Kein Geld mehr?

Penge løser ikke alle problemer. Men de hjælper meget.

Sådan konstaterer Lisbeth Verstraete-Hansen, leder af Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet (KU), omkring den bevilling på i alt 40 millioner kroner, som politikerne i slutningen af 2021 gav til indsatser, der skulle gøre tysk- og franskuddannelser på videregående uddannelser bedre og mere attraktive.

11 af de 40 millioner er blevet brugt på flere undervisningstimer på universiteterne. Og det har gjort en stor forskel.

“Vores evaluering viser, at de studerende er meget positive over for den ekstra sprogindsats. De føler sig mere trygge i forhold til at bruge sproget, og det giver dem samtidig bedre forudsætninger for at arbejde med vidensdelen af uddannelsen,” fortæller hun.

At læse tysk eller fransk på universitetet handler ikke blot om at lære at tale og forstå et sprog. Der er et stort pensum af tekster, som fylder en stor del af uddannelsen. Og derfor har ressourcerne ikke været til det omfang af sprogindlæring, som der reelt har været ønske om og behov for ■

“De studerende sagde selv, at de havde behov for både at blive bedre til at producere sproget – altså tale og skrive – og at læse og forstå det. De ville gerne havde det skemalagt, men de var også klar til at tage en del af ansvaret på sig selv igennem selvstudier,” fortæller Lisbeth Verstraete-Hansen.

Boost-fase giver godt afsæt

Konkret har man på instituttet indført en fireugers ‘boost-fase’ ved indgangen af studiet med rigtig meget sprogfærdighedstræning.

Ydermere er der løbende ekstra sprogfærdighedstræning, der relaterer sig til den øvrige undervisning – for eksempel kan undervisningen i litteratur blive suppleret af sprogundervisning, der arbejder fokuseret med indholdet i litteraturkurset.

Et andet tiltag, der er blevet mulighed for, er, at man niveauinddeler holdene i dele af undervisningen, sådan at man bliver grupperet med studerende på nogenlunde samme sprogniveau som en selv.

Endelig nævner Lisbeth Verstraete-Hansen også en ressourcebank til selvstudier, en mentorordning og forsøg med ny sprogteknologi til didaktisk understøttelse. 

“Det har ikke været sådan, at vi fandt den gyldne form på dag ét. Det har også været sådan lidt trial-and-error. Og underviserne har lært meget af hinanden på tværs af tysk og fransk. Så det har været et reelt udviklingsarbejde,” siger Lisbeth Verstraete-Hansen.

Selv om indsatsen ikke vender de dalende søgetal nu og her, tror hun på, at det vil give pote på den lange bane.

“Der vil komme dygtigere kandidater ud i den anden ende, for eksempel undervisere, som vil bringe nye perspektiver ind i undervisningen i de her sprog. Det er jo ikke bare sprogfærdigheden, men også måden og evnen til at arbejde bevidst med den, der bliver løftet.”

Vil have permanent løsning

Imidlertid er der opstået tvivl om, hvorvidt den ekstra sprogindsats kan fortsætte. Ifølge den politiske aftale er midlerne blevet afsat til en indsats over tre år fra og med 2022. Men i regeringens finanslovsforslag for 2025 er der ingen midler afsat. 

Og uden nye midler kan indsatsen ikke opretholdes.

“Vi kommer til at mangle ressourcer, for pengene er jo gået til at betale for de ekstra aktiviteter. Så den her kvalitetskurve risikerer kun at komme et par årgange til gode, inden den kommer til at dale igen,” siger Lisbeth Verstraete-Hansen.

Udsigten har fået humanioradekanerne på Aarhus Universitet og Københavns Universitet, henholdsvis Maja Horst og Kirsten Busch Nielsen, til at kræve, at politikerne vågner op til dåd.

“Det vil være ærgerligt at sætte det, der allerede er opnået, over styr. Skal vi for alvor løse sprogkrisen, kræver det en varig finansiering af ekstra undervisnings- og praksistimer på alle fremmedsprogsfag på universiteterne. Hvis det står til os, bør løsningen gøres permanent enten via et taxameterløft til sproguddannelserne eller som en selvstændig del af finansloven,” skriver de i en kronik i Altinget.