Skuespiller lærer forskere at blive bedre undervisere
Nastja Arcel bruger sine erfaringer fra scenen til at gøre forskere dygtigere til at optræde. Her ses hun i forestillingen “Skammerens datter”. © Foto: Thomas Borberg / Ritzau Scanpix
At undervise et hold studerende eller underholde et teaterpublikum – de to opgaver ligger ikke så langt fra hinanden. Og derfor er der mange af skuespillerfagets teknikker, som forskere kan gøre brug af, når de skal undervise eller formidle deres forskning.
Når man går på podiet for at undervise eller præsentere noget, har man mere med end sin faglighed. Tilhørerne lytter til ens stemme, de kigger på ens krop og mimik. Det skal man være bevidst om og arbejde med.
Skuespiller Nastja Arcel er blandt andet kendt fra filmen “Kongekabale” og musicalen “Mamma Mia”, men ved siden af skuespillet hjælper hun folk fra andre erhverv med at forbedre deres optræden – herunder forskere. Hun holder kurser for ansatte på CBS, og hun er også tilknyttet forskningsformidlingskurset “Medieskole”, som dagbladet Information arrangerer.
Et af de fokuspunkter, hun har i sine workshops, er det helt grundlæggende, at man skal have det godt, når man optræder.
“Du vil underholde og oplyse, men du skal også selv have det godt imens. Og det viser sig, at mange ikke har det så godt med at stå og være i centrum. Så hvordan kan man holde ud og måske ovenikøbet få en fornøjelse ud af at stå der? Det er der forskellige måder på”, fortæller Nastja Arcel.
Skærmforelæsning giver andre muligheder
Under Covid-pandemien er det af gode grunde ikke optræden foran et levende publikum, der er i fokus. Men selv om ens oplæg foregår via et skærmkamera, gælder det stadig, at man skal være bevidst om sin krop, sin stemme og sit sprog.
Det er selvsagt sværere at få den samme følelse af kontakt med sit publikum, når man ikke er sammen. Men videokommunikationen giver samtidig nogle muligheder, man kan udnytte, siger Nastja Arcel.
“Når man underviser over et Zoom-møde, sidder alle alene foran deres skærm. Så måske kan man forestille sig, at man kun taler til ét menneske, mens man ser ind i kameraet. Det giver en mulighed for at skabe noget nærvær, man ikke ville kunne i en større forsamling. Hvis du er sammen med 25, taler du helt anderledes – du taler højere, i et andet toneleje. Men hvis du forestiller dig, at du fortæller det til en person, du sidder helt alene med, kan det blive meget mere nærværende”.
Træner kropsbevidsthed
Når forskere optræder med mundtlige fremlæggelser, gør de noget, mange af dem ikke er vant til. Den gængse kommunikationsform i forskningen er skriftlig, og arbejdet er rent intellektuelt. Men når man står i auditoriet, er det ansigtet, stemmen og kroppen, der er ens redskaber. Og som enhver god håndværker skal man lære sine redskaber at kende.
“Jeg underviser meget praktisk og konkret. Vi starter tit med nogle øvelser, hvor vi får kroppen i gang med at arbejde og blodet til at rulle i kroppen. Inden for drama har vi øvelser, der træner kropsbevidsthed, kontakt, fantasi og frihed i udtrykket. Så er der stemmeøvelser, hvor vi varmer stemmen op, øver sproget i forhold til artikulation, volumen, tempo, klang. Meget handler om at kunne variere”, fortæller hun.
At få en ny bevidsthed er centralt i hendes workshops. Det handler ikke om, at noget er rigtigt eller forkert, men at man er bevidst om, at man har forskellige udtryksmuligheder. Det gælder også i forhold til bevægelsen på scenen.
“Vi øver, hvordan man kan stå, hvordan og hvornår man kan gå, hvad man kan gøre med sit fokus, sine hænder, hvor man kigger hen. Man har jo sin krop med, og hvis man er bevidst om den, og man har det o.k. med at blive betragtet, så har man det meget bedre i situationen”.
“Det ligger ikke så langt væk, som vi tror”
At få en flok akademikere ud på gulvet for at udføre fysiske øvelser med hinanden og sige mærkelige lyde kan lyde som en udfordring. Men det går som regel ganske let.
“Deltagerne har meldt sig ud fra et ønske om at lære noget nyt, og de vil gerne skubbes ud over, hvad de plejer. Der er jo ofte en lille indre modstand, nogle har måske ikke sunget eller hoppet, siden de gik i skole. Men så kommer der noget god musik på, og så begynder deltagerne at grine sammen, og efter en halv time har alle levet sig helt ind i det. Det ligger ikke så langt væk, som vi tror”.
Når skuespillere står på scenen, bruger de ofte “indre billeder” for at motivere sig selv eller komme i den rette stemning. Det er en teknik, som kan bruges, for eksempel hvis man bliver nervøs foran et publikum.
“Hvis du føler dig ensom på scenen, så kan du forestille dig, at der sidder en blandt publikum, du kender rigtig godt. Eller du kan forestille dig, at når du ser over tilhørernes hoveder, så ser du en udsigt, du godt kan lide. Der findes mange redskaber, som kan hjælpe dig”, siger Nastja Arcel.
4 tips: Sådan bliver du en bedre mundtlig performer
1. Øv dig grundigt i det, du skal sige. Sig ordene højt. Gør det derhjemme, eller gå en tur i skoven imens. Når du først har sagt ordene, har de været igennem krop og stemme og tanke, og så er du allerede mere fortrolig med dem.
2. Øv dig løbende. At fortælle er en udtryksform, du altid kan øve. Hvis du er sammen med mennesker, som spørger, hvad du laver, så svar: “Jeg er i gang med et spændende forskningsprojekt”, og begynd at fortælle om det. Og læg så mærke til, hvornår de bliver fraværende i blikket. Det lærer man meget af.
3. Træn din stemme. Syng i badet, og lad stemmen gøre noget af alt det, den kan. Den kan meget mere, end man dagligt bruger den til. Når man først har vænnet den til at blive brugt på forskellige måder, er det også nemmere at gøre brug af det.
4. Hold kroppen aktiv. Lav fysiske ting med kroppen – svømning eller gymnastik – så man hele tiden bliver mindet om, at man har en krop. For så er den der også, når man skal bruge den foran et publikum.
Tal som forberedelse
Et andet vigtigt skridt, som Nastja Arcel arbejder med, er at vende processen om i forhold til at tilrettelægge det indhold, man gerne vil formidle. I stedet for udelukkende at tage udgangspunkt i et skriftligt oplæg, som mange naturligt gør, skal man fortælle sit indhold allerede fra begyndelsen af sin forberedelsesproces.
“Nogle gange kan det være en omvej at skulle omdanne en skreven tale til et mundtligt oplæg. Så i workshoppen prøver vi at skabe materiale ved at fortælle. Vi deler os op i mindre grupper, og så er øvelsen, at alle bare begynder at fortælle uden at have for meget tid til at tænke så meget over, hvad de skal sige”.
Et af øvelsesoplæggene er, at man skal tale om sit forskningsemne i to minutter. Fokuspunkterne er, at der skal være en start, der fænger, en slutning, tilhørerne vil huske, og mellem det skal man have de vigtigste punkter med.
“Så skiftes deltagerne til at stå på scenen og fortælle, mens resten er publikum. Og så prøver vi forskellige ting af, for eksempel forskellige indledninger, bevægelse, variation og tempo. Det spændende er, at det ofte er tydeligt for alle, hvilke ting der fungerer eller ikke fungerer”.
Forberedelse er vigtigt
At fremføre en mundtlig præsentation, der tager udgangspunkt i noget, man taler frem, i stedet for noget, man skriver frem, er samtidig en måde at frigøre sig på og skabe ro, når man skal fremføre det.
“Når først du taler højt for dig selv, sker der noget kreativt. Så kan man sortere i ideerne, og så kan man tage nogle noter og skrive stikord i stedet for at skrive det hele ned”, siger Nastja Arcel.
Hun understreger dog, at en optræden uden manuskript ikke betyder, at man ikke skal forberede sig grundigt på, hvad man vil sige. Tværtimod.
“Jeg tror meget på forberedelse. Man skal forberede sig rigtigt, for eksempel ved at man står hjemme på sit gulv og øver oplægget. Jo flere gange kroppen og stemmen har gjort det, jo mere føler man sig tryg, når man står der for alvor. Det kan fuldstændig sammenlignes med en teaterforestilling. Den tager to timer, men skuespillerne har øvet det igen og igen. Og hvis du har gjort din forberedelse rigtig godt, så du stoler på den, så kan du smide den væk og være i nuet sammen med dit publikum”.
