Sag om parasitter i svin sår tvivl om kontrollen med forskningsdata på KU

Nogle af de mest grundlæggende videnskabelige principper er på spil på Københavns Universitet (KU) i forbindelse med et erhvervs-ph.d.-projekt, der skulle undersøge udbredelsen af parasitter i svinekød, som kan forårsage ufrivillig abort og misdannelser, og som kædes sammen med øget forekomst af depression, angst og skizofreni.

Interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer (L&F), der varetager landbrugets interesser, har alle rettigheder til data fra projektet og kan dermed bestemme, hvem der kan få adgang til tallene, og hvordan og hvor længe materialet skal opbevares. Det til trods for at den ph.d.-studerende var indskrevet og blev vejledt på KU, samt at ph.d.-afhandlingen og den videnskabelige artikel blev udgivet i universitetets navn.

L&F vil kunne hindre andre forskere i at kontrollere resultaterne om udbredelsen af den farlige parasit, og det undergraver det bærende princip i moderne videnskab, at det skal være muligt for andre forskere at gå resultaterne efter i sømmene. Det mener Maria Vang Johansen, forhenværende professor i parasitære zoonoser på KU, og Heine Andersen, professor emeritus på KU og forfatter til bogen “Forskningsfrihed” og medforfatter til “Forskningsfrihed – Hvad med juraen?”.

“Det er katastrofalt for KU’s troværdighed, fordi det strider mod grundprincipperne i forskning, som gælder overalt i den frie demokratiske del af verden. Resultater skal kunne reproduceres. Ellers er det ikke forskning”, siger Maria Vang Johansen.

Hun har forgæves forsøgt at få data udleveret, og det samme har Forskerforum, som samtidig fik et pænt nej tak fra L&F til tilbuddet om at give sin udlægning af sagen.

Heine Andersen bakker op om kritikken og siger, at KU åbenbart er parat til at tilsidesætte helt centrale principper om ansvarlig forskningspraksis af hensyn til magtfulde erhvervsinteresser og økonomi.

Han påpeger, at det i det danske kodeks for integritet i forskning, s. 9, klart fremgår, at data skal opbevares således, at det er muligt at kontrollere og rekonstruere resultaterne, og desuden at: “Forskerne er ansvarlige for at opbevare deres primære materialer og data”.

Strid om indsamling af prøver

Striden om ph.d.-projektet har spor tilbage til 2015, hvor EU opfordrede medlemslandene til at undersøge forekomsten af parasitten T. gondii i dyr og mennesker.

Maria Vang Johansen, som KU beskrev som en af verdens førende parasitologer, da man ansatte hende, opdagede til sin store overraskelse, at der stort set ikke var foretaget undersøgelser af problemets omfang i svin og andre husdyr i Danmark, så hun gennemførte et mindre pilotprojekt.

Maria Vang Johansen

L&F støttede, at det blev fulgt op med en større undersøgelse, og i 2018 bevilgede Innovationsfonden midler til et erhvervs-ph.d.-projekt, hvor Maria Vang Johansen blev udpeget som hovedvejleder. Kort inde i projektet slog samarbejdet dog revner, da L&F’s repræsentant meddelte, at L&F allerede havde indsamlet prøverne og var begyndt at analysere data, selvom det var i strid med samarbejdsaftalen, hvor det fremgik, at det var ph.d.ens opgave.

L&F ændrede også på antallet af prøver og på resultaterne undervejs, så 150 undersøgte slagtesvin pludselig blev til 159, og antallet af positive prøver blev reduceret fra 6 til 3. Det betød blandt andet, at forekomsten af toxoplasmose blev ændret fra 4 % til 2 %. Da Maria Vang Johansen som hovedvejleder nægtede at acceptere, at prøverne fra L&F indgik som en del af ph.d.-projektet, endte hun med at måtte trække sig.

Birgit Nørrung, institutleder ved Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab (IVH) på KU, udtalte i en artikel i Forskerforum, at hun betragtede sagen som en trist personkonflikt, der bundede i dårligt samarbejde.

L&F har data

Praksisudvalget, som behandler sager om god videnskabelig praksis på KU, har to gange konkluderet, at der ikke har været tale om tvivlsom forskningspraksis, men ifølge Maria Vang Johansen og Heine Andersen har udvalget ikke taget stilling til det altafgørende spørgsmål om, hvorvidt det er tvivlsom forskningspraksis, at en interesseorganisation som L&F har brudt den aftalte plan for et forskningsprojekt og overtaget ejerskabet og kontrollen med data fra projektet, som KU har blåstemplet.

De har derfor klaget til Praksisudvalget i to omgange, første gang en klage fra Maria Vang Johansen og senest fra Heine Andersen i et sidste forsøg på at få spørgsmålet afklaret. Her gjaldt klagen, at den ph.d.-studerende ikke har sikret retten og adgangen til data, men svaret har ikke skabt klarhed, snarere tværtimod.

Institutleder Birgit Nørrung bekræfter i sit høringssvar til Praksisudvalget, at Landbrug & Fødevarer opbevarer det pågældende rå datasæt, men at det kan stilles til rådighed for IVH og KU’s praksisudvalg med henblik på drøftelse af protokol, databehandling og konklusion i relation til den publikation, som er udarbejdet på baggrund af datasættet.

Hun skriver også, at “for fremtiden vil det nok være hensigtsmæssigt, at kravene til datatilgængelighed i denne type samarbejder specificeres, og at aftaler omkring datadeling og dataopbevaring inkorporeres i standardaftalerne omkring disse”.

Frikender ph.d.-studerende

Praksisudvalget skriver i svaret til Heine Andersen, at man har besluttet at afvise at behandle anmeldelsen, fordi der ikke kan rejses en kritik mod forskeren (den ph.d.-studerende).

Udvalgets formand professor, dr.jur. Mads Bryde Andersen, henviser til, at datasættet er ejet af L&F, og at ledelsen på instituttet hverken i erhvervs-ph.d.-aftalen eller i andre aftaledokumenter har indgået aftale med L&F om, at SUND (eller andre) havde ret til at råde over datasættet til fx bevaringsformål efter endt uddannelsesforløb.

“Praksisudvalget må på den baggrund lægge til grund, at den manglende rådighed over datasættet i givet fald ikke kan lægges indklagede (den ph.d.-studerende, red.) til last, og at hun derfor ikke kan siges at have udvist tvivlsom forskningspraksis”, skriver udvalgsformanden og fortsætter:

“Praksisudvalget bemærker, at KU med virkning fra januar 2022 har vedtaget en “Politik for forskningsdatamanagement”. Af politikken fremgår bl.a., at det påhviler ledelsen (og ikke den videnskabelige medarbejder) at sikre forskningsrettigheder i eksterne samarbejder”.

Praksisudvalg modsiger sig selv

Heine Andersen kalder det kryptisk og selvmodsigende, at udvalget på den ene side har “afvist at behandle anmeldelsen”, men ikke desto mindre alligevel har truffet afgørelse om, at den indklagede ikke “kan siges at have udvist tvivlsom forskningspraksis”.

“Det er fuldstændig uholdbart og udtryk for ansvarsforflygtigelse, at Praksisudvalget ikke vil afklare, at forskerne har ansvaret for data, da det åbner en ladeport for utroværdig forskning. Bliver afgørelsen stående, så den danner præcedens, betyder det, at forskere på Københavns Universitet med støtte fra ledelse og Praksisudvalget uden videre vil kunne ignorere principper for god videnskabelig praksis, hvis det af en eller anden grund er opportunt for at imødekomme eksterne interesser”, siger Heine Andersen.

Han mener, at der har tegnet sig et klart mønster gennem de senere år af, at forskningen i stigende grad er blevet afhængig af støtte fra magtfulde eksterne aktører.

“Det er skræmmende, at universitetet er villigt til at gå så langt for at få lukket sagen. Der kan næsten ikke være andre grunde, end at KU har brug for støtte fra landbruget ved ansøgning om forskningsmidler fra fonde”, tilføjer han.

Formand afviser kritik

Mads Bryde Andersen har ikke ønsket at uddybe sine synspunkter over for Forskerforum, men henviser i stedet til de to svar på kritikken, han har givet i Berlingske. Han skriver bl.a., at dele af kritikken “bygger på en skæv gengivelse af den pågældende klagesag og på en misforstået opfattelse af Praksisudvalgets rolle i sager som disse”.
Praksisudvalgets opgave var at undersøge, om der på baggrund af anmeldelsen var juridisk og forskningsetisk grundlag for at kritisere forskeren og ikke at godkende eller underkende ejerskab til datarettigheder.

“Forskeren havde heller ikke haft nogen indflydelse på de konkrete aftaler. Derfor fandt Praksisudvalget ikke grundlag for at kritisere forskeren for at have udvist tvivlsom forskningspraksis. Klagen måtte følgelig afvises”, skriver Mads Bryde Andersen.

Han tilføjer, “at Praksisudvalget er helt enigt i det principielle, nemlig at forskningsdata i forbindelse med forskning udført på Københavns Universitet som udgangspunkt bør kunne deles fuldt med universitetet og derfra videre med resten af verden. Datadeling kan og skal sikres gennem de aftaler, universitetet indgår med eksterne parter”.

I et senere svar i Berlingske skriver han, at intet i pkt. 2.2 i Den danske kodeks for integritet i forskning (2014), som Heine Andersen og Maria Vang Johansen henviser til, pålægger forskere at lægge alle data frit ud.

“Det ville have været mere relevant at henvise til næste led i samme bestemmelse, som siger, at “institutionerne [i dette tilfælde Københavns Universitet] bør have en politik for opbevaring af primært materiale og data, som [blandt andet] omfatter oplysninger om … ansvar for og adgang til data” og om “dataopbevaring, -adgang og -ejerskab, når forskere forlader institutionen”. På det tidspunkt, hvor aftalerne om det omhandlede ph.d.-projekt blev indgået på Københavns Universitet, var der ikke en politik om forskningssamarbejder med eksterne parter, som denne sag jo drejer sig om. Det er der nu. Universitetet har tidligere i år vedtaget en “Politik for forskningsdatamanagement”. Af politikken fremgår blandt andet, at det påhviler ledelsen (og ikke den videnskabelige medarbejder) at sikre forskningsrettigheder i eksterne samarbejder”, skriver Mads Bryde Andersen.

Chokerende læsning

Heine Andersen kalder svaret fra Praksisudvalgets formand for chokerende læsning.

“Det er ikke korrekt, når Mads Bryde Andersen skriver, at forskeren “ikke [har] haft nogen indflydelse på de konkrete aftaler”. Tværtimod ønskede forskeren (den ph.d.-studerende) selv, at L&F’s datasæt skulle indgå i stedet for de data, som hun ifølge plan og ansættelsesvilkår selv skulle have indsamlet. Dette henviste institutlederen Birgit Nørrung også eksplicit til som en af begrundelserne for at følge L&F’s krav om inddragelse af L&F’s data. Det burde Mads Bryde Andersen vide ud fra klagens dokumenter. Der blev ikke indgået nogen ny skriftlig aftale. Praksisudvalgets svar kan kun opfattes på den måde, at hvis der ikke er indgået aftale om deling af data, gælder princippet om kontrolmulighed via dataadgang ikke på KU. Det er en vildfarelse fra praksisudvalgsformandens side og stik imod, hvad der står i pkt. 2.1 i Den danske kodeks for integritet i forskning”, siger Heine Andersen.

“Primært materiale og data skal gemmes, opbevares og administreres i en klar og præcis form, som gør det muligt at evaluere resultatet, følge procedurerne og – når det er relevant og muligt – reproducere forskningen”, fremgår det af kodekset.

“Reglen kan findes mange steder, fx i European Code of Conduct for Research Integrity (European Science Foundation): “Research data should be placed at the disposal of colleagues who want to replicate the study or elaborate on its findings” (p. 13)”, siger Heine Andersen.

Også Mads Bryde Andersens forklaring om, at der, da aftalen om ph.d.-projektet blev indgået, ikke var en politik på KU om forskningssamarbejder med eksterne parter, og at det ifølge den nye “Politik for forskningsdatamanagement” påhviler ledelsen (og ikke den videnskabelige medarbejder) at sikre forskningsrettigheder i eksterne samarbejder, mener Heine Andersen er vildledende.

“Det lyder, som om der var et regelløst tomrum, indtil Københavns Universitet fik formuleret en “politik” i 2022. Det er forkert. Der har været eksternt samarbejde længe før dette projekt, og reglen om dataadgang er en gammel forskningsetisk regel”, siger han.

KU-vicedirektør: Forskerne er stadig ansvarlige

KU henviser til Kim Brinckmann, vicedirektør for Forskning & Innovation, for spørgsmål angående universitetets politik for forskningsdata.

Han siger, at den tidligere datapolitik fra 2014 meget kortfattet lagde dataansvaret hos den enkelte forsker. KU’s nye politik for forskningsdatamanagement gælder for alle de forskningsdata, der er indsamlet, observeret, genereret, etableret eller genanvendt efter den 11. januar 2022.

Da aftalen om det omdiskuterede ph.d.-projekt blev indgået med Landbrug & Fødevarer i 2018, må det altså have været de tidligere regler, som var gældende.

Ifølge Kim Brinckmann er det ikke korrekt, at den nye datapolitik betyder, at forskere på KU ikke længere er ansvarlige for data.

“Tværtimod har forskere ifølge den nye KU-politik for datamanagement klart et ansvar for de data, de håndterer. Men som det første universitet i Danmark har KU specificeret dataansvaret mere detaljeret. Det betyder bl.a., at forskningsledere har ansvar for at sikre, at der foretages afstemning af forventninger i forskningsprojekter (fx vedrørende rettigheder til data), og for at bestemme, om/hvornår en sådan forventningsafstemning skal indfanges i en samarbejdskontrakt. Dette er ikke den enkelte forskers ansvar”, skriver han i en mail til Forskerforum.

Kim Brinckmann skriver også, at “politikken følger gældende lovgivning og Det danske kodeks for integritet i forskning samt andre (inter)nationale krav på området og beskriver en række principper for at planlægge, indsamle, opbevare, dele og langtidsbevare data”.