Kommune pudser advokater på forskere - tvinger AAU til at udlevere data

En gruppe forskere oplever, at de er havnet i et juridisk ingenmandsland, efter at et samfinansieret forskningssamarbejde med Jammerbugt Kommune er kørt helt af sporet.

Forskerne skulle evaluere projektet “Familien på vej – Helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune”, der har til formål at bryde den negative sociale arv for udsatte familier. A.P. Møller Fonden har støttet med 11 mio. kr. ud af et samlet budget på 17 mio. kr., og Aalborg Universitet (AAU) skulle have 780.000 kr. i betaling for sin del af arbejdet, der blev varetaget af forskere fra forskningsenhederne Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) og CISKO – Forskning i socialfaglig praksis med udsatte børn, unge og familier på AAU.

Men samarbejdet med kommunen gik hurtigt galt, fortæller Kelvin Baadsgaard, der har været projektkoordinator, og som er tilknyttet CARMA og Forskningscenter for Evaluering (FCE) på AAU.

Han har modsat sine kolleger valgt at stå frem, fordi han mener, at sagen er principiel, fordi den handler om forskeres frihed til at publicere deres resultater, retten til data og beskyttelsen af borgernes anonymitet, når de deltager i undersøgelser.

Desuden er han skuffet over ledelsens beslutning om at acceptere ophævelsen af kontrakten, hvilket opleves som mangel på opbakning til forskerne fra AAU i forhold til kommunens anklager om, at de har leveret et ubrugeligt stykke arbejde. Endvidere finder han det problematisk, at han og de øvrige forskere er blevet pålagt at udlevere deres data og personlige noter til kommunen imod deres ønske.

Han understreger, at han ikke ønsker at starte en gang mudderkastning med kommunen, og at forskerne har haft et godt samarbejde med de menige medarbejdere i Jammerbugt, men forholdet til ledelsen af projektet gik hurtigt skævt.

Ville skyde skylden på forskerne

Ifølge evalueringsdesignet skulle kommunen udvælge op til 45 familier til at deltage, men da forskerne ville gå i gang med arbejdet i sommeren 2018, blev de henvist til tre familier, som alle afviste at medvirke.

Det viste sig, at der på det tidspunkt var en konflikt mellem børne- og familieafdelingen og en gruppe borgere, der satte spørgsmålstegn ved projektet.

Forskerne havde samtidig vanskeligt ved at få aftaler med medarbejdere i kommunen, og der var kun få familier tilknyttet projektet.

Da forskerne skrev i en statusrapport, at det ikke var lykkedes at få kontakt til familierne, foranledigede det lederen af projektet til at klage til A.P. Møller Støttefonden over AAU’s indsats, men forskerne kunne dokumentere, at de havde kontaktet familierne, der havde afvist at deltage.

“Vi opfattede kommunens reaktion som et forsøg på at skyde skylden på den manglende fremdrift i evalueringen på os over for fonden. Vi havde tidligere talt forbi hinanden, og vi blev på det tidspunkt opfattet som et konsulenthus af kommunen, der var rekvireret til opgaven, og ikke som en samarbejdspartner i et samfinansieret projekt, og her blev det helt tydeligt, at samarbejdet mellem os og ledelsen af projektet var gået skævt”, siger Kelvin Baadsgaard.

I foråret 2020 indsendte forskerne en ny statusrapport, som kommunen heller ikke var tilfreds med, og i forbindelse med en diskussion om, hvad Covid-19-nedlukningen havde af betydning for evalueringen, blev AAU-forskerne bedt om at opgøre de ressourcer, som de havde brugt på projektet, hvilket var meget usædvanligt, og de opfattede det som manglende tillid til deres indsats.

Kommunen dumpede evaluering

Kelvin Baadsgaard sendte udkastet til slutevaluering ved årsskiftet, og så var det aftalen, at kommunen og forskerne skulle mødes den 22. januar og gennemgå udkastet på 150 sider, men det blev aldrig til noget. Kommunen bad først om mere tid, og den 12. februar sendte kommunen gennem sin advokat Horten en reklamation over udkastet til slutevalueringen med anvisning af en række mangler, som skulle afhjælpes, og den 24. marts opsagde de kontrakten med henvisning til misligholdelse, hvilket accepteredes af ledelsen på AAU uden at inddrage forskerne i beslutningen. Opsigelsen medførte også, at kommunen tilbageholdt den sidste rate af betalingen.

Kelvin Baadsgaard siger, at han er rystet over fremgangsmåden, da han aldrig før har oplevet, at en ekstern samarbejdspartner har hyret et advokatfirma.

“De har ret til at være utilfredse, der kan altid opstå uenighed i forbindelse med et projekt, men vi burde være så professionelle, at vi kan tale sammen, og jeg har da også foretaget rettelser og tilpasninger samt skærpet eller rundet konklusionerne i forbindelsen med andre projekter”, siger han og fortsætter:

“Vi står inde for validiteten af det, vi har lavet, og konklusionerne i evalueringen, men det er et udkast, der ikke er færdigt formidlingsmæssigt, hvilket vi også skrev, da vi afleverede det”.

Måske kunne kommunen ikke lide konklusionerne

Kelvin Baadsgaard understreger, at han kun kan gisne om, hvorfor Jammerbugt Kommune har reageret, som den har gjort, men han tror, at de havde forventet en anden type rapport, hvor evalueringens form og indhold var tilpasset mere efter deres hoved.

Han husker en diskussion i forbindelse med et af krisemøderne, hvor forskerne måtte gøre opmærksom på, at AAU ikke er et konsulenthus, men et universitet, og at det var et samarbejdsprojekt og ikke rekvireret forskning, hvor den eksterne part betaler alle udgifter.

Han tilføjer, at udkastet til evalueringen indeholder flere positive konklusioner om projektet, bl.a. at familierne er blevet mere positive over for indsatsen, og et par stykker er også kommet i beskæftigelse, men der er også dele, som han vurderer er kontroversielle set med kommunale briller.

For det første kan forskerne ikke se den samme effekt hos familierne, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, som hos de casefamilier, forskerne fulgte. Evalueringsudkastet påpeger også, at det er meget begrænset, hvilke nye aktiviteter familierne har modtaget i projektet.

“De har modtaget 11 mio. kr. i projektstøtte, som hovedsageligt er gået til organisatoriske tiltag, bl.a. ansættelse af en projektkoordinator, to projektkonsulenter og et par medarbejdere, og til evalueringen. Evalueringen kan ikke dokumentere, at borgerne i nævneværdig grad har modtaget flere tilbud og aktiviteter end den kommunale støtte, som de var berettiget til i forvejen, og vi kan heller ikke se, at ledelsen har iværksat den opkvalificering af medarbejderne, som der var lagt op til i projektbeskrivelsen”, siger Kelvin Baadsgaard.

Kontrakten er problemet

Han mener, at problemet bunder i kontrakten, som AAU indgik med Jammerbugt Kommune, den er uklar og giver kommunen en række udvidede rettigheder til at opsige aftalen og til at få udleveret forskningsdata.

Han fortæller, at kontrakten var resultatet af en proces mellem Jammerbugt Kommune og AAU, hvor kontraktenheden på universitetet sendte standardkontrakten i forbindelse med samfinansierede projekter, og kommunen sendte en masse ændringer tilbage.

Han endte med at underskrive kontrakten sammen med den daværende institutleder.

“Jeg er ikke jurist, og jeg regnede med, at når kontraktenheden indgår en aftale, så er vi også sikret som forskere, men nu siger AAU, at man er tvunget til at udlevere vores data på grund af måden, kontrakten er skruet sammen på. Vi er for mig at se blevet fanget af en kontrakt, der stiller spørgsmål ved forskningsfriheden, til retten til data og analyser, og hvad de må gøre med materialet. Ingen kunne gennemskue, at det ville ende her”, siger Kelvin Baadsgaard.

Han er desuden skuffet over, at institutledelsen ikke har stået fast over for kommunen, og oplever således ikke, at de er blevet bakket op som medarbejdere. Tværtimod ender institutlederen med at give kommunen ret i, at kvaliteten ikke er god nok.

“Hvis jeg tager de pæne briller på, bliver AAU måske bange for kommunens advokater. AAU føler sig måske ikke gearet til et juridisk slagsmål og tænker sikkert, at det bliver dyrt. Vi kunne leve med ophævelsen af kontrakten som følge af manglende tillid mellem parterne, men vi har meget vanskeligt ved at acceptere, at der er tvivl om, hvad vi må publicere, og at vi er blevet pålagt at udlevere interview med borgere, som vi har lovet anonymitet, og noter, som har en karakter, der gør, at de ikke er til andres gennemsyn, fordi de principielt kan stille borgerne i et dårligt lys”, siger Kelvin Baadsgaard.

Kommunen har efterfølgende indhentet et nyt samtykke fra de berørte familier til, at data må udleveres til et konsulentfirma, der skal færdiggøre evalueringen, men han mener alligevel, at det er etisk angribeligt, fordi det sætter borgerne i en prekær situation, da kommunen har magt over såvel familiernes økonomi som de tilbud og sanktioner, som familierne kan tildeles.

“Vi er alle blevet fanget på det forkerte ben, og vi føler os presset og truet til at gøre noget, som vi ikke mener er i orden. Vi føler os kørt over”, siger han