er ikke tilhænger af at ændre loven igen, da man netop har indgået en politisk aftale, der sikrer både de ansatte og de studerende en plads i bestyrelserne.

Private universiteter skal have lige vilkår

Hun tilføjer, at hun på sigt gerne ser, at der kommer selvstændige private universiteter i Danmark, der frit kan indrette sig, som de vil.

I dag spænder lovgivningen ben for private universiteter, da uddannelser herfra ikke kan akkrediteres på samme vilkår som offentlige, og dermed kan dimittender ikke opnå officiel titel. 

"Hvis du opretter en ingeniøruddannelse på et privat universitet i Danmark i dag, kan dimittenderne ikke kalde sig ingeniør bagefter. Det giver i praksis de offentlige universiteter monopol," siger hun.

Liberal Alliance ønsker ændringer, der muliggør private universiteter uden offentlig finansiering, hvor studerende eventuelt betaler selv, men stadig kan modtage SU.

Sandra Skalvig forestiller sig, at fonde vil stå for en del af finansieringen, og at de private universiteter i høj grad vil fokusere på erhvervsrettede uddannelser med gode beskæftigelsesudsigter. Den frie konkurrence vil regulere uddannelsesudbuddet efter efterspørgsel, hvilket kan føre til øget relevans og kvalitet. Scholarships kan sikre adgang for dygtige studerende uanset økonomisk baggrund, så det sikres, at de private universiteter ikke kun bliver for de riges børn.

Vil have Chicago-principperne lovfæstet

En anden af partiets mærkesager er at få Chicago-principperne skrevet ind i dansk lovgivning for at styrke ytringsfriheden, forskningsfriheden og den frie debat på universiteterne. 
Det skal sikre, at universiteterne forbliver steder, hvor alle synspunkter – også kontroversielle eller upopulære – kan fremsættes og diskuteres frit.

"Universiteterne skal være steder, hvor man kan forske, debattere og mødes i uenighed. Når synsninger og sociale normer begynder at bestemme, hvad man må sige og undervise i, så har vi et problem," siger Sandra Skalvig.

Chicago-principperne blev formuleret i 2014 af University of Chicago som et svar på en række episoder i USA, hvor kontroversielle talere blev afvist eller aflyst på universiteter på grund af protester. Principperne fastslår blandt andet, at universiteter ikke skal beskytte studerende mod idéer og meninger, de finder stødende eller forkerte. At fri debat og meningsudveksling er en kerneværdi i akademiske miljøer, og at akademisk frihed er afgørende for forskningens og undervisningens kvalitet.

Liberal Alliance ser det som et værn mod det, partiet opfatter som en stigende tendens til selvcensur, politisering og intolerance over for anderledes synspunkter i akademiske miljøer.

Liberal Alliance og særligt den forhenværende forskningsordfører Henrik Dahl er blevet kritiseret for at være dobbeltmoralsk ved på den ene side at være fortaler for Chicago-princippernes beskyttelse af akademisk frihed og ytringsfrihed og på den anden side offentligt har kritiseret navngivne forskere og forskningsmiljøer især inden for humaniora og samfundsvidenskab for, hvad han har kaldt "aktivistisk forskning". Han har blandt andet udtalt, at visse forskningsmiljøer bedriver ideologisk snarere end videnskabeligt arbejde, og har i medier og Folketinget nævnt konkrete navne på forskere. Undersøgelser viser, at frygten for politisk kritik eller indblanding får en del forskere til at trække sig fra den offentlige debat. 

Sandra Skalvig bakker fuldt op om sin forgængers linje, da hun ikke kan se noget galt i at diskutere konkrete forskningsprojekter, så længe politikerne ikke blander sig i, hvilke projekter og forskere der skal tildeles forskningsmidler.

"Grundlæggende mener jeg, at forskning, der finansieres med offentlige midler, bør have en form for værdi for samfundet. Hvad den værdi præcis er, kan vi godt diskutere – og det bør vi også. Hvis man støder på et forskningsprojekt, hvor man undrer sig over, hvilken værdi det bidrager med, synes jeg ikke, det er forkert at rejse spørgsmålet og tage en debat om det. Det gør vi jo også på mange andre områder," slutter hun.