Forskning ved verdens ende

En daglig gåtur på en kilometer for at komme hen og rengøre dit teleskop for sne. Det lyder som en hyggelig lille adspredelse for en forsker. Men læg dertil, at spadsereturen af og til foregår i en temperatur på minus 70 grader. Så er det ikke altid, man glæder sig til at komme ud.

På Sydpolen – præcis på den geografiske sydpol – ligger en af de mest ekstreme arbejdspladser for forskere og for mennesker overhovedet. Det er den amerikanske Amundsen-Scott South Pole Station, som året rundt er befolket af mellem 40 og 150 forskere og teknisk personale. 

Bemandingen er størst under den antarktiske sommer, som varer fra oktober til februar. I de måneder skinner solen 24 timer i døgnet, og det er muligt at flyve mandskab og forsyninger ind via den større McMurdo Station, der ligger ved kysten. Men efter februar er flyvninger umuligt, og de næste otte måneder er de, der bliver tilbage, fuldstændig isolerede. 

En ansat beskriver opholdet på stationen som livet på et cruiseskib. Man er isoleret med en fast gruppe mennesker, som man i sagens natur skaber et socialt liv sammen med. Komforten kan dog ikke helt leve op til cruisesammenligningen. For eksempel gør begrænsningen af vand, at man som udgangspunkt kun har mulighed for at tage bad i to minutter to gange om ugen. Internettet er også begrænset til en halvsløj forbindelse nogle få timer om dagen. 

Til gengæld kan stationens beboere adsprede sig på andre måder, for eksempel er der idrætssal, sauna, musikrum, hobbyværksted og filmbibliotek. Og så har stationen også et hydroponisk væksthus, så man kan supplere maden med hjemmedyrkede grøntsager. 

Det ekstreme klima, som personalet lever under, er samtidig det, der gør stationen til et stort forskningsmæssigt aktiv. De lave temperaturer gør, at luften er knastør. Det, kombineret med en beliggenhed i 2.800 meters højde, skaber de optimale betingelser for at registrere den kosmiske baggrundsstråling af mikrobølger, som beskrives som "eftergløden" af Big Bang-hændelsen for 13 milliarder år siden. Derfor opsatte man i 2007 South Pole Telescope som en del af forskningsstationen. Teleskopet har en diameter på 10 meter og har løbende fået udvidet sin kapacitet med nye kameraer. De nyere målinger bliver omtalt som endnu mere præcise end dem, der kommer fra Planck-rumteleskopet, som svæver i verdensrummet.
Teleskopet og målingen af kosmisk baggrundsstråling er kun en af mange forskningsaktiviteter på stationen, der også omfatter glaciologi, geofysik, biologi, astronomi og meteorologi.