RUC er det mest skæve universitet

Oprindeligt var universitetet for de få særligt udvalgte, der skulle læse teologi, og indtil 1877 blev kvinderne helt nægtet adgang til de hellige haller. I dag kan alle i princippet blive optaget på en videregående uddannelse, hvis de ellers kan mønstre det nødvendige gennemsnit, men alligevel er det stadig enormt skævt, hvilken social baggrund unge på forskellige uddannelser og uddannelsesinstitutioner kommer fra.

Det viser en undersøgelse, som har været bragt i Samfundsøkonomen, foretaget af Jens-Peter Thomsen, seniorforsker ved VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Han har målt uligheden ved at sammenligne sandsynligheden for, at unge fra akademikerhjem opnår en universitetsuddannelse, med sandsynligheden for, at en ung med ufaglærte eller faglærte forældre gør det samme.

Han siger, at man kan forestille sig, at to børn fra henholdsvis en akademiker- og arbejderklassefamilie, der leger sammen i vuggestuen, sandsynligvis får vidt forskellige livsforløb. Barnet med akademikerforældre vil have næsten 6 gange større chance for at opnå en kandidatgrad og 11 gange større chance for at blive ph.d. end barnet med arbejderklasseforældre.

Handler om beliggenhed

Sammenligner man mellem landets otte universiteter, er forskellen størst på RUC, hvor unge fra akademikerfamilier har 10 gange større chance for at få en kandidatgrad end unge fra arbejderklassefamilier.

På Aalborg Universitet, hvor den sociale skævhed er mindst blandt de otte universiteter, har unge fra akademikerhjem kun cirka dobbelt så store chancer for at opnå en kandidatgrad.

Ifølge Jens-Peter Thomsen skal de store sociale forskelle ikke nødvendigvis ses som et udtryk for, at nogle uddannelser eller institutioner er bedre til at rekruttere socialt bredt end andre. Det handler mest af alt om, hvor søgte de er, hvor de er beliggende, og om at forskellige uddannelser appellerer til unge med forskellig baggrund.

Generelt er det sådan, at kunstneriske uddannelsesinstitutioner og institutioner tæt på Aarhus og København er de mest ulige, mens ulighederne er mindst ved institutioner med mange anvendelsesorienterede uddannelser i provinsen.

“RUC og KU er universiteter, der tiltrækker mange unge, heriblandt fra København og omegn. Det er her omkring de store byer, hvor uddannelsesniveauet i befolkningen generelt er højest, og det smitter også af på optaget”, siger Jens-Peter Thomsen.

Arbejderklasseunge tænker på job

Han tilføjer, at humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser, som der er mange af på RUC, generelt tiltrækker flere unge fra akademikerhjem end tekniske og naturvidenskabelige uddannelser.

Unge fra arbejderklassehjem orienterer sig derimod mere mod anvendelsesorienterede uddannelser.

I den sammenhæng skiller Copenhagen Business School sig lidt ud fra de øvrige universiteter i hovedstadsområdet, fordi institutionen både udbyder nogle uddannelser, der kræver tårnhøje snit for at komme ind, og har anvendelsesorienterede uddannelser som erhvervsøkonomi på skemaet, der tiltrækker ikkeakademiske unge, forklarer VIVE-forskeren.

“Unge fra arbejderklassehjem tænker i højere grad, at de skal have en uddannelse med gode beskæftigelsesmuligheder, så studierne kan føre til et konkret job med en god indkomst bagefter. Det er måske en luksus, du ikke behøver at bekymre dig så meget om, hvis du kommer fra et hjem, hvor der er penge nok. Unge fra akademikerhjem vælger derfor i højere grad uddannelser, hvor det er mere abstrakt, hvilket job det kan føre til”, siger Jens-Peter Thomsen.

Vil højne uddannelsesniveauet i regionen

RUC’s rektor, Hanne Leth Andersen, er enig i, at en stor del af forklaringen på RUC’s placering som det mest socialt skæve universitet ligger dels i beliggenheden, dels i at uddannelsesporteføljen primært ligger inden for humaniora og samfundsvidenskab, og man ikke udbyder så tydeligt professionsorienterede uddannelser, som unge fra arbejderklassehjem typisk foretrækker.

Hun tilføjer, at det er værd at bemærke, at uddannelser såsom journalistik, computer science og digital transformation er professionsorienterede og formentlig har mindre uligheder i chancen for at få en universitetskandidatuddannelse.

“Det er en relevant problemstilling at få belyst og forholde sig til. Det er vores ambition i højere grad at tiltrække studerende med forskellige sociale og geografiske baggrunde. Ikke mindst er det vores ambition at bidrage til at løfte uddannelsesniveauet i Region Sjælland. Vi prioriterer også at tydeliggøre vores uddannelsers anvendelsesorientering. Anvendelse er netop en mulighed gennem projektarbejdet, og det styrkes, når vi i dag lægger op til mere konkret samarbejde med virksomheder, organisationer og offentlige arbejdspladser”, siger Hanne Leth Andersen.

Nye professionsorienterede uddannelser

Hun tilføjer, at RUC også har reformeret uddannelsesstrukturen, bl.a. for at appellere mere til unge fra forskellige sociale lag.
Senest har man opgivet de såkaldte kombinationsuddannelser på kandidatdelen.

“Den frie kombinationsstruktur på kandidatuddannelserne krævede en vis fortolkning af uddannelsernes arbejdsmarked, da de studerende selv skulle vælge at sammensætte to fag. Fra i år udbyder vi 28 fagligt stærke, tværfaglige uddannelser, hvis profil universitetet tydeligt formidler, inkl. deres typiske arbejdsmarked. På den måde vil kandidatuddannelserne i højere grad appellere til studerende fra forskellige sociale lag”, siger RUC-rektoren.

Ifølge Hanne Leth Andersen forsøger RUC også med en ny kandidatuddannelse i samfundsøkonomi og den planlagte kandidatuddannelse i samfundsjura, som er blevet til på direkte opfordring fra aftagere i Region Sjælland, at etablere mere professionsorienterede kandidatuddannelser, som tiltrækker unge med arbejderklassebaggrund.

Undervisningsstil har begrænset betydning

Mens RUC således ihærdigt forsøger at tiltrække flere unge fra arbejderklassefamilier, går det langt bedre på Aalborg Universitet, der ifølge undersøgelsen er det mindst socialt skæve universitet. Jens-Peter Thomsen tror dog ikke på, at AAU’s model for problembaseret læring (PBL) er grunden til, at nordjyderne på AAU har større succes med at bryde den sociale arv.

“RUC har også benyttet projektarbejde siden grundlæggelsen, og her er de ikke særligt gode til at tiltrække ikkeakademiske unge. Jeg tror mest, det handler om, at AAU geografisk ligger, hvor det ligger, og om de uddannelser, de udbyder”, siger Jens-Peter Thomsen.

Han tilføjer, at ulighederne, i forhold til hvem der opnår en universitetsuddannelse, er mindsket lidt de sidste 30 år, og de er mindre i Danmark end i andre lande, men undersøgelsen viser, at selvom vi bor i et velfærdssamfund, der giver tryghed, gratis uddannelse mv., betyder det stadig rigtig meget, hvilken familie man er vokset op i.

“Ressourcer og læringsmiljøer i hjemmene er afgørende for børns uddannelsesmuligheder, og børn fra akademikerhjem bliver i langt højere grad understøttet og skubbet i retning af en videregående uddannelse”, siger han.

Kvote 2 virker ikke

Regeringen har fremlagt en plan for et nyt optagelsessystem med et større optag på kvote 2 og en maksimal adgangskvotient på 10, bl.a. for at skabe større social mobilitet, men ifølge Jens-Peter Thomsen skal man sætte ind så tidligt som muligt allerede i daginstitutionerne og gerne også øge bevidstheden om mulighederne med en universitetsuddannelse blandt de talentfulde arbejderklassebørn.

Hvis man vil gøre noget ved optagelsessystemet her og nu, viser forskningen, at et øget kvote 2-optag ikke bidrager til at mindske de sociale uligheder.

I stedet kan man arbejde med såkaldt kontekstualiserede ansøgninger, som det allerede er sket i England og Israel. Her tager de ansøgernes socioøkonomiske baggrund i betragtning, hvad der i Danmark ville svare til, at børn, der er vokset op i hjem med en indkomst under et vist niveau, kunne gange deres snit med fx 1,05.

En anden mere vidtgående mulighed ville være at trække lod om pladserne blandt de kvalificerede ansøgere, men det er i sidste ende et politisk spørgsmål, understreger han.