Kæmpe lønforskelle mellem forskere

En skvis mere end 2,1 million kroner. Så meget får Danmarks højestlønnede universitetsforsker sat ind på sin NemKonto årligt, når man medregner alle tillæg og pension.

Navnet er Bent Flyvbjerg, der blev hentet til IT-Universitetet (ITU) i København i 2021 fra en stilling som BT Professor og Chair i Major Programme Management ved University of Oxford.

Det var et såkaldt Villum Kann Rasmussen-professorat, der lokkede den verdenskendte forsker hjem til Danmark, og noget tyder på, at ITU strakte sig langt for at få fat i en forsker af Flyvbjergs kaliber.

Han tjener i hvert fald godt en million kroner mere årligt end nummer to på listen på ITU, Roman Klaus Beck, der får 1.073.047 kroner, og heller ikke rektor Per Mikael Bruun Brockhoff kan følge med. Han tjener 1.487.276 kroner årligt, altså cirka en halv million mindre end Bent Flyvbjerg.

Bent Flyvbjerg er en af verdens mest citerede forskere inden for Project og Program Management, herunder forskning i it-projekter, hvor han har dokumenteret, hvad han kalder ’The Iron Law of Megaprojects’. I 2023 blev hans bog ‘How Big Things Get Done’ nomineret til Financial Times’ Business Book of the Year.

I pressemeddelelsen i forbindelse med ansættelsen med overskriften

’Megaprojekternes mastermind rykker fra Oxford til ITU’ blev der ikke lagt skjul på, at det var bevillingen på 30 millioner kroner fra Villum Fonden, der har gjort det muligt at rekruttere den internationale topforsker.

Bent Flyvbjerg har ikke ønsket at tale med Forskerforum om sin løn, men i pressemeddelelsen kaldte han et Villum Kann Rasmussen-professorat det ypperste i hans verden.

Høj løn nødvendig inden for it

Ifølge Per Mikael Bruun Brockhoff, rektor på ITU, er ansættelsen af Bent Flyvbjerg et helt særligt tilfælde på ITU, da professoratet er sponsoreret af Villum Fonden som et Villum Kann Rasmussen-professorat.

Han var ikke selv en del af processen i forbindelse med rekrutteringen og ansættelsen, da det var før, han blev rektor, men han siger, at løn selvfølgelig spiller en rolle for forskere, som det gør for alle andre, når de vælger arbejdsplads.

“Der er en hård konkurrence på it-området, og jo højere en løn du kan tilbyde, jo nemmere er det at rekruttere internationale topforskere. Om det er en høj løn, Bent Flyvbjerg får, kan vi alle have vores egen personlige holdning til, men det er nødvendigt for at få en top-notch-forsker tilbage til Danmark,” siger han.

Per Mikael Bruun Brockhoff afviser, at det udelukkende handler om at publicere prestigefyldte tidsskrifter, blive hyppigt citeret og hente fondsmidler hjem, hvis man vil have en høj løn som videnskabeligt ansat.

Han henviser til, at ITU har detaljerede kompetenceprofiler, der beskriver forventningerne til de ansatte inden for både forskning og undervisning, og det er ikke sådan, at den ene del tæller mere end den anden.

“Det er en gammel traver, at kun forskning betyder noget. Sådan er det ikke længere, i hvert fald ikke på ITU,” siger han.

Til gengæld ærgrer det ham godt og grundigt, at der ikke er en eneste kvindelig professor blandt de ti højestlønnede på ITU. Men det skyldes ikke, at kvinderne tjener mindre end deres mandlige kolleger, men at ITU har været for dårlig til at rekruttere kvindelige professorer, og at ITU er et lille universitet. Der er blot 15 fastansatte professorer på ITU, og kun en er en kvinde.

Professorat er diamanten

Professor Thomas Bjørnholm, der er forskningsdirektør i Villum Fonden, bekræfter, at det er yderst sjældent, at fonden tildeler et Villum Kann Rasmussen-professorat, der har til formål at tiltrække exceptionelt gode forskere til danske universiteter ved at garantere forskerne varige og attraktive ansættelsesvilkår.

Første gang det skete, var i 2012, da den amerikanske kvanteforsker Charles Marcus skiftede fra Harvard University til Københavns Universitet (KU) med en ambition om at bringe Niels Bohr Institutet tilbage i den absolutte top inden for forskning i kvantemekanik.

Anden gang var i 2018, da Jens Kehlet Nørskov, der er en af verdens førende forskere inden for teoretisk katalyse, blev rekrutteret til Danmarks Tekniske Universitet (DTU) fra Stanford University i USA. Og tredje gang altså i 2021, da Bent Flyvbjerg skiftede til ITU.

“Det er over den øverste hylde for, hvem vi normalt kan få til Danmark. De er rekrutteret fra de bedste steder i verden som Oxford, Harvard og Stanford. Et Villum Kann Rasmussen-professorat er noget af det ypperste, man kan opnå inden for naturvidenskabelig og teknologisk forskning i Danmark. Grundideen er at give universiteterne øget rækkevidde for at tiltrække talent og topforskere, der kan være med til at styrke institutionerne og skabe forskning i verdensklasse. Du kan kalde det en Team Danmark-approach, som kendes fra sportens verden,” siger Thomas Bjørnholm og tilføjer, at bevillingen er inspireret af den angelsaksiske tradition for ‘endowed chair’.

Professoratet udbydes derfor heller ikke ved åbent opslag, men universiteterne har en stående invitation til at ringe, hvis de har en egnet kandidat.

“De prøver indimellem, men det er meget svært. Planeterne skal stå helt rigtigt,” siger han.

Til gengæld er det en bevilling med stor frihed, da de i Villum Fonden tror på, at forskerne selv bedst ved, hvad pengene skal bruges til.
Det gælder også i forhold til lønniveauet, hvor fonden overlader det til ledelsen på universitetet at vurdere, hvor langt den vil strække sig for at få forskeren til landet.

“I Danmark er det en høj løn, men vil vi være førende inden for et forskningsområde, er lønnen internationalt bestemt,” siger Thomas Bjørnholm.

Finansieret af Novo Nordisk Fonden

Søger man på andre af forskerne på listerne med de højestlønnede, som Forskerforum har fået aktindsigt i, tegner der sig et billede af, at der er en sammenhæng mellem evnen til at skaffe midler fra eksterne bevillingsgivere som fonde, virksomheder og forskningsråd, og hvor meget en forsker tjener.

Internt på Københavns Universitet er den belgiske fedmeforsker Ruth Loos nummer et, og hun er nummer to i Danmark med en årsløn på 2.096.054 kroner. Hun tjener altså mere end KU’s rektor, Henrik Caspar Wegener, der må ’nøjes’ med en årsløn på 1.985.398 kroner.

Heller ikke Ruth Loos har ønsket at snakke om sin løn, men ifølge en pressemeddelelse med overskriften ’Stor bevilling får topforsker til at slå rødder i Danmark’ var det et Laureate Research Grant fra Novo Nordisk Fonden på 50 millioner kroner over syv år, der fik hende til at flytte sin forskning fra Icahn School of Medicine at Mount Sinai i New York til Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research i København.

Det fremgår også, at hun er den 15. forsker, der har modtaget et Laureate Research Grant, der har til formål at tiltrække fremragende internationale forskere til Danmark. Siden 2012 har Novo Nordisk Fonden gennem programmet uddelt i alt 655 millioner kroner.

I en anden nyhed fra april 2023 meddeler Novo Nordisk Fonden, at Ruth Loos som den første har modtaget den nyetablerede Obesity Prize for Excellence, som European Association for the Study of Obesity (EASO) og Novo Nordisk Fonden står bag. Med prisen følger to millioner kroner, hvoraf 300.000 er en personlig hæderspris, som modtageren frit kan disponere over, mens resten af beløbet skal gå til forskning.

Højeste lønninger på KU, CBS og SDU

Listen afslører også store forskelle universiteterne imellem, således at de højestlønnede samler sig på KU og Copenhagen Business School (CBS) og i enkelte tilfælde på Syddansk Universitet (SDU), mens de højeste lønninger på Roskilde Universitet, Aalborg Universitet og DTU samt på ITU, hvis man altså lige ser bort fra Bent Flyvbjerg, ligger på et mere moderat niveau.

Nummer to og tre på KU er Serge Justin Belongie og Jesper Svejstrup, der tjener henholdsvis 1.988.886 kroner og 1.809.744 kroner årligt. Også i deres tilfælde er det eksterne bevillinger, der har gjort det muligt at hente dem til Danmark.

Serge Justin Belongie kom fra en stilling som professor i datalogi ved Cornell University i New York, hvor han samtidig var prodekan ved Cornell Tech, til et professorat i datalogi på KU, hvor han samtidig er direktør for Pionercentret for Kunstig Intelligens.

Centret er det første af flere pionercentre i Danmark, der er finansieret i samarbejde mellem Danmarks Grundforskningsfond og de private fonde Carlsbergfondet, Lundbeckfonden, Villum Fonden og Novo Nordisk Fonden. Der er afsat godt 350 millioner kroner over 13 år til centret, og heraf har Novo Nordisk Fonden bevilget 54 millioner.

Jesper Svejstrup forlod Danmark i 1993 for at blive postdoc på Stanford University i Californien, men efter 27 år i udlandet vendte han hjem til KU, da han fik et Novo Nordisk Foundation Laureate Research Grant på 50 millioner kroner, som det også er tilfældet med Ruth Loos.

Portugisisk Mærsk-professor på CBS

På Copenhagen Business School tjener professor i finansiering Lasse Heje Pedersen mest med en årsløn på 1.774.477 kroner. Han er en af de mest citerede forskere i verden inden for finansiering og økonomi og leder af grundforskningscentret Center for Big Data, der er støttet af Danmarks Grundforskningsfond med 59,4 millioner kroner.

Nummer to på CBS-listen, portugisiske José J. Patacas de Aragão Mata, var med en årsløn på 1.684.622 kroner Danmarks bedst betalte forsker i 2021, da Forskerforum første gang tog temperaturen på forskerlønningerne. Dengang fortalte han, at det ikke var lønnen, der havde bragt ham til CBS. Han tjente faktisk mere ved schweiziske HEC Lausanne og kunne få endnu mere i USA.

Det var udsigten til et såkaldt endowed professorship, der fik José J. Patacas de Aragão Mata til Danmark. CBS beskriver det selv som professorater, der er finansieret og støttet af virksomheder, private sponsorer eller fonde.

“Endowed professorships er blandt de højeste og mest prestigefyldte titler på enhver institution. Disse er etableret for at tiltrække og fastholde fremragende forskere, der har udmærket sig gennem forskellige forsknings- og uddannelsesaktiviteter og med et omfattende netværk i erhvervslivet,” skriver CBS.

Konkret var donationen til professoratet fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal på 40 millioner kroner.

DM: Undervisning er lige så vigtig

Mike Wenøe, forhandlingskonsulent i fagforeningen DM, der organiserer cirka 5.000 forskere og undervisere fortrinsvis på universiteterne, siger, at DM som fagforening ikke har problemer med forskere, der får en høj løn. Fokus er på det store flertal, der tjener for lidt.

Det generelle billede er, at det er vanskeligt, men ikke umuligt at få løntillæg, og så oplever DM også, at en del forskere, der har skaffet eksterne midler til deres forskningsprojekt, ’snyder’ sig selv for en lønstigning uden at vide det.

“De glemmer nemlig, når de lægger budgettet for projektet, at lave en fremskrivning, hvor der er lagt plads ind til, at de selv kan få eksempelvis et kvalifikationstillæg, og det er en skam,” siger Mike Wenøe.

Han tilføjer, at hvor mange eksterne midler en forsker er i stand til at skaffe, ikke ifølge lønpolitikken på KU er afgørende for, hvor meget en videnskabeligt ansat tjener.

“Jeg vil minde om, at alle principielt er lige stillet. Alle er underlagt den samme lønpolitik, uanset om de har 100 millioner kroner i eksterne midler. Man bedømmes i lige så høj grad på at være en dygtig underviser, eller om man bidrager til driften,” siger han.

Akademikere i staten tjener mindre

Akademikerne (AC), der er hovedorganisation for 26 faglige organisationer, der organiserer akademisk uddannede i Danmark, har gennemført en undersøgelse af, hvor meget akademikere ansat i den private sektor tjener sammenlignet med i den offentlige sektor.

Ifølge Martin Laurberg, cheføkonom i AC, har de ikke specifikt tal for videnskabeligt personale på universiteterne, der er statsansatte, men kigger man på faggrupper, der sandsynligvis kunne være ansat på et universitet, ligger deres løn 25 procent under, hvad de kunne tjene i en privat virksomhed, og han vurderer selv, at forskellen reelt er større.

Han tilføjer, at forskere generelt ikke tjener en høj løn, medmindre de er professorer og har eksterne midler.

“De forskningsområder, hvor det er internationalt, er de danske lønninger ikke konkurrencedygtige. Det drejer sig primært om sundhedsvidenskab, naturvidenskab og business. Det kan godt være, at en professor inden for business har en høj løn i forhold til andre i universitetsverdenen, men alternativet er måske et bankjob til væsentligt mere. Det er bestemt ikke mit indtryk, at universiteterne skalter og valter med pengene. I de tilfælde hvor de betaler ekstra, skyldes det, at det er nødvendigt for at tiltrække de bedste forskere,” siger Martin Laurberg.

Han tilføjer, at det generelt er sådan i den offentlige sektor, at lønstrukturen er sammenpresset, hvilket betyder, at personalegrupperne i bunden tjener mere end i den private sektor, mens de ansatte i toppen tjener mindre i det offentlige end i det private.

AC’s undersøgelse viser således, at akademikere ansat i staten i gennemsnit tjener 21 procent, svarende til omtrent 132.000 kroner, mindre årligt, end hvis de var privat ansat.