Et dybt kig i kalenderen

Kalendere i Mexico under kolonitiden. Er det noget, man med mening kan bruge tre år af sit liv på at forske i? Svaret er ja, for fortidens kalendere havde langt større betydning for menneskenes liv og kultur end de lommebøger, vi i dag bruger til at skrive vores aftaler ned i.

“Når vi taler om kalendere i dag, tænker vi på et objektivt redskab til at holde styr på tiden, men i historisk optik er det en meget forsimplet forståelse. Tidligere havde en kalender en helt anden betydning i samfundet end i dag. Kalenderen styrede, hvornår du holdt fejringer, holdt dine religiøse fester, den kunne være med til at afgøre, hvornår du skulle tage ud at rejse, hvornår du skulle giftes. Det er selve strukturen i livet, du havde i de her kalendere”.

Sådan fortæller Mikkel Bøg Clemmensen, ph.d.-studerende ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på KU og nu også opdagelsesrejsende i mellemamerikanske – eller mesoamerikanske, som regionen kaldes inden koloniseringen – kalendere.

Og kalenderne på netop den tid og det sted fortæller en helt særlig historie om mødet mellem to kulturer, der var fuldstændig fremmede for hinanden.

“Vi har to verdener med den katolske religion og den mesoamerikanske religion, der har eksisteret parallelt uden nogen form for interaktion. Så det var et super interessant kulturmøde, der skete”.

Kolonisering var ikke kun grum

Den spanske kolonisering af Amerika er traditionelt – i hvert fald i vores del af verden – kendt og berygtet for en kynisk og brutal undertrykkelse af de oprindelige amerikanske folk og kulturer. Som i de fleste af livets forhold er virkeligheden lidt mere nuanceret.

“Ja, de ting, vi forestiller os om conquistadorer, der bare er interesserede i slaver, penge og magt, er rigtige nok. Samtidig var der også andre grupper af spaniere, for eksempel franciskanermunkene, der mere var på indianernes side. De var ganske vist imod det, de betragtede som satandyrkelse hos indianerne.

Men nogle af dem så også på de her kulturer som noget meget idyllisk, nærmest som en ideel måde at leve på”, fortæller Mikkel Bøg Clemmensen.

Den lidt forsimplede fremstilling af koloniseringen er en fortælling, som i disse år er under afmytificering.

“Populærkulturen har jo gennem hundreder af år beskæftiget sig med Columbus og Cortés (Hernán Cortés, der nedkæmpede aztekerriget, red.), og det er derfra, vi i dag har en nedarvet ensidig forestilling om erobringen. Men først og fremmest er der ikke tale om ét stort kulturmøde, hvor al indiansk kultur blev udryddet. Det går mere og mere op for alle, at både kultur og religion fortsætter med mange forskellige små variationer. Det er derfor, det er så spændende at studere”.

Kulturmøde skabte “De dødes dag”

Kalenderne er netop et eksempel på, hvordan katolsk og mellemamerikansk kultur tilpassede sig hinanden.

“I Mesoamerika var der to kalendersystemer. En 260-dages kalender bestående af 20 dage kombineret med 13 tal. Derudover en 365-dages kalender, ligesom vi har, dog med 18 måneder i stedet for 12. De to kalendere kørte sideløbende. De spanske munke er meget optagede af at udbrede deres kalender, så de kunne sikre de rigtige helgenfejringer og religiøse fester. Det skriver de meget om i kilderne. Men da kalendersystemerne ligner hinanden meget, tager de aztekernes kalender og tilpasser den kristendommen, så der kommer nye hybridsystemer. Det siger meget om de dynamikker og forhandlinger, der er i spil ved kultur- og religionsmøder generelt, og det er det større perspektiv på projektet”.

Han nævner som eksempel den mexicanske fejring af “De dødes dag” – en tradition, som er kendt verden over og for nylig temaet i den populære Disney-film “Coco”.

“De dødes dag er et eksempel på en sammensmeltning af mesoamerikanske og katolske kalenderritualer. Og det er jo ikke bare en skik, men en identitetsmarkør for Mexico, så derfor er det et godt eksempel på, at kalenderritualer har en større, bredere effekt”.

Uenig med mexicanske forskere

At den koloniale mexicanske kalender bygger på den oprindelige aztekiske kalender, er en af de teser, Mikkel Bøg Clemmensen opstiller på baggrund af sin forskning. Men det bryder med den hidtidige opfattelse i feltet, blandt andet hos mexicanske forskere.

“Jeg mener, at den aztekiske kalender i mange tilfælde bliver videreført i kolonitiden, men der er en faglig uenighed om, i hvilken udstrækning det var tilfældet. I december arrangerede jeg en konference, hvor jeg fik lov til at diskutere spørgsmålet og argumentere for min sag. Her oplevede jeg, hvordan sådan en konference virkelig kan rykke noget. Ikke fordi jeg kom til nye erkendelser, men fordi jeg kunne mærke, hvordan jeg virkelig er nødt til at skærpe mine argumenter, hvis jeg skal overbevise verden om mine synspunkter”.

Her snuser Mikkel Bøg Clemmensen desuden til den videnskabsteoretiske problemstilling, som rumsterer særligt inden for feltet af kulturstudier: Hvor meget kan en hvid forsker gøre sig klog på folkeslag i den 3. verden? For et lille års tid siden fortalte hans egen ph.d.-vejleder Jesper Nielsen i Forskerforum om overvejelserne ved fortsat at bruge europæiske betegnelser som “indianere”. Og Mikkel Bøg Clemmensen skal da også lige tage en indånding, inden han belærer mexicanske forskere om deres forfædre.

“Ja, det er noget, jeg kæmper lidt med. Det ligger jo ligesom i tidsånden og lurer under det hele. Det gjorde det også på den omtalte konference, hvor der var metodiske diskussioner om, hvem der har ret til at studere Mesoamerika, og hvad Mesoamerika er. Men de mexicanske forskere er jo ikke nødvendigvis aztekere, selvom de er vokset op i Mexico. I selve diskussionen er det faglige hovedsagen. Så udfordringen er nok mere psykologisk end metodisk”.

Mexico-studier hjemmefra

En helt anden og meget mere reel problemstilling er, at han ikke i forbindelse med sit nuværende forskningsprojekt har været i Mexico og se sine forskningsobjekter med egne øjne. I begyndelsen af projektet blev han far, og han udskød derfor en planlagt rejse. Og så kom coronaen og lukkede rejsemulighederne helt ned.

“Jeg skulle have været derovre og fotografere nogle kirker fra kolonitiden, hvor der er mange forskellige indskrifter, bl.a. fra både europæiske kalender og mesoamerikansk kalender, der viser, hvordan de to systemer levede sammen og interagerede. Men så handler det jo også bare om at komme derover og være. Mit forskningsemne føles meget langt væk, når det både ligger 500 år tilbage i historien og geografisk befinder sig på den anden side af Atlanterhavet”, siger Mikkel Bøg Clemmensen.

Kalenderne, han studerer, findes dog i billedform, så han er ikke – som mange andre – blevet direkte forsinket i projektet. Han forventer at kunne tage mindst én rejse, formentlig i efteråret.

Mikkel Bøg Clemmensen tog sin bachelor i religionsvidenskab, men interessen for Latinamerika fik ham til at skifte til indianske sprog og kulturer, hvor han skrev speciale om kalkmalerier i koloniale kirker, der ligesom kalenderne blander katolske og aztekiske motiver. Hans interesse ligger således mest i ikonografien og de religiøse motiver. I forhold til at læse det aztekiske sprog nahuatl er han dog afhængig af en hjælpende hånd fra kollegerne.

“Jeg kan orientere mig basalt, men de, der har taget hele deres uddannelse i indianske sprog og kulturer, har lært mesoamerikanske sprog mere indgående. Vi bidrager alle med de kompetencer, vi har”.

Ph.d.-projektet er en del af et større projekt med titlen “The Origins and Developments of Central Mexican Calendars and Writing Systems”, som Velux Fonden har støttet.