Kritik: KU’s forfremmelsesprogram vil efterlade mange skuffede på perronen

Efter lang tids tilløb er KU nu som det første universitet klar med et forfremmelsesprogram for lektorer, der skal udstikke en tydelig karrierevej frem mod et professorat.

Men selv om forfremmelsesprogrammet har været ventet og ønsket længe blandt VIP-personalet og deres organisationer, er det ikke en ordning, der tilgodeser alle lektorer. Det er nemlig først og fremmest de kommende generationer, der vil få glæde af programmet.

“Når det kommer til at virke, tror jeg, det bliver godt. Det vil være en væsentlig forbedring for dem, der bliver en del af programmet. Men nu og her er der den store ulempe, at det vil efterlade mange skuffede på perronen. For der vil ikke komme flere professorater ud af det her”, siger Anders Milhøj, konstitueret fælles-TR på KU.

Programmet, som skal træde i kraft efter sommerferien, består af et forløb, der kan vare fra to til otte år. Hvis man lever op til de faglige målsætninger, der aftales, vil forløbet ende med et professorat, der altså ikke er betinget af, at der findes ledige eller nyopslåede professorater.

Første nåleøje er dog, at man bliver optaget på et forfremmelsesprogram. Det kan ske, enten ved at en lektorstilling slås op som “forfremmelseslektor­opslag”, eller ved at man som “særlig talentfuld” lektor søger om adgang til forfremmelsesprogrammet.

Ikke norske forhold

Men der er visse personalemæssige huller i planen eller, som Anders Milhøj kalder det, et “overgangsproblem”.

“For det første er der dem, der nu er professor mso. Der står intet om dem. Så deres forfremmelse skal ske med almindelige professoropslag. Og det er ikke meningen, at de skal med i sådan et program, for det vil bare forsinke dem. Og så er der de lektorer, som allerede er blevet bedømt til at være professorkompetente – og dem er der mange af. De skal også slås om de få professorater, der slås op”.

En af dem, der føler sig forbigået af forfremmelsesprogrammet, er Lars Holmberg, der er lektor ved Juridisk Fakultet.

“Sådan nogle som mig, der allerede er professorbedømt, bliver stillet dårligere af den her ordning. Jeg ville også skulle søge om at komme med i forfremmelsesprogrammet. Og hvis jeg så får lov, skal der opstilles en række målsætninger, jeg skal leve op til, og det vil mindst tage to år – selv om jeg allerede er bedømt som kvalificeret til at blive professor. Det synes jeg er helt urimeligt”, siger han.

Han havde håbet, at forfremmelsesprogrammet ville være et skridt mod “norske tilstande” på KU.

“I Norge kan man indstille sig som professor, og hvis professorbedømmelsen er positiv, skal man tilbydes et professorat. Sådan er det ikke i Danmark, men vi var nogle, der troede, at den her forfremmelsesproces ville være en tilnærmelse til den ordning”.

Selv om Lars Holmberg altså tidligere er vurderet som professorkvalificeret, tror han ikke, han vil have store chancer for at blive optaget på et forfremmelsesprogram, simpelthen fordi han er så gammel, at de relativt få “professorår”, der vil være i ham, ikke står mål med de omkostninger, instituttet vil have ved forløbet.

“Det er et enormt bureaukratisk og meget omkostningstungt værktøj med 2-3 boards, der skal være individuelt udpeget til den enkelte person. Så det er tydeligt, at det ikke er noget, man vil gøre ret tit, og man vil vælge de yngste”, vurderer Lars Holmberg.

Formålet er rekruttering

Programmet er først og fremmest et værktøj til at tiltrække og fastholde de bedste forskere, forklarer Thomas Molin, der er vicedirektør for HR på KU. I Danmark fremstår de akademiske karriereveje nemlig noget mere uklare end i mange af de lande, vi sammenligner os med.

“Det, vi håber at få ud af programmet, er at suge de allerbedste talenter til os, også internationalt. Det skal helst være sådan, at når man ude i verden kigger på KU, ser man et sted, hvor man faktisk kan være i mange år og have en vis … ikke sikkerhed, men begrundet udsigt til at blive professor”, siger han og henviser til, at forfremmelsesforløbet slutter med en afgørende bedømmelse, som man skal igennem.

Det ligger ikke i programmet, at der skal være flere professorater, bekræfter han.

“Det er svært at sige på forhånd, hvad der vil ske. Nu skal det jo først i gang, og det vil tage nogle år, før vi har et flow, så vi kan se, hvor mange der kommer igennem. Men det er ikke sigtet, at der skal være flere professorer. Det er heller ikke fastlagt, hvor mange der skal hyres gennem åbne opslag og gennem programmet”, siger Thomas Molin.

“Lidt voldsomt, men ikke overbureaukratisk”

Er det frivilligt, om institutter vil tage det i brug?

“Udgangspunktet er sådan set, at det er frivilligt. Men nu har vi programmet og ønsker jo, at det skal bruges. Men der kan sagtens vise sig fakultetsforskelle. Nogle står klar til at tage det i brug, andre vil måske gerne se det an”.

Programmet er en proces med mange led. Sammenlignet med de nuværende professorbedømmelser virker det noget mere omstændeligt. Hvorfor er det nødvendigt?

“Der er jo også flere runder i åbent opslag om professorat, så det er ikke bare “a walk in the park”. Og så skal man huske, at det her er et udviklingsprogram. Det har været en kompleks snak med mange “checks and balances”, og vi er så landet på det her setup, som måske er lidt voldsomt. Men jeg synes ikke, det virker overbureaukratisk. Et helt centralt omdrejningspunkt er at sætte barren højt for det faglige niveau”.

Har en lektor på forfremmelsesprogrammet anderledes opgaver end en lektor uden for programmet?

“Programmet i sig selv tildeler ikke særlige opgaver. Det vil altid blive besluttet i en dialog med institutlederen, hvilke opgaver man skal løse. Det vigtige i forfremmelsesprogrammet er de kriterier, der er for at blive professor. Og er man lektor på programmet, er de kriterier et pejlemærke, som man hele tiden holder sig for øje”.

Samme muligheder

I forhold til Lars Holmberg og andre lektorer, der allerede er bedømt som professorable, mener Thomas Molin ikke, at de vil være dårligere stillet, efter at forfremmelsesprogrammet er indført.

“Vi skal huske, at der stadig vil komme masser af åbne opslag, som man vil kunne søge – eller søge ind på programmet. At man allerede er bedømt professorabel, er jo et godt udgangspunkt”.

Men den logiske konsekvens af programmet bliver vel, at der kommer relativt færre åbne opslag?

“Ja, og til gengæld kommer der et forfremmelsesprogram. Så man kan ikke sige, mulighederne bliver ringere, de får bare en lidt anden form. Hensigten er som sagt at suge de bedste talenter til os. Hvis vi opnår det, er vi glade”, siger Thomas Molin.

Forslaget til forfremmelsesprogrammet har været igennem en høringsproces på KU. Det skal forelægges KU’s bestyrelse i midten af juni.