Universiteter ramt af den perfekte storm

Triste meldinger om underskud og nedskæringer på universiteterne har stået i kø dette forår. 1. marts blev 75 medarbejdere fyret på DTU i tilgift til 64 aftaler om frivillige fratrædelser. Så kunne AU melde om sparekrav på tre fakulteter på mere end 100 millioner kroner og varsling om massefyring. Kort efter meldte SDU sig på banen med et underskud, der kræver besparelser på 95 millioner kroner i næste års budget. Og nu fortæller både AAU, RUC og ITU også om underskud, sparekrav og fyringer.

Der har været adskillige negative varsler i løbet af året, men at sparekravene bliver så voldsomme, kommer alligevel bag på mange.

“Folk er virkelig ulykkelige. Vi har næsten lige været igennem en sparerunde, så folk gik og troede, at nu var økonomien endelig blevet bæredygtig. Og nu skal vi så spare et beløb, der er mere end dobbelt så stort som sidst. Sådan en omgang gør noget ved en organisation, og der går lang tid, før der bliver nogenlunde ro igen”, fortæller Caroline Schaffalitzky, fælles-TR på Det Humanistiske Fakultet på SDU, hvor besparelserne til næste år skal være 11 millioner kroner, hvilket gradvist skal øges til 28 millioner kroner på 2026-budgettet.

Optagsfald, krig og politisk pres

Forklaringerne på den grelle tilstand er mange og varierer fra sted til sted. DTU fik efter en voldgiftssag store udgifter til oprydning på øen Lindholm. Dertil kom en stor udgift på grund af høje energipriser. På AU har man oplevet store tab på grund af de dårlige finansielle markeder, og dimensioneringerne har kradset, og dertil kommer en negativ “studenteradfærd”, hvor studerende tilmelder sig uddannelser, men aldrig møder op. Og så er der naturligvis de dårlige optagstal i 2022, som især har ramt på SDU, AAU og RUC.

“Der er lidt perfekt storm over det – en masse ting, der falder sammen”, lyder det opsummerende fra Peter Lauritzen, universitetsdirektør på RUC og formand for Danske Universiteters universitetsdirektørudvalg.

Han nævner tre overordnede grunde til, at mange universiteter i øjeblikket oplever dårlig økonomi.

“Vi er på vej ind i nogle små ungdomsårgange, og for flere har det faldende optag været en udfordring. Det gælder blandt andet her på RUC, på SDU og på AAU. De dårlige optag bliver så forstærket af det politiske pres om, at universiteternes økonomi generelt skal fylde mindre. Det handler om ledighedsdimensioneringen, udflytningsaftalen og nu ønsket om 1-årige kandidatuddannelser. Det truer det fremtidige indtægtsgrundlag. Og oven i det kom så de stigende energipriser og svigtende kurser på finansmarkederne. Så det er den perfekte storm – en blanding af variable, der har ramt i forskelligt omfang”.

Små årgange forude

Desværre ser det ikke ud til at være en forbigående problematik. De ungdomsårgange, der søger på universitetet de kommende år, bliver ikke større – tværtimod.

“Hvis man ser på årgangen af 21-årige, så var der i 2020 næsten 77.000. I 2022 var det faldet til 74.000. Og ser man videre ud i tiden, vil antallet af 21-årige i 2024 være 69.000. Altså et yderligere fald på 5.000”, siger Peter Lauritzen.

Det peger jo på et fortsat fald i optaget. Men så enkelt er regnestykket ikke. I øjeblikket kæmper alle, der forsøger at forudse optaget, med den joker, der hedder corona. Det står stadig ikke klart, hvor meget af det dårlige 2022-optag der skyldes efterdønninger af de store optag, som coronaen forårsagede årene før, og dermed heller ikke om optaget vil rette sig igen i år.

15. marts var sidste frist for kvote 2-ansøgninger, og her oplevede universiteterne – og særligt RUC – en stor fremgang fra sidste år. Det plejer at være en god prognose for kvote 1-optaget.

“RUC har faktisk haft en stigning på 30 procent af kvote 2-ansøgere. Og hvis det går, som det plejer, vi vil til sommer få flere ansøgere, selv om årgangene er mindre. Men hvorfor? Det kan være et skvulp fra coronaen – at nogle af dem, der sidste år holdt et ekstra sabbatår, nu søger ind. Men det kan også være, at regeringens planer om en kandidatreform får flere til at søge ind nu, hvor man kan være sikker på en 2-årig kandidat. Det har vi hørt nogle fortælle”.

Roskilde Universitet 

På RUC havde man forventet et underskud i 2022, men det er gået endnu værre end frygtet. Regnskabet viser et samlet underskud på 64 millioner kroner, og det er næsten 30 millioner mere end det budgetterede underskud, som var 34 millioner.
Bestyrelsen har godkendt implementeringen af besparelser på 30 millioner årligt fra 2024, hvoraf de 18 millioner skal spares på løn. Det svarer til, at cirka 31 fuldtidsstillinger skal nedlægges fordelt på fire institutter og RUC´s administration.
Det er ikke mindst et meget dårligt optag i 2022, der har væltet budgettet på RUC.

Aalborg Universitet

Institut for Byggeri, By og Miljø (BUILD) og Institut for Materialer og Produktion er kommet i økonomiske problemer på grund af stigende udgifter og faldende indtægter. Spareøvelsen vil kræve en reduktion af lønbudgettet på 17 millioner kroner på BUILD og 6 millioner kroner på Materialer og Produktion. Dette falder sammen med besparelser blandt TAP-personale på Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, og derfor har AAU varslet en massefyring til Det Regionale Arbejdsmarkedsråd.
I april har der været tilbud om at indgå aftaler om frivillige fratrædelser og seniorordninger.

Aarhus Universitet

Tre ud af fem fakulteter er så ramte af dårlig økonomi, at de er nødt til at finde budgetbesparelser for over 100 millioner kroner samlet. Det drejer sig om Natural Sciences, der skal spare 37 millioner på institutterne Biologi, Geoscience, Molekylærbiologi og Genetik samt Fysik og Astronomi. Fakultetet har varslet en massefyring til Det Regionale Arbejdsmarkedsråd. På Business and Social Sciences drejer det sig om 20-22 millioner, der skal findes på årets budget. Det er først og fremmest Institut for Økonomi og Institut for Forretningsudvikling og Teknologi i Herning, der er ramt af sparekrav.
De største sparekrav findes på Arts, der ser frem mod et budget, der i 2026 vil mangle 60 millioner. Herunder skal besparelser på i alt 48 millioner ske gennem lønreduktioner. En del af besparelserne er dog allerede fundet på DPU, der i efteråret var igennem en sparerunde, hvor otte medarbejdere blev fyret.

Danmarks Tekniske Universitet

1. marts blev 75 medarbejdere på DTU sagt op. Den ufrivillige afgang kom i tillæg til 64 frivillige fratrædelser, der var blevet aftalt inden. Det var et kæmpe underskud i 2022 på 390 millioner kroner, der medførte den voldsomme personalereducering. Underskuddet skyldtes især en stor ekstraregning for oprydning på øen Lindholm, som DTU blev dømt i en voldgiftsret til at betale, og de høje energipriser, der har ramt universitetet særdeles hårdt.

IT-Universitetet 

På Institut for Digitalt Design er fem medarbejdere blevet fyringsvarslet. Behovet for nedskæringer skyldes, dels at der tidligere er blevet overført studiepladser til opstart af en ny uddannelse på et andet institut, dels at instituttet har været underlagt dimensionering, og at Covid-pandemien medførte et stort frafald blandt de studerende. Oprindelig skulle der have været fyret 11, men det lykkedes at spare penge på andre måder. Der har ikke været tilbudt frivillige fratrædelser i løbet af sparerunden.

Syddansk Universitet

Den 23. marts meddelte SDU sine medarbejdere, at universitetet er nødt til at spare 95 millioner kroner på budgettet næste år. Det er forskelligt, hvor meget hovedområderne bliver ramt af de faldende indtægter, og derfor vil besparelsen også blive fordelt forskelligt mellem hovedområderne. Ifølge et baggrundsnotat, Forskerforum har set, vil det årlige tilpasningsbehov på fakulteterne være fordelt med 30 millioner på SUND, 16 millioner på NAT, 14 millioner på SAMF, 11 millioner på HUM, 8 millioner på TEK og 16 millioner i fællesadministrationen.
I løbet af april har medarbejderne haft mulighed for at indgå aftaler om frivillige fratrædelser, og herefter vil ledelsen melde behovet for nedskæringer – herunder fyringer – ud.