Halvandet år med coronanedlukninger giver flere kollegiale konflikter

“Det vælter ud af skabene med konflikter”. Sådan lyder det fra to tillidsrepræsentanter (TR) fra fakultetet ARTS på Aarhus Universitet om situationen, efter at medarbejderne vendte tilbage på arbejdspladsen efter en lang periode med hjemmearbejde og møder og undervisning online.

Lars Bo Gundersen, lektor og fælles-TR på ARTS, og Bjørg Kjær, lektor og fælles-TR ved DPU – Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse – fortæller, at de postcorona mærkede en stigende grad af samarbejdsvanskeligheder kollegerne imellem, og derfor begyndte de at indsamle vidnesbyrd om, hvordan det har været at vende tilbage.

Blandt andet har TR’erne holdt møder om det stigende konfliktniveau, og de har også i samarbejde med de lokale arbejdsmiljørepræsentanter sendt en mail ud til alle ansatte på DPU, hvor de spurgte, hvordan folk trivedes. Mange skrev tilbage, at de var taknemmelige for, at de interesserede sig for deres psykiske arbejdsmiljø, fordi de har følt sig overset midt i euforien over, at samfundet er genåbnet.

“Vi ved ikke, præcis hvor mange det drejer sig om, men der sidder en ganske stor gruppe rundtom i hjørnerne, der ikke trives så godt som før. Der er et vist tabu forbundet med at sige, at man har det svært, fordi der er en præstationskultur på universitetet, og man derfor ikke vil virke svag, men der er ingen tvivl om, at særligt tidsbegrænset ansatte med en skarp deadline og familier med børn i institutions-/skolealderen eller med en diagnose er hårdt ramt”, siger Lars Bo Gundersen.

Han tilføjer, at billedet er meget broget, og at der også er grupper, der har surfet fuldstændig upåvirket igennem pandemien, og som stortrives, uanset om de arbejder hjemme eller er tilbage på kontoret.

Skuffede forventninger

Bjørg Kjær indskyder, at det går igen i mange af beretningerne fra kollegerne, at det har været en skuffelse at komme tilbage, fordi mange stadig foretrækker at arbejde hjemme en del af tiden, og “gangene derfor stadig runger af tomhed”. De oplever også, at de ikke hygger sig sammen som kolleger på samme måde som før corona, og det giver anledning til frustrationer.

“Der er sket noget med folks sociale kompetencer. Det er svært at beskrive, men vi er så at sige ude af form socialt, fordi nogle har siddet alene et år og blevet sig selv nok”, siger Bjørg Kjær.

Ifølge Lars Bo Gundersen har der også været en ketchupeffekt efter corona, forstået på den måde at en masse aktiviteter, der har været udsat, har skullet afholdes på kort tid.

“Folk er enormt trætte og udmattede efter år med store omvæltninger, hvor de har skullet omlægge deres undervisning til online på kort tid. Det har været en stressende og voldsom situation for mange, så de er slidte, og så bliver lunten bare kortere”, siger han.

Har taget rå tone med tilbage

Som en anden forklaring på det højere konfliktniveau nævner de to TR’er, at en del ansatte har taget deres dårlige vaner fra kommunikationen online med tilbage på arbejdspladsen. Den rå tone fra de sociale medier har så at sige sneget sig med ind på kontoret.

“Mange tænker måske ikke over, hvor hårdt de har ramt andre på Zoom-møderne, fordi de ikke har kunner se de andres reaktioner, og når man ikke mødes ved kaffemaskinen eller til frokost og får snakket ud, får konflikterne lov til at vokse sig store. Ja, vi forskere lever af at være uenige, men det er godt nok blevet meget råt”, siger Bjørg Kjær.

Lars Bo Gundersen tilføjer, at det måske også rammer hårdere, når folk i forvejen er i en sårbar situation.

Psykolog: Vi har skabt vores egne arbejdsgange

Anna-Mette Thomsen, der er autoriseret psykolog og specialist i arbejds- og organisationspsykologi, har skrevet flere indlæg om at vende tilbage til arbejdspladsen efter corona på Dansk Psykolog Forenings portal Alt om psykologi. Hun har blandt andet også haft opgaver for universiteter, så hun kender til arbejdskulturen i universitetsverdenen.

Hun hører flere fortælle, at der generelt kan være en hård tone forskere imellem, og i en presset situation som corona er tonen blevet endnu hårdere.

“Forskere kan være detaljeorienterede, og så er der også et hierarki på et universitet, hvor en adjunkt eksempelvis har svært ved at sige fra over for en professor, og så føler vedkommende sig fastlåst, og det kan skabe frustrationer”, siger hun.

Anna-Mette Thomsen fortæller, at en anden grund til det øgede konfliktniveau kan være, at alle mennesker har en tendens til at automatisere deres rutiner. Mange har derfor også udviklet deres egne arbejdsprocesser og arbejdsgange, mens de har arbejdet hjemme under coronanedlukningen, og de rutiner har de taget med tilbage på arbejdspladsen, hvor de måske ikke passer sammen med, hvordan deres kolleger gør tingene. Mange reagerer ved at tænke, at alt var nemmere før, da de selv kunne bestemme.

“Når vi pludselig skal tilpasse os andre, kan det skabe frustrationer eller irritation, og det kan ses på kommunikationen og samarbejdet og kan i værste fald føre til sammenstød”, siger Anna-Mette Thomsen.

Lars Bo Gundersen og Bjørg Kjær siger, at de oplever, at ledelsen på AU allerede har taget en række gode initiativer, og har forståelse for, at man ikke bare kan genoprette det gode arbejdsmiljø på en uge.

“Man skal passe på ikke at blive overambitiøs og forsøge at forcere en hurtig reparation – ligesom man ikke skal forsøge at få genskabt de sociale kompetencer og det sociale liv ved at sende folk på to døgns intensiv internat med gruppearbejdsøvelser. Det er simpelthen for voldsomt og vil gøre mere skade end gavn”, siger Lars Bo Gundersen og tilføjer, at det bedste, man kan gøre for at genskabe en god social kultur, er at skabe en fælles forståelse og accept af problemstillingen.

Ledelse i en limbotid

Claus Holm, institutleder på DPU, siger, at de følger situationen tæt på hans eget institut og tilsvarende også på andre institutter, som han har kendskab til.

Han kalder universitetsledelse under coronakrisen for ledelse i en limbotid opkaldt efter den populære, men også svære dans fra 1960’erne.

“Limbo er også en betegnelse for en uafklaret tilstand mellem himmel og helvede. Mit synspunkt er, at vi er på vej ud af denne tilstand mod bedre tider, men at det sker i forskellige hastigheder. Det hænger sammen med, at coronatiden og den efter corona-tid, vi er i nu, begge bliver erfaret forskelligt af os. For nogle har coronatiden været ekstremt hård, for de fleste hård, og for en tredje gruppe har det også undervejs givet noget positivt. For eksempel anledning til større fordybelse, ro og koncentration”, skriver han i et svar per mail og fortsætter:

“I forhold til at vende tilbage på arbejde betyder det, at det absolut ikke er en ublandet glæde for alle, for nogle tværtimod. Samlet set er det altså meget sammensatte erfaringer, vi skal drage omsorg for. Under corona drog vi omsorg ved at påpege, at det var vigtigt “at holde afstand”, “safety first” og ved at opfordre til at “passe på den anden” med al den dobbelttydighed, sidstnævnte omfatter. Det skal vi fortsat – passe på hinanden – fordi vi ikke er færdige med corona, men på vej ud af corona, og nogle har af gode og forskellige grunde det sværere med at komme tilbage – det er formentlig også det, som giver anledning til forstærkede konflikter, og derfor er der stadig brug for ledelse, der tager højde for limbo”, skriver Claus Holm.