Etikken er ikke på plads

Forskning og militær har altid haft et indbyrdes kompliceret forhold. Særligt siden verdens førende fysikere udviklede atombomben i Manhattan-projektet under anden verdenskrig, har forskning i forsvarsteknologi været forbundet med store etiske overvejelser.

Den seneste tids sikkerhedspolitiske udvikling med et aggressivt Rusland og et isolationistisk USA har ændret manges forbehold over for forskningens medvirken til et militært forsvar. Og flere universitetsrektorer har meldt deres institutioner klar til kamp for gud, konge og fædreland. 

Men der er stadig masser af etiske overvejelser, når det gælder samspillet mellem forsvar og forskning på universitetet. Det mener Thomas Ploug, professor i etik og formand for Forskningsetisk Komité på Aalborg Universitet (AAU).

“Vi kigger ind i en fremtid, hvor det ikke bare handler om dual use – altså både civile og militære formål – men om forskning i våbenteknologier, der kan medføre død og ødelæggelse. Det rejser en masse spørgsmål. Har man lov? Har man lov til at lade være? Og hvad med hemmeligholdelsen, som jo er en forudsætning, men også et særligt problem, når der er tale om våben, fordi der kan opstå stærke samvittighedsspørgsmål. Og hvordan kan man sikre whistleblowermuligheder, hvis noget går over stregen?” siger Thomas Ploug.

Bag lukkede døre kan det gå galt

Han nævner også, at der kan være etiske problemer omkring selve forskningsprocessen, fordi den måske er farlig for de ansatte selv. Og endelig opstår spørgsmålet, om forskning i militærteknologi gør universitetet til et legitimt militært mål og bringer personalet i fare.

Svære etiske spørgsmål, som i første omgang kalder på et konkret svar i form af en politik på området. 

“Alle de spørgsmål er ikke nogle, der kan besvares af vores nuværende politik og regler. De kræver en særskilt politik, og den findes ikke på AAU og heller ikke på andre danske universiteter, så vidt jeg har kunnet konstatere,” siger Thomas Ploug.

I to år har det på AAU været reglen, at alle forskningsprojekter skal godkendes af Forskningsetisk Komité. Og som formand kan han allerede konstatere, at forsvar er blevet en større del af dagsordenen, og det forventer han vil øge.

Men det største problem vedrører måske ikke de projekter, Forskningsetisk Komité skal tage stilling til, men de projekter, de aldrig får at se. Visse projekter er nemlig hemmeligholdte i en grad, så de ikke kan blive forelagt komiteen. Og selv om Thomas Ploug godt forstår den militærstrategiske grund til det, mener han samtidig, at det er et etisk problem, man ikke kan komme uden om.

“Jeg synes, der skal være en form for etisk godkendelse også af den forskning. For alle, der kender historien, ved, at det er bag de lukkede døre, der kommer til at ske ting, der ikke bør ske. Et eksempel er Manhattan-projektet, hvor man endte med at foretage plutoniumeksperimenter på uvidende mennesker. Om det skal være forskningsetisk Komité, ved jeg ikke, men der bør være nogle eksterne øjne.”