Rektorer: Intet i loven står i vejen for medinddragelse

Universitetsloven er blevet beskyldt for lidt af hvert, herunder at have givet lederne noget nær enevældig magt, så de ikke behøver at lytte til input fra medarbejderne.

Loven er dog langt bedre end sit rygte, og der er intet i paragrafferne, der forhindrer lederne på universiteterne i at sikre, at medarbejderne bliver inddraget i væsentlige beslutninger. Snarere tværtimod, mener Jens Ringsmose, rektor på Syddansk Universitet, og Brian Bech Nielsen, rektor på Aarhus Universitet.

Jens Ringsmose siger, at loven i overordnede træk er god, som den er, fordi den er rummelig og giver plads til forskellige kulturer og praksisser på hver enkelt institution.

“Loven rummer mulighed for betydelig medbestemmelse, så det handler om at bruge det rum, loven giver til at skabe en kultur byggende på gensidig tillid. Det ligger os på sinde at få input fra medarbejderne, fordi det giver bedre beslutninger, og fordi der er en tradition for akademisk frihed på universiteterne. Når det så er sagt, så er det ledelsen, som bærer det endelige ansvar for de beslutninger, der bliver truffet”, siger SDU-rektoren, der oplever de kollegiale organer som værende meget konstruktive.

Plads til uenighed

Ifølge AU-rektor Brian Bech Nielsen skal man gøre sig klart, at en lov aldrig er nok. Det handler om, hvordan ledelsen agerer i praksis i dagligdagen.

“Intet i loven forhindrer, at du som leder opfører dig fornuftigt i forhold til medinddragelse. Du kan ikke råbe dig igennem. Du er nødt til at samarbejde og lytte, fordi det er begavede mennesker, du har med at gøre. Forudsætningen er, at du giver rum til debat og lytter, du skal fremlægge fakta så ærligt som muligt og være åben om, at det er o.k. at være enige eller uenige. Jeg må rose medarbejdersiden for, at den går konstruktivt til diskussionerne, også når de er kritiske”, siger Brian Bech Nielsen.

Han tilføjer, at inddragelse sker bedst lokalt på institutterne i en stor organisation som AU. Han gør derfor også en dyd ud af at komme rundt på alle institutter med jævne mellemrum til informationsmøder med en åben debat, hvor alle kan komme med deres synspunkter.

“Det er meget vigtigt, at vi lytter til hinanden, og der er mit indtryk, at det er værdsat”, siger Brian Bech Nielsen, der ud over at mødes med medarbejderrepræsentanterne i de officielle samarbejdsorganer også har nedsat et uformelt forum, hvor han jævnligt mødes med formændene for de akademiske råd, og han holder også møder med fælles-TR’erne uden for de ordinære samarbejdsudvalgsmøder.

Inddragelse giver bedre beslutninger

Jens Ringsmose forklarer, at de på SDU nedsatte et udvalg for cirka tre år siden, der kom med ni konkrete anbefalinger til et forbedret samarbejde i de kollegiale organer, som de nu er i gang med at indføre.

Det handler bl.a. om, at bilagsmaterialet skal sendes ud i god tid før møderne, at ledelsen skal sikre, at de ansatte bliver inddraget på de rigtige tidspunkter i processen, og om bedre kommunikation om valg til de forskellige organer.

Jens Ringsmose mener, at det allerede har forbedret samarbejdet, selvom der kan være situationer, hvor ledelsen må reagere meget hurtigt, men så prøver de i det mindste at få lagt et digitalt møde ind og sikre løbende information til Universitetsrådet.

I juni vedtog SDU en ny fundingstrategi, hvor formændene fra de akademiske råd og Universitetsrådet var involveret i et betydeligt omfang, og en arbejdsgruppe bestående af både ledere og ansatte har også formuleret en erklæring om akademisk frihed.

“Det var en konstruktiv proces, som førte til et meget stærkt produkt. Jeg tror på, at vi træffer bedre beslutninger, når vi inddrager”, siger SDU-rektoren.

Jens Ringsmose mener, at målet med universitetsloven var at “normalisere” universiteterne, så de kom til at ligne andre offentlige institutioner, men politikerne glemte, at universiteter er noget helt særligt og meget anderledes end fx skoleområdet eller sygehusene.

Det har noget at gøre med, at man producerer et anderledes produkt, og at universiteterne har nydt stor frihed, siden den preussiske embedsmand Karl Wilhelm von Humboldt grundlagde Humboldt-Universität zu Berlin, som blev forbillede for senere europæiske universiteter.

“Han erkendte, at man må frisætte universiteterne og give mest mulig autonomi for at få det maksimale udbytte tilbage som samfund. Når en preussisk embedsmand af alle kan se det, er der nok noget om snakken. Ny viden blomstrer bedst i frihed”, siger Jens Ringsmose.

AU-rektor Brian Bech Nielsen advarer mod at drømme sig tilbage til den gamle universitetslov med valgte ledere og afstemninger, fordi universiteterne oplever, at der bliver stillet flere og flere krav fra politikere og erhvervslivet og samfundet generelt, og derfor må kunne reagere hurtigt for at kunne følge med udviklingen.

“Jeg overlader de videre overvejelser om en lovændring til politikerne, men personligt frygter jeg, at vores organisation vil miste sin agilitet, hvis flere beslutninger skulle træffes ved afstemning”, siger han.