Topforsker anklager KU for at være i lommen på landbrugslobbyen

Et erhvervs-ph.d.-projekt, der skulle undersøge udbredelsen af parasitten Toxoplasma gondii i svinekød, får nu Maria Vang Johansen, tidligere professor i parasitære zoonoser på Københavns Universitet (KU), til at advare om brud på god forskningspraksis, og om at det veterinære forskningsområde er alt for afhængigt af landbrugets magtfulde interesseorganisation Landbrug & Fødevarer (L&F), fordi organisationen kontrollerer adgangen til stalde og slagterier og dermed kan bestemme, hvilke data forskerne kan arbejde med.

Institutleder Birgit Nørrung og Landbrug & Fødevarer mener derimod, at sagen handler om interne uenigheder og dårligt samarbejde. De noterer sig også, at Praksisudvalget på KU har afvist anklagerne. Maria Vang Johansen bygger kritikken på sine oplevelser i forbindelse med undersøgelsen af forekomsten af parasitten T. gondii i danske slagtesvin.

KU beskriver hende som en af verdens førende parasitologer, der forsker i, hvordan nogle af de farligste snyltere – bændelorme, sushiorme og blodorme – smitter mellem mennesker og dyr. Det var derfor også naturligt, at hun meldte sig på banen, da EU i 2015 opfordrede medlemslandene til at undersøge forekomsten af T. gondii i dyr og mennesker.

Ifølge WHO skyldes smitte med toxoplasmose i industrialiserede lande som Danmark oftest, at man har spist råt eller ikkegennemstegt kød fra svin, lam eller vildt og i mindre grad okse- og kyllingekød. Hvis en gravid smitter sit foster med parasitten, kan det føre til abort, eller at barnet får alvorlige hjerne- eller øjenskader. Nyere forskning peger på en mulig sammenhæng mellem toxoplasmose og sygdomme som depression, angst og skizofreni.

Maria Vang Johansen blev derfor overrasket, da det viste sig, at der stort set ikke var foretaget undersøgelser af problemet i forhold til svin eller andre husdyr i Danmark. Hun gennemførte derefter et pilotprojekt med en forsker fra Statens Serum Institut (SSI), en forsker fra Landbrug & Fødevarer (L&F) og to veterinærspecialestuderende, der viste, at blandt svin fra indendørs besætninger var 3 % af slagtesvinene og 34 % af søerne inficeret. For slagtesvin fra udendørs besætninger var tallet 11 %, fremgår det af artiklen, der blev udgivet i Veterinary Parasitology: Regional Studies and Reports i 2016.

Strid om data

Allerede her begyndte samarbejdet at slå revner. Maria Vang Johansen fortæller, at en direktør fra Landbrug & Fødevarer på et møde sagde, at det ville være omkostningsfuldt for erhvervet, hvis parasitten blev fundet i det omfang i danske svin, og han bad hende om at undlade at informere pressen om resultatet af undersøgelsen.

L&F lovede at støtte en ansøgning til Innovationsfonden om et erhvervs-ph.d.-projekt, der kunne gå i dybden med resultaterne fra pilotprojektet, og Maria Vang Johansen blev udpeget som hovedvejleder.

I 2018 var fondsmidlerne på plads, og en ph.d. var ansat, men allerede en uge efter det indledende opstartsmøde blev samarbejdet smadret, siger Maria Vang Johansen.

Ifølge hende ringede en repræsentant fra L&F og fortalte, at L&F allerede havde indsamlet prøverne og var begyndt at analysere data, selvom det stod i ph.d.-kontrakten, at det var ph.d.ens opgave, og at det ifølge bekendtgørelsen kun er hovedvejlederen, som kan ændre på væsentlige elementer af projektet.

“Vi kan ikke have, at en interesseorganisation står for indsamling af data, når der er så store økonomiske interesser forbundet med resultatet. Det var et kæmpe tillidsbrud, at de var gået bag min ryg”, siger Maria Vang Johansen, der ikke har kunnet få belyst, hvordan svinebesætningerne er blevet udvalgt, og hvad udvælgelseskriterierne har været.

Hun siger, at man ved humanforsøg bruger en datalogger, et system, der sikrer, at data ikke kan ændres, og at ingen kan se resultaterne på forhånd. Der bliver også nedsat et uafhængigt data monitoring board fra et projekts start, typisk bestående af eksperter i emnet for undersøgelsen. Men i forbindelse med erhvervs-ph.d.en har L&F set resultaterne på forhånd og efterfølgende fået taget andre prøver.

Ifølge Maria Vang Johansen blev prøverne indsamlet med hjælp fra Danske Slagterier og videregivet til Danish Meat Research Institute (DMRI) til laboratorieanalyse i 2017-18.

DMRI hed tidligere Slagteriernes Forskningsinstitut (SF) og var ejet af Danske Slagterier (L&F). I 2009 blev SF købt af Teknologisk Institut og omdøbt til DMRI. DMRI har bl.a. til huse i Agro Food Park 13, Aarhus, altså samme adresse som SEGES og L&F.

“Det er således DMRI, som har stået for analyserne af prøverne, men det er L&F, der har været ansvarlig for funding, design, indsamling og efterfølgende dataanalyse af prøvesvar. De har præsenteret data internt i L&F, tre måneder inden den ph.d.-studerende startede på sit ph.d.-projekt, og uden at jeg eller SSI var blevet informeret. L&F har hele vejen igennem haft kontrol over udfaldet”, siger Maria Vang Johansen.

Hun tilføjer, at L&F ændrede på antallet af prøver og på resultaterne undervejs. På et vejledermøde var 150 indendørs slagtesvin pludselig blevet til 159, og antal positive prøver var reduceret fra 6 til 3. Det betød blandt andet, at forekomsten af toxoplasmose hos slagtesvin blev ændret fra 4 % til 2 %.

Maria Vang Johansen fortæller, at forskellen mellem 4 og 2 % i landbrugs­økonomisk henseende gør en kæmpe forskel, da det handler om milliardeksport. En engelsk undersøgelse fra 2017 med titlen: “Cross sectional study of Toxoplasma gondii infection in pigs in farms in England” fandt, at 3,6 % af slagtesvinene havde toxoplasmose, og det var helt afgørende for L&F, at de danske svin skulle ligge væsentligt under de engelske, siger hun.

Afvist af rektor og Praksisudvalget

Maria Vang Johansen nægtede som hovedvejleder at acceptere, at prøverne fra L&F indgik som en del af ph.d.-projektet, hvilket hun i første omgang blev bakket op i af institutleder Birgit Nørrung fra Institut for Veterinær- og Husdyrforskning og af den såkaldte named person på fakultetet, som er en særligt udpeget forsker, som kollegerne kan gå til med spørgsmål om god videnskabelig praksis.

Maria Vang Johansen siger, at parterne derfor blev enige om, at data skulle udgå, og at projektbeskrivelsen skulle omskrives, men et år senere skiftede L&F holdning og ønskede, at data alligevel skulle indgå i projektet, hvilket nu blev bakket op af institutlederen, fordi den ph.d.-studerende ønskede at anvende de indsamlede data, og at den øvrige vejlederkreds vurderede dem valide.

Til det siger Maria Vang Johansen, at det er meget vanskeligt som enkeltindivid at bære presset fra virksomheder og interesseorganisationer, så det er ikke rimeligt at overlade det til den ph.d.-studerende at sige fra, da vedkommende er i en sårbar situation og i øvrigt som erhvervs-ph.d. er lønnet og ansat af erhvervspartneren (i denne sag L&F). Netop derfor er det ifølge reglerne også op til hovedvejlederen at træffe den slags beslutninger.

Maria Vang Johansen har valgt at stå frem med sin kritik, da hun forgæves har klaget via de officielle kanaler på KU.
Praksisudvalget, som er det organ på KU, der behandler sager om god videnskabelig praksis, har to gange konkluderet, at der ikke har været tale om tvivlsom forskningspraksis, men udvalget har ikke taget stilling til det altafgørende spørgsmål om, hvorvidt det er tvivlsom forskningspraksis, at interesseorganisationer tager ejerskab over data.

Efterfølgende har hun klaget til KU-rektor Henrik C. Wegener, men først efter at ombudsmanden blev involveret i sagen, svarede Henrik Wegener, at det ligger uden for hans beføjelser som rektor at tage stilling i sager afvist af Praksisudvalget.

Efterfølgende har hun klaget til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, men hun har intet hørt fra styrelsen, siden hun sendte sine opfølgende bemærkninger i juni i år. Praksisudvalget konkluderede dog i et brev til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen i foråret 2021, at “efter udvalgets opfattelse vil det være udtryk for tvivlsom forskningspraksis, at en forfatter til et videnskabeligt produkt undlader at bringe sin ansættelsesmæssige tilknytning til en organisation frem, når det ligger klart, at denne organisation har til opgave at varetage interesser, der kan tænkes påvirket af det videnskabelige produkt”.

Konklusionen er derfor klart, at der er tale om tvivlsom forskningspraksis, når L&F’s forskere aktivt tilkendegiver i diverse tidsskrifter, at de ikke har nogen interessekonflikt, mener Maria Vang Johansen.

Ikke objektiv forskning

Som følge af den manglende opbakning fra sin leder og det voldsomme pres, Maria Vang Johansen var under, endte hun med at blive sygemeldt med stress og afskediget, fortæller hun.

Hun ønsker ikke at blive set som et offer, men sagen er vigtig, da den ikke bare handler om et enkelt ph.d.-projekt, siger hun.

Det er i hendes øjne uholdbart, at den veterinære forskning i Danmark er afhængig af, om landbrugets interesseorganisation vil udlevere forskningsdata.

Ifølge Maria Vang Johansen er det almindelig praksis på KU, at L&F leverer data til ph.d.-projekter, og at den ph.d.-studerende laver sit projekt på den baggrund.

“Det er en model, der har fået lov til at køre alt for længe, men det er ikke forskningsetisk korrekt, da der mangler transparens, åbenhed og armslængde. Det er en genial ordning set fra virksomhedernes side, men det har intet at gøre med objektiv forskning. L&F har taget kontrol over den veterinære forskning i Danmark”, siger hun.

Forskerforum har forelagt L&F og institutleder Birgit Nørrung kritikken, og begge betragter sagen som en trist personkonflikt, der bunder i dårligt samarbejde.