Spring menu over
Dansk Magisterforening

Bachelorministeren

Foto af uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen

© Foto: Jens Dresling / Ritzau Scanpix

Af Lasse Højsgaard
Del artikel:

Den nye uddannelses- og forskningsminister er med sin uddannelse som bachelor i statskundskab et godt eksempel på, at bachelorer også kan finde fodfæste på arbejdsmarkedet.

For tre år siden lancerede den daværende uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers ideen om, at flere studerende forlader universitetet efter bachelordelen, tager ud på arbejdsmarkedet og får noget jord under neglene, inden de med et udvidet retskrav vender tilbage og tager en kandidatgrad.

Ideen blev modtaget med velvillighed, men også noget skepsis, særligt af de akademiske organisationer, som ikke lige kunne se, hvor de mange bachelorer skulle gå ud og få arbejde.

I dag tales der ikke meget om bachelorarbejdsmarkedet. Og Tommy Ahlers har da også personligt måttet erkende, at selv en driftig iværksættertype kan komme til kort, når samfundets helt store skibe skal vendes.

Men måske sidder den af Folketinget udtrådte Tommy Ahlers i dag og glæder sig over sin efterfølger på ministerposten. Jesper Petersens uddannelsesbaggrund er nemlig en bachelor i statskundskab og kun det. Et levende bevis på, at bachelorer ikke alene kan begå sig på arbejdsmarkedet, de kan komme helt derop, hvor man ikke selv skal føre sin bil, og hvor erhvervslivet betaler ens fodboldlandskampsbilletter.

En bachelorgrad i statskundskab er et udmærket grundlag for at komme ud på arbejdsmarkedet, fortæller
Anders Berg-Sørensen, der er lektor og viceinstitutleder for uddannelse på Institut for Statskundskab, KU, hvor Jesper Petersen studerede frem til 2007.

“Vi ser nogle, der får det, der hedder en bachelorfuldmægtigstilling, lige efter at de er blevet færdige som bachelorer. Og så har de et eller to år, hvor de prøver kræfter med arbejdsmarkedet. De ansættes på deres brede politologiske kompetencer – kendskab til det politiske system og politiske processer – samt særligt deres metodiske og analytiske kompetencer. En bachelor giver de brede kompetencer, mens der er nogle mere specialiserede og analytisk dybtgående funktioner, som man typisk først kan varetage, når man er blevet kandidat og har erhvervserfaring”, fortæller han.

4 ud af 8 ministre fra Statskundskab

Men selv om statskundskabsbachelorer kan være en udmærket arbejdskraft, er ideen om bacheloransættelser aldrig for alvor slået igennem.

“Man kan konstatere, at det danske arbejdsmarked ikke har udviklet sig på en måde, der har skabt mange jobmuligheder til bachelorer. Det er ganske få steder, der er tradition for at ansætte bachelorer”, siger Anders Berg-Sørensen.

Jesper Petersen er i øvrigt den fjerde ud af de seneste otte uddannelses- og forskningsministre, der har statskundskab som uddannelsesbaggrund. Ane Halsboe-Jørgensen og Sofie Carsten Nielsen er begge kandidater fra Statskundskab på KU, mens Morten Østergaard er cand.scient.pol. fra AU.

“Vi har mange dygtige og velkvalificerede studerende, der får mange vigtige poster i samfundslivet, når de er færdiguddannede, og en ministerpost er jo også en vigtig stilling”, siger Anders Berg-Sørensen.