Evaluering af udskældt universitetslov skudt i gang

“Vi har bedt tre ledere diskutere problemerne ved ledelsesstrukturen, og de mener ikke, at der er nogen. Det bliver lidt karikeret, det her”. Sådan lød det lettere ironisk fra ordstyreren under en af paneldebatterne i forbindelse med konferencen “Universiteter for fremtiden” arrangeret af DFiR (Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd).

Konferencen, der skød evalueringen af universitetsloven i gang, kom altså uforvarende til at udstille et af problemerne, som kritikerne mener, at loven har skabt: en afgrundsdyb forskel i virkelighedsopfattelsen mellem ledelsen og forskerne på universiteterne.

Den skæve fordeling blandt både paneldeltagerne og tilhørerne i salen blev også bemærket af Maria Toft, ph.d.-studerende på Institut for Statskundskab på KU og initiativtager til kampagnen #pleasedontstealmywork, der har dokumenteret en udbredt handel med medforfatterskaber.

“Der er meget få menige forskere til stede. Hvordan kan vi have tillid til evalueringen, når det starter så skævt? Det er meget svært at se, at temperaturmålingen ikke bliver biased med den sammensætning, DFiR har”, rejste Maria Toft sig og sagde.

Brian Arly Jacobsen, formand for DM Universitet, er enig i, at mange ledere på forskellige niveauer deltog i konferencen, men DM er i dialog med DFiR om lovevalueringen, og man vil også gå i dialog med DM’s medlemmer for at sikre en bred deltagelse.

“Konferencen illustrerer problemet med loven. Lederne bliver gift med systemet, og de er meget defensive i forhold til at forsvare strukturerne, fordi de ser sig selv som universiteternes repræsentanter opadtil over for ministerier og politikere og forsømmer at reflektere over, om de repræsenterer de ansatte og studerende”, siger han.

DFiR vil spørge bredt

Anna Haldrup, næstformand for DFiR og leder af Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet, fremhæver, at alle interesserede naturligvis kunne tilmelde sig konferencen, og at paneldeltagerne inkluderede forskere, universitetsledere, virksomheder og fonde.

Konferencen er også blot et element af et større evalueringsprojekt. DFiR interviewer en række stakeholders. Det inkluderer ligeledes forskere fra råd og nævn ved flere universiteter, tillidsmandsrepræsentanter foruden politikere, universitetsledere, virksomheds- og fondsrepræsentanter.

Endelig udsender DFiR et spørgeskema til alle forskere på landets universiteter. Temaerne er forskningsledelse, medarbejderinddragelse, akademisk frihed, videnudveksling med virksomheder og offentligheden samt forskningsfinansiering. DFiR håber at få en høj svarprocent og dermed gode data til at evaluere universitetsloven.

“Samtlige forskere på de danske universiteter skal spørges, i det omfang det er muligt. Vi vil også søge at inkludere perspektiverne fra de tidsbegrænset ansatte som ph.d.er og postdocs med et særligt sæt spørgsmål, siger Anna Haldrup.

Hun tilføjer, at spørgeskemaet er under udarbejdelse i samarbejde med Videnskabernes Selskab, og at det forventes, at det sendes ud i løbet af december.

Ifølge Anna Haldrup er DFiR inspireret af Holland, hvor der årligt udsendes et spørgeskema til de ansatte med spørgsmål om arbejdsvilkår og andet ved universiteterne.

“I Holland prioriteres det på en helt anden måde. De har et helt institut, der tager sig af den årlige forskersurvey. Vi ville i DFiR gerne gøre det samme, men vi har ikke musklerne til det”, siger hun.

Udbredte frustrationer

Ifølge Anna Haldrup består den anden del af universitetslovsevalueringen af en række interview, som de er i gang med at afholde med en række stakeholders. De satser på ca. 20 interviews med politikere, bestyrelsesmedlemmer, yngre og ældre forskere, fonde og virksomheder, der skal samles i en samtalebog. De foreløbige resultater er ved at blive bearbejdet, men der er flere pointer, som går igen i interviewene.

Et er, at der er stor frustration blandt medlemmerne af de akademiske råd over, at de kun har en rådgivende funktion.

“Akademisk Råd er mange steder ikke andet end et ekspeditionskontor. Ofte er rådet sekretariatsbetjent af dekanatet, så de føler, at der mangler armslængde og administrativ støtte”, siger hun.

Mange forskere siger også i inter­viewene, at de oplever, at det er fuldstændig afhængigt af lederen, om de bliver inddraget i væsentlige beslutninger eller ej.

“Lederne har fine muligheder for at inddrage medarbejderne, hvis de vil, i den nuværende universitetslov, men de kan også vælge at lade være. En stor del kunne løses ved en kultur og en pipeline af gode ledere. Det er tydeligt, at der er et ønske om styrket inddragelse, og det er klart, at der nogle steder er store frustrationer og behov for ændringer, men ingen udtrykker ønske om at gå tilbage til loven før 2003 med valgte ledelser”, siger Anna Haldrup.

Resultaterne af evalueringen skal efter planen være klar til fremlæggelse i marts 2023.