Pris skal sparke gang i diskussion om det gode forskningsmiljø

Der var hård kamp om den nye titel som Årets Forskningsmiljø. 62 miljøer – forskningsgrupper, centre, netværk mv. – var indstillet, og heraf blev 7 nomineret som finalister, inden NEtwoRks, Data and Society (NERDS) blev valgt som vinder.

Og allerede gennem de mange indstillinger har den nystiftede pris levet op til succeskriterierne, fortæller Line Burholt Kristensen fra Det Unge Akademi, der står bag prisen.

“Der findes mange priser for god forskning, men ikke nogen, der hylder det gode forskningsmiljø. Vi synes, det er vigtigt at få opmærksomhed på, hvad der kendetegner og skaber miljøer med gode vilkår og trivsel især for unge forskere. Så det handler ikke så meget om prisen, men mere om, hvad vi kan lære om et godt forskningsmiljø”, siger hun.

Og her har de mange velunderbyggede indstillinger været en rigtig god kilde til læring, fortæller hun videre.

“Det, der går igen i mange indstillinger, er, at man har god kommunikation, at man mødes regelmæssigt og præsenterer det arbejde, man er undervejs i, og at junior- og seniorforskere arbejder sammen og præsenterer noget fælles. Én nævnte, hvordan seniorforskerne holdt oplæg om deres værste review, og at man på den måde er åbne over for problemer med publiceringer og ting, der er svært. Endelig er der de gode akademiske dyder som forskningsfrihed, ramme om fælles faglige mål og støtte undervejs”.

Når man taler om gode forskningsmiljøer, er det ofte i den betydning, at der produceres stærke videnskabelige resultater. Har I en anden forståelse?

“Det er svært for os at vurdere, hvem der laver den bedste forskning. Så vi har lagt vægt på, hvad juniorforskerne selv fremhæver som gode forskningsmiljøer. Men det er ikke en arbejdsmiljøpris, der gives for de gladeste medarbejdere. Vores vinkel er, at det er et miljø, der skaber gode forskere, og det vil der med tiden komme god forskning ud af”, siger Line Burholt Kristensen.

Kan I pege på noget, ledelserne kan gøre for at gøde jorden for de gode forskningsmiljøer?

“Vi ville gerne have fokus på, at det ikke bare handler om at udpege en højt profileret forskningsleder, men at det handler om et godt miljø. En ting, som er blevet fremhævet, er muligheden for at gå til flere vejledere og altså få input fra mere end én seniorforsker. Det går lidt imod en tendens, der er nu, hvor man hylder individet og topforskeren. Og så budskabet om, at gode forskningsmiljøer ikke er afhængige af kæmpebevillinger – man kan sagtens have et godt forskningsmiljø med mindre bevillinger”.

Netop det med de moderate bevillinger er NERDS – prisens vinder – et godt eksempel på.

“Det er ikke et excellencemiljø med stor bevilling. Man kan godt, når man hører om et godt forskningsmiljø, tro, at det kræver mange ressourcer. Men NERDS viser, at det ikke er afgørende. Det er miljøet og de mennesker, der indgår. De har skabt en god kultur med stor åbenhed om, hvordan det er at være juniorforsker. Og det har de gjort på ganske kort tid”.