Hemmelighedskræmmeri om kandidatreform

Hvilke kandidatuddannelser skal kortes ned til et år? Hvilke skal gøres til erhvervskandidater? Hvilke områder skal dimensioneres? Det sidder en lille gruppe mennesker i disse måneder og finder ud af.

Men hvilke løsninger der diskuteres, hvilke argumenter og hvilket baggrundsmateriale de støtter sig til, ved man meget lidt om. Kandidatudvalget er nemlig blevet gjort til en “selvstændig forvaltningsmyndighed” – et forvaltningsmæssigt trick, der skaber en ekstra høj grad at lukkethed omkring processen.

Det betyder, at den mest vidtgående reform af universitetsuddannelserne i nyere tid skal tilrettelægges for lukkede døre.

Og det er både et praktisk og et demokratisk problem, mener Brian Arly Jacobsen, tillidsrepræsentant på Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet (KU), og formand for DM Universitet.

“Sådan en proces bør være åben og gennemskuelig. Det har jo stor samfundsmæssig interesse, hvordan universiteterne og uddannelserne for tusindvis af unge kommer til at se ud fremover. Og det er højst besynderligt, at de ansatte, der skal implementere reformen, ikke har indflydelse på beslutningerne,” siger han.

Ekspert: Demokratisk proces afkobles

At gøre et udvalg til en “selvstændig administrativ myndighed” er noget, man gør, når man vil begrænse åbenheden om arbejdet. Det fastslår Sten Bønsing, professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet (AAU).

“Formålet er, at man vil indkapsle en opgave. Normalt har en arbejdsgruppe det – i gåseøjne – problem, at der vil være mulighed for aktindsigt i de fleste af de dokumenter, man udveksler. Og for at løse det problem danner man en ad hoc-myndighed, hvor udvalget får samme juridiske status som en styrelse. Så man kan sende udkast, dialoger og overvejelser rundt mellem hinanden, uden at nogen kigger,” siger Sten Bønsing.

At være medlem af udvalget er nærmest at betragte som et embedsmandbijob. Og som embedsmand har man tavshedspligt.

“De skal begrænse kontakten med deres bagland. Det kan godt være, at de kan få hjælp af deres respektive administratorer, men det kan ikke være noget, man sender ud til høring i organisationen,” siger Sten Bønsing.

Han mener, at man i forhold til arbejdsprocessen kan pege på både fordele og ulemper ved at gøre udvalget til en selvstændig myndighed.

“Det er klart, at når arbejdet i udvalget bliver mere fortroligt, skal medlemmerne ikke være så bange for, hvad de siger til hinanden i drøftelserne. Til gengæld bliver den demokratiske proces blandt de ansatte, som institutionerne måtte have omkring reformen, mere afkoblet i forhold til arbejdsgruppen.”

Manøvrer i det skjulte

Jacob Torfing, professor i politik og institutioner ved Roskilde Universitet (RUC), vurderer, at lukketheden har til hensigt at give udvalgsmedlemmerne mulighed for at kunne handle tingene af med hinanden – også de aftaler, der ikke er populære i baglandet.

“Jeg tror, forventningen er, at det bliver nogle hårde forhandlinger, og at der skal indgås nogle kompromiser. Men kompromiser er bare sværere at nå, når man har offentligheden med på slæb. Hvis det kommer frem, at en rektor har solgt nogle af sine egne uddannelser, så giver det smæk, når vedkommende vender hjem til universitetet. Det er et klassisk dilemma mellem den demokratiske gennemsigtighed og de manøvremuligheder, der er, når der ikke er transparens,” siger han.

Problemet ved lukketheden er, at den yderligere svækker accepten fra de universitetsansatte, der i praksis skal føre reformen ud i livet.

“Der er et legitimitetshensyn. Optimalt set skal alle undervisere acceptere og støtte op om de her beslutninger. Men det kan være svært, hvis man tænker: Det her er bare en rævekage. Mange har nok håbet på en rationel proces med saglige argumenter. Men den tro er nok ved at blive afløst af en forventning om, at det bare bliver et spørgsmål om, hvem der kan true hvem til hvad,” siger Jacob Torfing.

Olav W. Bertelsen, lektor og fælles-TR på Det Naturvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet (AU), kan ud fra et praktisk perspektiv godt forstå beslutningen.

“Det er problematisk set fra et demokratisk perspektiv. Men jeg kan ikke se for mig, hvordan vi, i en åben og demokratiskagtig proces, ville kunne udvælge, hvem af os der skal halshugges. En lukket proces, hvor det er rektorerne, der, med deres kendskab til uddannelsernes særkender, fordeler ulykkerne, er den eneste reelle mulighed. Men det kræver selvfølgelig, at rektorerne er opsøgende og lytter til folket.”

“Det koster på fagligheden”

Der har ikke været nogen officielle udmeldinger om, at udvalget skulle være en selvstændig myndighed. Men i november nævnte AAU-rektor

Per Michael Johansen det i en melding til de ansatte:

“Vi vil gerne være så åbne om arbejdet, som vi kan, fordi vi ved, at det får stor betydning for mange. Men fordi udvalget er en selvstændig forvaltningsmyndighed, er det meget generelt, det vi kan dele,” lød det fra rektoren.

Kandidatudvalget består af de otte universitetsrektorer, to repræsentanter fra Danske Studerendes Fællesråd (DSF), departementschefen i Uddannelses- og Forskningsministeriet, som er formand, og yderligere tre ministerielle embedsmænd.

DSF-forperson Esben Bjørn Salmonsen ærgrer sig over, at han ikke kan dele og diskutere udvalgets arbejde med sin organisation.

“Det udfordrer, hvordan vi kan inddrage vores bagland og få gode nok input til, hvordan vi kan lave uddannelser, der stadig er attraktive, selv om de bliver kortere,” siger han.

Konsekvensen bliver, at arbejdsprocessen og løsningsforslagene bliver mindre kvalificerede, mener han.

“Det koster på fagligheden nogle steder, at vi ikke har den offentlige dialog. Jeg forstår godt argumenterne for, at man har gjort Kandidatudvalget til en selvstændig forvaltningsenhed, men vi havde gerne set, at der var mere åbenhed.”

Var lukkethed valg eller diktat?

Kandidatudvalgets formand, departementschef Hanne Meldgaard, er dog ikke enig i, at lukketheden omkring arbejdet hæmmer kvaliteten.

“Jeg genkender ikke billedet af, at den almindelige måde, som vi i udvalget har valgt at organisere os på, grundlæggende skulle udfordre de beslutninger, der skal træffes undervejs i udvalgsarbejdet. Samtidig får vi løbende input fra både et referencepanel og et kandidatpartnerskab, ligesom der senere på året vil være en offentlig høring om udvalgets arbejde, hvor vi kan få endnu flere input bredt fra universitetsverdenen,” siger hun i et skriftligt svar til Forskerforum.

Men hvem har egentlig besluttet, at Kandidatudvalget skal være en selvstændig forvaltningsmyndighed? Det er der lidt forskellige udlægninger af. Ifølge Kandidatudvalgets sekretariat er det udvalget selv, der besluttede det:

“Det er Kandidatudvalget selv, der har besluttet udvalgets organisering og arbejdsform, og det er almindelig praksis, at udvalg og kommissioner nedsættes som selvstændige forvaltningsmyndigheder. På Uddannelses- og Forskningsministeriets område gælder det inden for de seneste år eksempelvis Robusthedskommissionen og Reformkommissionen,” lyder det i et svar fra sekretariatet.

Esben Bjørn Salmonsen oplevede imidlertid ikke, at udvalget fik mulighed for at tage stilling til dette.

“Vi fik til første møde lagt et dokument foran os udarbejdet af ministeriet/Kandidatudvalgets sekretariat, som orienterede om arbejdets organisering. Særligt at vi var en selvstændig forvaltningsmyndighed, så der ikke kunne søges aktindsigt i udvalgets dokumenter,” fortæller han.

Opfordrer til drøftelser

RUC-rektor Hanne Leth Andersen kalder det “komplicerende”, at hun ikke kan drøfte udvalgets arbejde åbent. Men hun mener dog, at der godt kan ske et forberedende arbejde i de faglige miljøer, som på sigt vil kunne bidrage til Kandidatudvalgets beslutninger.

“Der står jo mange ting i kommissoriet for Kandidatudvalget, som vi godt kan snakke åbent om. Jeg orienterer løbende vores akademiske råd, men jeg kan ikke tale om detaljer. Men jeg opfordrer på RUC til, at man diskuterer de mulige uddannelsesmodeller og deres konsekvenser. Det kan være i studienævn eller i uddannelsesudvalg på institutterne. Og vores prodekaner for uddannelse kan så samle det op her og formidle det videre til mig,” fortæller hun.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Der foregår dog ikke nogen centralt tilrettelagt proces omkring indsamling af input, argumenter og forslag fra VIP-siden.

“Så systematisk er det ikke endnu. Og det er også tidligt i processen,” siger Hanne Leth Andersen.

Formanden for rektorerne, AU-rektor Brian Bech Nielsen, vurderer også, at man godt kan samle input fra medarbejderne uden at bryde reglerne.

“Det er et vilkår, vi håndterer. Inddragelse sker på et relevant niveau og med respekt for Kandidatudvalgets fortrolighed,” lyder det fra Brian Bech Nielsen.

“Os, der skal gøre det praktiske arbejde”

På KU har Brian Arly Jacobsen dog til gode at opleve, at VIP-siden får mulighed for at påvirke processen med deres viden og vurderinger.

“Vi er ikke blevet involveret i det her arbejde på nogen som helst måde. Og jeg synes, det er et problem, når det i sidste ende bliver os, der skal gøre det praktiske arbejde med at ændre studieordninger og fag.”

Han tror, lukketheden omkring Kandidatudvalget skyldes, at det er en gennemgående upopulær beslutning, der skal føres ud i livet, og at man fra ministeriets side gerne vil have processen overstået hurtigt og uden en forstyrrende offentlig debat.

“Et eksempel som Reformkommissionen – det kan måske give meget god mening, at de har fred og ro til at forberede deres rapporter med forslag omkring velfærdssamfundet. Men det er også noget lidt andet, end vi har med at gøre her, hvor der er tale om implementering af en lov, der er vedtaget. Men omvendt kan man jo spørge: Er den her lukkethed fremtiden for processerne omkring lovgivning, der skal udmøntes?”

Brian Arly Jacobsen glæder sig dog over, at departementschefen har stillet en offentlig høring i udsigt.

“Det synes jeg er fint at gøre, når nu processen ellers er lukket. Men det løser jo ikke det grundlæggende problem med den lukkede proces.”

Kandidatudvalgets drøftelser skal udmunde i en afrapportering til uddannelses- og forskningsministeren inden udgangen af oktober 2024, og den vil blive fremlagt for partierne bag det politiske forlig. Udvalget har en række forhold, de skal tage stilling til. Ud over et nyt kandidatlandskab med etårige kandidater og erhvervskandidater er det blandt andet også et kvalitetsløft af kandidatuddannelserne og en dimensionering af optaget på tværs af sektoren.