Forskeraktivist i skarpe anklager om ledelsessvigt

Maria Toft, der står bag kampagnerne #pleasedontstealmywork og “Sæt forskningen fri”, anklager nu en række navngivne ledere på KU for at svigte deres ledelsesansvar ved ikke at bakke op om hendes indsigelser mod tvungne medforfatterskaber.

Det sker i et brev, Forskerforum har fået lov at se, som Maria Toft har sendt til KU’s bestyrelsesformand, Merete Eldrup, og til de personer, hun kritiserer.

“Det er en lidt længere fortælling – men jeg fortæller den, så du kan se, hvordan systemer baseret på en grundlæggende mistillid til os selv og hinanden kan udtrykke sig i praksis”, lyder det i indledningen.

I kampagnen #pleasedontstealmywork præsenterede Maria Toft og ph.d.-foreningen PAND mere end 120 vidnesbyrd, hvor unge forskere fortæller, hvordan de blandt andet er blevet presset til at sætte ældre forskere på som medforfattere til deres arbejde, selv om de ikke har bidraget væsentligt. På baggrund af vidnesbyrdene fortalte Maria Toft til Forskerforum, at det er en udbredt kultur, og “det er tilsyneladende ikke noget, ledelserne forsøger at gribe ind over for”.

Nedladende holdning over for barsel

I sit brev til Merete Eldrup henvender Maria Toft sig direkte til sine egne ledere og anklager dem for at se igennem fingre og understøtte den kultur.

“Jeg udtrykker bekymring for, at disse typer faglige overtrædelser er en kultur, som er udbredt. Her retter du meget vrede mod mig og siger, “at jeg er helt afmarcheret”, og advarer mig imod at tale med ph.d.-foreningen om dette”.

Sådan skriver Maria Toft henvendt til Lene Holm Pedersen, der er ph.d.-skoleleder på KU Statskundskab, hvor Maria Toft er ph.d.-studerende.

Tilsvarende skriver hun til Nina Græger, institutleder på Statskundskab:

“Efter at min vejleder krævede medforfatterskab på to af mine artikler uden væsentligt at bidrage, skrev jeg til dig og bad om en klar tilkendegivelse om, at man ikke på vores institut støtter en sådan kultur, hvor vejledere kan tiltvinge sig medforfatterskaber på artikler uden at bidrage. Det fik jeg ikke”.

Maria Toft retter også en anden kritik. Det handler om hendes barselsorlov, der har været omdrejningspunkt for flere problemstillinger, blandt andet at en artikel med hendes arbejde blev udgivet af en vejleder, mens hun var på orlov, uden hendes vidende. Efterfølgende har hun oplevet en generelt nedladende holdning til, at hun skulle holde barselsorlov. For eksempel skriver hun til Bjarke Oxlund, institutleder på KU Antropologi og leder for Maria Tofts projektleder, at han “ville have mig til at retfærdiggøre, at jeg var på barselsorlov og dermed ikke kunne færdiggøre min artikel under orlov”.

Tilsvarende skriver hun til Lene Holm Pedersen, at hun “indirekte latterliggjorde, at jeg havde været på barselsorlov”, og at Nina Græger har overhørt nedladende bemærkninger om Maria Tofts barsel uden at reagere.

“Vil man have forandring, må man stå frem”

Det åbne brev fra Maria Toft er på flere måder opsigtsvækkende. At forskere retter offentlig kritik mod egne ledere er yderst sjældent – og endnu mere exceptionelt, når der er tale om en ph.d.-studerende, der måske snart skal ud og søge arbejde.

“Jeg kunne vælge at sætte mig ned og tude – det har jeg også gjort – men jeg kunne også vælge at handle. Og hvis man vil have forandring, så er man nødt til at stå frem en gang imellem”, siger Maria Toft til Forskerforum om brevet.

Hun forklarer, at hun i forbindelse med #pleasedontstealmywork-kampagnen ofte har hørt argumentet, at der er opsat et system, der kan håndtere sagerne, hvis de opstår.

“Men jeg vil illustrere, at for mit vedkommende ser systemet sådan her ud. Det består af de her mennesker, der vælger, som de gør. Og hvis de vælger at forholde sig passivt, så er det et signal om, at det, der sker, er i orden”.

Oplevelsen af, at der er blevet set ned på hende på grund af hendes barselsorlov, har skabt meget personlig frustration. Men hun mener også, at hendes oplevelser afspejler et ligestillingsproblem i forskningen.

“Det er den generelle tone – forventningen om, at selvfølgelig skal man arbejde, når man er på orlov. Og det er en grund til, at så mange kvinder forlader akademia”, siger hun.

Institutleder Nina Græger er uforstående over for Maria Tofts kritik af manglende respekt og opbakning omkring hendes barselsorlov.

“Jeg kommer fra Norge, hvor barselsorlov for begge forældre er en udbredt praksis, og jeg har det på rygraden, at man skal have lov til at holde barsel. Man kan selvfølgelig selv bestemme, at man for eksempel vil være med på en e-mailliste. Man kan også bestemme, at man ikke vil være det”, siger hun.

Maria Toft beskriver en kultur, hvor der tales nedladende om det, at hun har holdt orlov?

“Det er ikke en kultur, jeg kan genkende på Statskundskab”, siger Nina Græger.

Leder genkender ikke billedet

Hun er heller ikke enig i, at hun som leder skulle have svigtet ved at se igennem fingre med en dårlig kultur omkring medforfatterskaber.

“Vi tager integritet ved medforfatterskaber op på vores ph.d.-seminarer i efteråret. Det har været behandlet i forskningsudvalget, og vi har talt om det på personalemøder. Det er naturligvis meget vigtigt, at man har fokus på reglerne omkring medforfatterskaber, og at man i ethvert projekt med yngre forskere indgår helt klare aftaler om, hvem der skal stå som forfattere på hvilke artikler. Men det er ikke min opfattelse, at der er et generelt problem på instituttet omkring medforfatterskaber”, siger Nina Græger og tilføjer, at Maria Tofts sager blev løst efter møder mellem parterne, som endte med en konkret aftale om fordeling af medforfatterskaber.

Tror du, at denne åbne kritik, som Maria Toft har rejst mod dig og andre personer på KU, vil skabe problemer for hende fremover?

“Det kan jeg ikke sige noget om. Hun er ph.d.-studerende i en midlertidig stilling, og vi forsøger at holde fokus på, at hun skal få færdiggjort sin afhandling med sin nye vejleder og den ekstra tid med løn, hun har fået tildelt. Men jeg kan sige, at vi har vedtaget en “code of conduct” om en kultur med gensidig respekt, hvor alle har lige muligheder, og hvor vi håndterer uenigheder og konflikter på en respektfuld måde. Den code of conduct er vigtig at overholde”.

Rettelse: I artiklen stod tidligere, at der var tale om et åbent brev. Maria Toft har oplyst, at det ikke er korrekt.