Forskerforum nr. 5, 2022

Fire af forskerne bag kampagnen “Sæt forskningen fri” var den 22. august til møde med uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen for at diskutere deres protester mod forskningens dårlige vilkår. Med sig fik de bl.a. et løfte om bedre dialog med de menige ansatte på universiteterne og en undersøgelse af omfanget af forskningstyveri.

Forslaget vil øge arbejdsudbuddet med 4.176 personer i 2032.

De eksterne forskningsmidler vil snart overhale basismidlerne som universiteternes største finansieringskilde, forudser Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR). Udviklingen gør det vanskeligt for universiteterne at opretholde centrale funktioner og bevare bredden i forskningen, medmindre staten, universiteterne og de private fonde finder en model for finansieringen af følgeomkostningerne.

Novo Nordisk Fonden har fået så gode resultater med bevillings programmet NERD, hvor projektforslagene bedømmes, uden at man kender ansøgernes identitet, at programmet bliver forlænget frem til 2027.

Dansk tenure bliver kritiseret for at være falsk varebetegnelse, men tyske Manuel Menke, der er skiftet fra Ludwig- Maximilians-Universität i München til en stilling som tenure track-adjunkt på Københavns Universitet, er begejstret for systemet i Danmark, når han sammenligner med det umenneskelige pres, de unge forskere udsættes for i Tyskland.

Målene med regeringens udspil er bl.a. at tage toppen af karakterræset, at gøre optagelsessystemet mere gennemskueligt og skabe større social mobilitet, men selvom intentionerne er gode, risikerer effekten at blive den stik modsatte, lyder advarslen fra universiteterne.

Optaget på humaniora er faldet støt i ni år, og det bliver bare ved, viser en prognose. Det vil ramme økonomien på de humanistiske fakulteter med ”trippleeffekt”, siger AU-dekan Johnny Laursen. Men også arbejdsmarkedet kan komme til at mærke, at HUM-fagene bliver ved med at skrumpe.

Søgningen mod de store byer fortsætter med uformindsket styrke – undtagen i Sønderborg, som har haft rekordoptag. Det er optaget af udenlandske studerende, der skaber fremgangen, og det er “nationaløkonomisk en rigtig god forretning”, konstaterer fakultetsdirektør Henning Andersen.

Kunstig intelligens går mennesket i bedene – nu også inden for billedkunsten. Det er helt vildt, men potentielt også problematisk, siger AI-forsker.

Nye tal viser, at danske universiteter har mange forskningsartikler i de mest citerede tidsskrifter. Det lugter af succes, men professor Jesper Schneider, der forsker i forskningsmåling, er ikke imponeret og kalder det “elastik i metermål”.

Økonomernes indflydelse på dansk politik fik sit gennembrud for hundrede år siden. Og det var udvikling af værktøjerne – den statistiske efterretning – der var ”rambuk”, fortæller Ludvig Goldschmidt Pedersen om sit ph.d.-projekt.

Undervisning må gerne støde studerendes idegrundlag. Sådan hedder det i SDU’s “Erklæring om frihed”, der definerer frihed og pligter i forhold til både forskning, undervisning og offentlige ytringer.

Ansøgertallet til humaniora falder, og snart vil de akademiske fagbærere blive udsat for en passende ”personalejustering”. Man har sovet mere, end godt er, i timen, hvis man finder dette anmassende uføre overraskende.