4 ud af de 50 mest citerede forskere er kvinder

4 kvinder og 46 mænd. Det er kønsfordelingen på listen over de 50 mest citerede ekspertkilder i 2021, som Infomedia har udarbejdet for Forskerforum og DM Akademikerbladet.

Camilla Foged, professor i vaccinedesign på KU, er nummer 6, Lone Simonsen, professor i epidemiologi på RUC, nummer 21, Nana Wesley Hansen, lektor og arbejdsmarkedsforsker på KU, nummer 28, og Karina Kosiara-Pedersen, lektor og valgforsker på KU, har sneget sig med som nummer 50, men ellers består listen af lutter mænd.

Camilla Foged, den højest placerede kvinde, understreger, at hun ikke har oplevet diskrimination fra mediernes side.

Hun siger, at inden hun blev udnævnt til professor i 2018, var hun aldrig blevet kontaktet af en journalist. Hun oplever, at det er lettere at komme i medierne med en professortitel, og da blot 23 pct. af professorerne på de danske universiteter er kvinder, er det formentlig en af årsagerne til, at mændene dominerer ekspertlisten.

“Jeg mener, at det er vigtigt at have forskellige eksperttyper i medierne, herunder både mandlige og kvindelige, da vi siger tingene på forskellige måder. Det gør en forskel, om det er en kvinde eller en 60-årig mandlig læge med gråt hår, der udtaler sig. Diversitet er godt, og jeg er glad, hvis jeg kan inspirere andre kvindelige forskere til at stå frem og formidle deres viden”, siger Camilla Foged.

Undskyldninger holder ikke

Hanne Jørndrup, der er lektor på RUC, hvor hun har forsket i mediernes kildebrug, siger, at medierne i forbindelse med pandemien har drevet rovdrift på de samme epidemiologer og læger, og at der kunne være andre kilder, herunder kvinder, som de ikke har tænkt på.

Hun understreger, at hun ikke har kendskab til, om epidemiologi og virologi er forskningsområder, som er domineret af mænd, men der er masser af andre eksempler på, at man har undskyldt en skæv kønsfordeling med, at der ikke var kvinder inden for et forskningsområde, og når man tjekker efter, er det ikke tilfældet, fx inden for økonomi.

“Mediernes overbevisning om, hvem der er de ypperste eksperter inden for er forskningsfelt, stemmer ikke altid overens med virkeligheden”, siger hun.

Hanne Jørndrup henviser til en optælling, som Forskerforum foretog i 2021, der viste, at universiteterne i mere end to ud af tre tilfælde henviser til en mandlig ekspert på deres ekspertlister, som journalister kan benytte til at finde den rette ekspert inden for aktuelle temaer som kommunalvalg, amerikansk politik osv. SDU henviste bl.a. til en mandlig professor emeritus som ekspert i kulturpolitik i kommuner og regioner, mens de to kvindelige professorer på SDU, som forsker i emnet, ikke var blevet spurgt, om de vil optræde på ekspertlisten.

En anden undskyldning for, at skævvridningen opstår, som hun ofte hører fra redaktører og journalister, er, at kvindelige forskere er mere tilbageholdende og oftere siger nej til at stille op.

Der mangler dog forskningsmæssigt belæg for den påstand, for begge køn siger nej lige ofte, men for hver kvindelig ekspert, der bliver inviteret til at udtale sig, har medierne spurgt tre mænd, forklarer Hanne Jørndrup.

Hun tilføjer, at en medvirkende forklaring på, at så få kvinder optræder som ekspertkilder, kunne være, at kvinder oftere bliver truet og udskammet på sociale medier, når de udtrykker deres mening i medierne.