Bagsiden: Røntgenstråler – var det en ukrainer, der var først?

Opdagelsen af røntgenstrålerne er en af de store videnskabelige landvindinger, hvis ophav har været noget omdiskuteret.

Den almindelige anerkendelse af opdagelsen tilskrives naturligvis den tyske fysiker Wilhelm Conrad Röntgen. Han publicerede i slutningen af 1895 og i begyndelsen af 1896 om de mystiske X-stråler, hvilket han i 1901 modtog Nobelprisen for.

Röntgen var dog angiveligt ikke så meget for at modtage prisen, og han ville ikke holde det traditionelle nobelforedrag, da han mente, det var “gammelt nyt”. Han ville heller ikke tage patent på sine opfindelser omkring røntgenstrålerne.

Efterfølgende er der kommet mere fokus på den serbisk-amerikanske ingeniør og videnskabsmand Nikola Tesla. Blandt Teslas mange eksperimenter var “skyggegrafer” – skabt af de dengang ukendte røntgenstråler – som han havde arbejdet med siden 1887. Da Röntgen offentliggjorde sin opdagelse, sendte Tesla ham få dage senere et røntgenbillede, samtidig med at han dog gav ham fuld anerkendelse for opdagelsen.

Spørgsmålet er imidlertid, om en ukrainer var endnu tidligere ude med røntgenstråleeksperimenterne.

Ivan Puluj blev født i 1845 i den lille ukrainske by Grimajlovo, der dengang var en del af Østrig-Ungarn. Han blev uddannet fra universitetet i Wien, hvor han også senere underviste, inden han kom til det tekniske universitet i Prag, hvor han i en periode var rektor. Sin doktorafhandling færdiggjorde han på universitetet i Strasbourg under fysikeren August Kundt, hvor den jævnal­drende Röntgen i øvrigt også arbejdede.

Tidligt røntgenapparat

Helt tilbage i slutningen af 1870’erne eksperimenterede Puluj med katodestråler, og i de følgende år konstruerede han det, der også blev kaldt en “pulujlampe”, ved at sende elektricitet gennem et rør med gas – en tidlig prototype af en røntgenstrålekilde. Han skrev efter et eksperiment i 1889, at fotografiske plader blev sorte, når de blev eksponeret for katodestråler, og han tog selv billeder, som også blev offentligt publiceret, blandt andet billeder af mus, hvor skelettet er tydeligt, og billeder af sin egen datters hånd.

Alligevel var det Röntgen, der tog prisen, da han den 28. december 1895 indleverede en artikel om “en ny slags stråler” til Würzburg Physical-Medical Society og skabte enorm opsigt.

Ivan Puluj arbejdede videre med røntgenstrålerne til dels på baggrund af Röntgens arbejde, og han omtalte dem konsekvent som “usynlige katodiske stråler opdaget af professor Röntgen”.

I dag finder man dog mange steder det synspunkt, at Puluj har fået for lidt anerkendelse for røntgenstrålernes opdagelse.

En serbisk videnskabsmand, Slavko Bokshan, som arbejdede med både Puluj og Röntgen på universitetet i Strasbourg, skulle om det spørgsmål have sagt: “Verdenshistorien har aldrig været retfærdig over for visse individer og visse nationer. Små nationer og deres bedrifter er ofte blevet negligeret, mens store nationers til tider er blevet overdrevet”.