DM: Hyppige reformer og usikre arbejdsvilkår skaber stress

En ny medlemsanalyse gennemført af DM viser, at stressniveauet er højere blandt forskere sammenlignet med det gennemsnitlige niveau i andre brancher.

Årsagerne skal findes i de usikre bevillinger, kringlede karriereveje og konstante forandringer, som universiteterne og andre forskningsinstitutioner har været udsat for de sidste cirka 20 år, hvor der har været 29 politiske reformer i sektoren.

Det mener Camilla Gregersen, forperson i DM:

“Det kommer desværre ikke som den store overraskelse, at der er udfordringer med arbejdsmiljøet, for forskerne arbejder i et system, som i de seneste år har været udsat for et utal af reformer. De konstante ændringer stresser systemet og dem, der arbejder i det. Vi har i DM i mange år arbejdet for at skabe gode karriereveje for forskerne og sikre nogle rammebetingelser, som giver dem plads og ro til det, deres arbejde drejer sig om: At skabe viden, der udvikler vores samfund”, siger hun.

For mange midlertidigt ansatte

Camilla Gregersen peger på, at over halvdelen af midlerne til forskning i dag er konkurrenceudsatte midler, blandt andet fra private fonde, hvilket medvirker til at skabe stress, fordi forskerne hele tiden må bruge uforholdsmæssig meget tid på fundraising i stedet for at holde blikket i mikroskopet eller arkivet.

Samtidig er kampen om de faste stillinger hård, og de unge forskere bliver oftest nødt til at hoppe fra isflage til isflage og tage midlertidige stillinger for at holde karrieren i gang.

“I DM arbejder vi for at skabe stabile vilkår for forskningsmiljøerne, så der ikke er så stor usikkerhed for den enkelte. Der er et voldsomt pres i forhold til hele tiden at skaffe midler til næste forskningsprojekt frem for at bruge tid på at forske”, siger Camilla Gregersen.

Hun tilføjer, at DM lykkedes ved overenskomstforhandlingerne at sikre de midlertidigt ansatte en forlængelse af ansættelsesperioden, så de nu får løn under barslen, selv hvis lønnen ellers udløb under orloven:

“Det er en nyskabelse på arbejdsmarkedet, som kan give mindre stress for unge forskere i den fødedygtige alder”.

Konstante reformer stresser

Desuden er universitetsområdet præget af, at der har været et utal af reformer. De konstante ændringer stresser uddannelsessystemet og de mennesker, der arbejder og studerer i det.

Samlet giver det ingredienserne til en cocktail, der viser sig at give gedigne tømmermænd i form af trivselsproblemer hos forskerne og ifølge forskerne selv en dårligere kvalitet af deres arbejde.

“Det kan vi simpelthen ikke være bekendt. Hverken over for forskerne, der skal finde løsninger på vores samfunds fremtidige udfordringer, eller over for samfundet, som går glip af resultater. Forskerne skal have ro til at levere forskning i verdensklasse, og det kan de kun gøre med mere tryghed og stabile uddannelses- og forskningsmidler. Det kæmper vi for på landsplan, samtidig med at DM-tillidsrepræsentanterne er der for medlemmerne lokalt”, siger Camilla Gregersen.