Begrundet optimisme

Forleden cyklede børn rundt i gaden optaget af en leg, hvor de med hænderne omvendt på styret forsøgte at holde balancen og køre længst muligt uden styrt.

At holde balancen er vanskeligt, når den ene hånd tager magten, så cyklen slår slag, der truer med at sende den cyklende hen over styret.

Et sindbillede på samtidens universitetsledelse, hvor én part kan træffe beslutninger uden nødvendigvis at høre eller inddrage studerende og ansatte. Der er tale om en ledelsesmodel, der udspringer af universitetsloven fra 2003, og som har fundet inspiration i private virksomheders selskabsstruktur.

Formålet er at sikre en værdiskabelsesproces, der kendes med sloganet “fra forskning til faktura”. Loven har skabt en ledelsesmodel, som er blottet for checks and balances, der kan give ansatte og studerende en chance for at kvalificere beslutninger. Det er dermed også en struktur, der skaber risiko for, at der træffes forkerte beslutninger, og desværre også en struktur, der har vist sig kontraproduktiv ift. akademisk frihed.

Vi har dog grund til betydelig optimisme i forhold til at få ændret den danske universitetslov, sådan kan professor emeritus Peter Harders budskab til nordiske tillidsfolk fra universitetsområdet sammenfattes.

På det nordiske møde deltog 30 repræsentanter fra Sveriges Universitetslärare och forskare (SULF), fra DM, IDA og Djøf i Danmark, Professorsförbundet i Finland, Professor-forbundet og Universitetslærerforbundet i Island og Forskerforbundet i Norge. Hovedsigtet var en diskussion af forskningsfrihedens vilkår i Norden, og det var i den forbindelse, Peter Harder ikke blot præsenterede universitetslovens negative konsekvenser for bl.a. forskningsfriheden, men også præsenterede en ukuelig optimisme ift. at få ændret samme universitetslov.

Vi er enige i den optimistiske vurdering – for den danske universitetslov er kontraproduktiv i forhold til at frisætte den energi, kreativitet og idéproduktion, der er en forudsætning for forskning og uddannelse på et internationalt højt niveau. Det handler ikke om at skabe særforhold for universitetsansatte og studerende, men om at forskning og videnstilegnelse forudsætter et fokus, engagement og en deltagelse, der bedst opnås gennem inddragelse i og indflydelse på væsentlige beslutningsprocesser. Det handler selvfølgelig også om, at universitetsansatte og studerende snubler over hverdagens problemer og derfor har førstehåndserfaringer med problemerne og ved, hvilke løsninger der fungerer, og hvilke der ikke fungerer.

Det er imidlertid ikke kun universitetsloven, der presser forskningsfriheden på universiteter og læreanstalter. Gennem de seneste årtier har forskere i de nordiske lande oplevet, hvordan den akademiske frihed og institutionelle selvbestemmelse er blevet sat under et voldsomt stærkt pres. Der foregår en ensretning og en kontrol af universiteternes virksomhed, som udspringer af økonomiske og politiske særinteresser og af kortsigtede nyttevurderinger. Sidstnævnte kendes bl.a. her i landet gennem det omtalte slogan: fra forskning til faktura. Kortsigtede interesser presser den enkelte forskers forskning og undervisning og er truende for forsknings-, undervisnings- og ytringsfrihed.

Danske universiteter skal være steder med frihed for ytring, tænkning, læring, forskning og akademisk frihed i det hele taget. Akademisk frihed kan ikke isoleres fra institutionel autonomi eller fra studerendes og ansattes deltagelse i forvaltningen af de videregående uddannelser.

Det forudsætter medinddragelse af ansatte og studerende i styrelsen af universiteterne.

Universitetsloven skal reformeres, så der skabes et system af checks and balances, der sikrer forskeres og studerendes indflydelse på beslutningsprocesserne.

Der skal udformes en universitetslov, der placerer hænderne på styret, så det undgås, at universiteter slår slag til siden, der sender ansatte og studerende hen over styret.